Uden syn: Blind i cyberspace

Home / Politiken / Uden syn: Blind i cyberspace

Finn Amby arbejder ved en computerskærm uden at kunne se noget på den. Han må dog opgive at bruge meget af den nye software.

Finn Amby er blind, men han sidder alligevel foran en computerskærm, hvor han overvåger regnskaber på sin arbejdsplads, AMU Østjylland.
Han har altid været blind, og selv et begreb som ‘mørke’ kender han ikke til. Musen kan han selvsagt ikke benytte, så alt foregår med tastatur og højttalere, der læser op, hvad der er af tekst på det aktuelle skrivebord, hvor hans medarbejdere kan følge med i, hvad han foretager sig.
Den grafiske brugerflade, som for alvor har gjort computeren populær blandt seende, eksisterer således slet ikke for Finn Amby. Han er nødt til at have det hele i hovedet. Og med et stort udvalg af specialbyggede programmer kan blinde sagtens klare sig – både på internettet og med alle de gængse kontorprogrammer, siger han. Faktisk giver nettet blinde muligheden for at tage del i informationssamfundet på lige fod med seende.
Når Finn Amby sidder med sit regneark, styrer han sin cursor rundt og for hvert felt, han er på, fortæller en stemme ham feltets navn, om der står en værdi i feltet osv. Ved hjælp af funktionstaster (F- taster og særlige kombinationer af taster) kan han skifte mellem menuerne, og han ved i forvejen, hvor de forskellige ting ligger placeret.

LETTERE I GAMLE DAGE
»Der er stadig problemer med meget software. De grafiske elementer, som de seende har, gør det ofte sværere for os. Vi kan ikke bruge ikoner til noget, og faktisk var det ofte lettere i gamle dage. Der er eksempelvis ikke sket meget inden for tekstbehandling de seneste 10 år.
De gamle WordPerfect-programmer kunne eksempelvis oplyse en del flere ting om tekstens formateringer, end de nuværende kan«, siger Finn Amby, der fik sin første computer i slutningen af 1980’erne.
Denne aften skal han i Musikhuset og høre en koncert. Derfor går vi lige ind på Musikhusets hjemmeside. Den er til at overskue for en blind.
Stemmen, der er meget vanskelig at forstå for en uøvet, læser overskrifter op, mens Finn med funktionstasterne springer mellem de enkelte elementer på sitet. Hver gang han støder på et link, fortæller stemmen, at der er et link, hvad det hedder, og hvor det peger hen.
»Som regel er det sådan, at et link hører sammen med den tekst, det står i nærheden af. På den måde er det nemt at surfe rundt, men i mange tilfælde er det ikke muligt. Hvis der bare er et ikon eller grafiske linjer, der peger på et link et eller andet sted på sitet, kan det være umuligt at finde rundt«.
Finn Amby viser en af de blindes hadesider, www.tv2.dk. Den er umulig at bruge for blinde. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre for det standardblindeprogram, som Finn bruger, at identificere links og følge dem.

IKKE FOR BLINDE
»Det er utroligt, når man går meget op i at lave brugervenlige websites, at man så ikke tænker på, at en så stor gruppe ikke kan bruge den. Der skal faktisk meget lidt til«, siger Finn Amby.
Java og Flash er blandt de webelementer, man skal undlade at lægge på internettet, hvis man også vil have blinde som gæster på sit website.
Det er helt umuligt at læse tekst i Flash, og Java- applikationer er bare en række meningsløse koder.
»Det er helt fint, at der er grafiske elementer for de seende, men hvis man lægger den vigtige information i de programmer, så udelukker man en del mennesker fra at have glæde af sitet«, mener Finn Amby.
»Informationsteknologi har jo generelt givet os synshandicappede helt nye muligheder. Vi har nu adgang til en meget stor mængde information, som vi før var afhængige af seendes hjælp for at læse. Og i informationssamfundet er informationsadgang helt afgørende for, at vi kan være ligestillet med andre – både i fritiden og på arbejdsmarkedet«.

PASSIV PRINTER
Ved siden af computeren står en kasse. Det er en punktskriftsprinter.
Den kan printe ark med punktskrift, som blinde kan afkode med fingrene.
Desværre står den unyttig hen, siger Finn Amby.
»Efter at vi gik over til Windows 2000, har jeg ikke kunnet finde en driver til den. Den er ikke understøttet endnu, og jeg ved ikke, hvornår den kommer til at virke igen«.
På den måde oplever Finn Amby ofte, at hans handicap hele tiden sætter ham bagud i den teknologiske udvikling.
»Hver eneste gang der kommer noget nyt software, så er vi blinde nødt til at vente på, at der også bliver udviklet programmer, som sætter blinde i stand til at benytte dem«.

TRUSLER MOD OL
Og man skal passe på. Den officielle website for de olympiske lege i Australien blev forrige år truet med søgsmål af blinde, der indberettede den til en lokal menneskerettighedskommission. Problemet var, at billederne på sitet ikke indeholdt såkaldte ALT- tags. Det viser en alternativ tekst i stedet for et billede. Det bruger en normal browser også, hvis den er sat til ikke at vise billeder. Hvis der ikke er ALT-tags, går der kludder i blindes tale-programmer, så de ikke kan bruges.
Den olympiske komité ændrede efterfølgende på websitet.

Fakta: Blinde på nettet
* En række danske initiativer er sat i værk for at øge blindes adgang til internettet. Folketingets website, www.folketinget.dk, har for eksempel været igennem test for at sikre, at den kan bruges af blindes software.
* Hvis man har lyst til at ‘se’ nettet, som de blinde gør, så kan man downloade en ren tekstbrowser til surfing på internettet. http://www.jim.spath.com/lynx_win32/. Den sorterer alt grafisk fra og efterlader kun tekst og links.
* Danmarks blindebibliotek har også en del materiale om emnet: http://www.dbb.dk/tilgaengelig/tilgaengelig.asp.