Thule-boer kræver erstatning

Home / Jyllands-Posten / Thule-boer kræver erstatning

610 efterkommere af Thule-stammen, der i 1953 blev tvangsforflyttet, indledte i går sagen mod Statsministeriet om retten til Thuleområdet. Efterkommerne kræver en erstatning på 257 mio. kr. samt retten til at anvende deres historiske område til jagt og fangst.
Det første retsmøde gik med at fremlægge historisk dokumentation for den danske kolonialisering af Thuleområdet, og beretningen om, hvordan Thuleboerne i løbet af kun tyve år tog springet fra stenalderen til det tyvende århundrede. Men der blev også taget hul på de ømme punkter i sagen: “Fra sagsøgtes side gøres gældende, at det var en frivillig flytning,” sagde advokat Christian Harlang, der sammen med kollegaen, advokat Henrik Karl Nielsen, fører sagen for thuleboerne.

Boplads blev brændt
“Spørgsmålet er, om de virkelig fraflyttede frivilligt, eller om thule-boerne blev tvunget væek, sagde Christian Harlang, der i sin fremlæggelse af Thule-boernes påstande også gjorde gældende, at bopladsen i Uummannaq blev brændt ned på initiativ af de danske myndigheder, uden at husene var lovligt overtaget eller eksproprieret.
Den danske statsmagts fremfærd på dette område sammenlignes i bogen “Retten til Thuleland” med de tyrkiske myndigheders afbrænding af kurdiske landsbyer.
Østre Landsret har afsat 21 dage retsdage til domsforhandlingerne, og sagens parter skal gennemgå flere end 500 bilag fordelt på adskillige tusinde sider, inden dommen kan fældes.
Den grønlandske Thule-stamme blev tvunget fra deres bygd Uummannaq og de omliggende ca. 8000 kvadratkilometer land -og fjordområder, da Danmark og USA blev enige om at bygge det militære anlæg Thule Air Base i årene 1951-1953.

Naturrigt område
Området er fra naturens hånd rigt begunstiget med fugle, ræve, isbjørne, hvalrosser og sæler. Istedet blev befolkningen placeret i bygden Qaanaq. Eskimobefolkningen fik kun fire dage til at flytte i 1953. Men allerede den 3. juni 1951 meddelte den amerikanske vicekonsul, Donald Lewis, i Godthåb til State Departement, at de danske myndigheder “har overvejet at flytte hele Thule -befolkningen til et mere øde område.” Hvis thule-fangerne vinder sagen, så får hver af de 80 overlevende 250.000 kr. og resten af de ialt 257 mio. placeres i en almennyttigfond. Den er opkaldt efter en kvinde, Tukumeq, som døde kort efter tvangsflytningen.
Erstatningskravet på 257 mio. kr. beregnes ud fra en arealpris fra 1946, da Thule-stammen fik 200 kr. i årlig erstatning for at afgive jord til en dansk/amerikansk vejrstation. Denne pris er ganget op med det samlede thulebase-område. Kravet kan derfor blive flere gange større, hvis advokaterne vælger, at regulere prisen til 1999-niveau.