Uopdyrket marked for Ernst & Young i Telekommunikation


Ernst & Youngs Telecommunications Sector har en god position på markedet for telekommunikation, og væksten i omsætning har det seneste år været på hele 21 pct. Globalt set er Ernst & Young markedsleder i kanal 1, mens der stadig er et stort uopdyrket marked på kanal 2, lød det fra ledelsen af den globale telekommunikationssektor.

Ernst & Youngs fokus på telecom har skabt meget flotte resultater i en branche, der viser overvældende vækstkurver samt hektiske opkøb og hurtige fusioner. Selvom markedet for telekommunikation nærmer sig en modning, er der stadig store forskelligheder på omkostningsniveau og nationale reguleringer, og det gør det vanskeligt at overføre best practices på tværs af landegrænser og operatører. Men netop her har Ernst & Ýoungs model for thought leadership vist sig effektiv.

Ernst & Young leder telemarkedet
Global Telecommunications Leader Vincent de La Bachelerie, der var i København ved Global Symposium 2006, siger:
”Vi har i løbet af ganske få år erobret 35 pct. af verdensmarkedet, som er på op mod 1,5 mia. USD. Det er et godt stykke foran samtlige konkurrenter. Der, hvor vi halter lidt bagud, er i Kina og Japan. I disse markeder mangler vi stadig erfaring og slagkraftige referencer.”
Midlet til at føre succesen ud til alle markeder hedder ifølge Vincent de La Bahcelerie øget fokus på thought leadership, udveksling af best practices og salg af hele paletten af services til eksisterende kunder, som i øjeblikket blot benytter sig af en del af Ernst & Youngs services.

Voldsom vækst i Asien
En af dem, som står midt i teleorkanens øje, er Prashant Singhal, der er manager i Telecommunications i Mumbai, Indien. Han siger:
”I august 2006 blev der tegnet 5,9 mio. nye mobilabonnementer i Indien, som for første gang har overhalet Kina, hvor operatørerne ’kun’ fik tegnet 5,1 mio. abonnementer. Det hele går meget stærkt. Nokia producerer omkring en mio. telefoner om dagen, og lige nu fordobles markedet i Asien i løbet af få måneder. Vores udfordring i denne smeltedigel er at støtte vores kunder i deres vækst og sikre, at de fortsat kan være konkurrencedygtige.
I øjeblikket arbejder 500 Ernst & Young-ansatte i Telecommunications i Asien, men allerede om to år forventer Prashant Singhal, at dobbelt så mange medarbejdere vil arbejde i sektoren. Optimismen skyldes både, at mobilmarkedet i øjeblikket eksploderer i Asien, og at Ernst & Young har været særdeles effektiv i penetrering af kunder på telekommunikationsområdet.

Nye teknologier og hurtige virksomheder
Et af succeskriterierne, når det handler om kundepleje, er at forstå den hastigt foranderlige situation, televirksomhederne står i:
”Teknologibranchen – og særligt mobiltelefonbranchen – viser alle tegn på at være ved at modnes. Konkurrencen øges, de kendte mærker bliver for alvor etablerede på markedet, og spillerne fusionerer og bliver hypereffektive i produktudvikling, produktion etc. – og det går rigtig stærkt,” fortæller Dr. J.T. Bergqvist, chairman Elektrobit Group Plc. Denne udvikling betyder, at kunder som før var mindre, nationalt baserede teleoperatører, og som ikke var højtprofilerede, i løbet af få måneder kan blive blandt verdens største.
En af de nye ting, vi vil se i den nærmeste fremtid, er digitalt tv på mobiltelefonerne. Teknologien har længe været mulig, men det er først nu, at både statslige regulationer og operatørerne åbner for mulighederne. Denne udvikling spås af flere, heriblandt den visionære marketingguru Martin Lindstrøm, at føre til et endog meget stort forretningsområde. – i samme liga som Internet-annoncering og brug af SMS.