Kontakt mail mig! freelancejournalist English

Freelancejournalist Hans Henrik Lichtenberg

Freelancejournalistik, tekster, pressemeddelelser og kommunikation

Velkommen til nyhedsbrevet I-Consult

Der går hurtigt i øjeblikket på arbejdsmarkedet. Opsvinget mærkes hele vejen rundt, og det er først og fremmest en positiv udvikling, fordi arbejdsløsheden daler og økonomien får et skub i den rigtige retning. Men omstillingen til et højt gearet arbejdsmarked og erhvervsliv kræver også omtanke og fleksibilitet. Virksomhederne presses eksempelvis af krav om større personlig frihed af medarbejdere, der i stigende grad føler sig stressede og fristede af jobtilbud fra andre virksomheder. Det stiller nye krav til rekruttering og ikke mindst fastholdelse af de nødvendige kompetencer i virksomheden.

Flaskehalsene er desuden nu er en realitet inden for en række innovative brancher, samtidig med at der er tusinder af højtuddannede, som går ledige. Måske kunne de to parter finde hinanden ved at tænke kreativt?

Venlig hilsen og god læselyst
Jens Peter Holm, direktør I-Consult.

Medarbejderes stressede livsstil smitter af på virksomhederne

Skyhøje krav til tilværelsen resulterer ofte i stress. Vi skal have styr på karrieren, familien, fritidsinteresserne, og tid bliver i sig selv et gode, som eftertragtes. Problemet er, at hverdagen i mange tilfælde slet ikke hænger sammen, og det mærkes i stigende grad hos virksomhederne, som også rammes af medarbejdernes stress.

Af: Jens Peter Holm, adm. dir. I-Consult
Der er en tendens til, at man umiddelbart lægger ”skylden” for stress over på arbejdspladserne. Pressede arbejdsforhold er en del af forklaringen, men virksomhederne oplever i stigende grad et negativt pres fra stressede medarbejdere, der simpelthen ikke har overskud til eksempelvis et lederjob, fordi der er så mange andre tids- og ressourcekrævende aktiviteter i den moderne tilværelse.

Dette giver sig eksempelvis udslag i, at flere og flere ansøgere ved jobsamtaler mener, at det er virksomhedens opgave at give plads til ansøgerens fritidsinteresser, transporttid til og fra arbejde og meget andet, der fylder op i hverdagen. Her mener jeg, at man må spørge, i hvor høj grad det er virksomhedens opgave, at medarbejdernes hele liv hænger sammen? Og er det fx også en leders opgave at hjælpe medarbejdere med at prioritere i forhold til private aktiviteter?

Min pointe er, at stress ikke blot er farlig for enkeltpersoner og deres nærmeste, men også for de virksomheder, der må lide under, at medarbejdere ikke kan leve op til deres skyhøje krav til tilværelsen i det hele taget. Problemet stress bør derfor anskues mere bredt, og alle faktorer i de berørte personers liv skal tages med, hvis vi skal problemet til livs. Virksomhederne har et ansvar, og det samme har den enkelte medarbejder. Når vi nu står i en situation, hvor flere og flere mennesker har et så højt aktivitetsniveau i privatlivet, at de har svært ved at finde den tid, der skal til for også at passe deres arbejde, tror jeg, det er nødvendigt, at vi får gang i en samfundsdebat om idealer, stress og (arbejds)liv.
Stress er en naturlig reaktion på øgede krav. I kortvarige perioder kan stress hjælpe os til at yde en større arbejdsindsats, give større årvågenhed og faktisk få os til at overgå os selv. Her er der tale om positiv stress – men for mange mennesker er det ikke denne form for stress, der er den dominerende.
Når et menneske er stresset i en længere periode, forsvinder fordelene gradvis og svinger over i deres modpoler; man mister overblikket, tager længere tid om at udføre sine arbejdsopgaver og yder således mindre, end man kunne under mere afslappede omstændigheder. Et permanent stresset arbejdsklima vil nedsætte ydeevnen for en arbejdsplads som helhed.
At håndtere stress er derfor en af de helt store udfordringer for ledere. Én måde er at planlægge sig ud af stressen. Ofte kan man nemlig forudse de perioder i løbet af året, som bliver mest travle. For revisorer kan det være tidspunktet, hvor årsregnskaberne skal revideres, og for butikkerne julen. Når ledelse og medarbejdere ved, at en travl periode kommer, er der mulighed for at forberede sig og forebygge den negative stress. God planlægning kan gøre, at arbejdspresset i de travleste perioder ikke bliver større end nødvendigt – men endnu vigtigere er det, at ikke kun ledelsen, men også medarbejderne er bevidste om, at der er tale om afgrænsede perioder. Typisk vil en leder markere, når virksomheden er på vej ind i en periode, der kræver noget ekstra, men glemmer måske efterfølgende at gå ud med budskabet om, at nu er der mindre travlt, så nu kan vi godt sætte tempoet lidt ned. Den sidste markering er vigtig for at give medarbejderne mulighed for at finde tilbage til et normalt stressniveau, så den langvarige, negative stress undgås.
Vi er kortere og kortere tid på arbejdsmarkedet, og der bliver flere og mere komplicerede opgaver at løse på grund af den øgede konkurrence i stort set alle brancher. Samtidig har vi et samfund, hvor både manden og kvinden ønsker en karriere – og et skattetryk, som betyder, at der er brug for begge indtægter. Det øger risikoen betydeligt for at falde i en stressfælde.
Flere undersøgelser har vist, at jo mere den enkelte oplever selv at have indflydelse på de omstændigheder, man arbejder under, desto bedre takler man arbejdspres og stress. Derfor er det en fordel, at lederen ikke kun informerer om fx spidsbelastningsperioder, men går i dialog med medarbejderne om arbejdsmiljøet, tilrettelæggelsen af arbejdet mv. En medarbejder, der forstår hvorfor og hvornår, der er et stort arbejdspres, og som har medindflydelse på sine egne arbejdsbetingelser, vil have langt lettere ved at håndtere situationen end en medarbejder, der føler sig umyndiggjort.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Dansk Handel og Service er medarbejderne også selv skyld i det stressede arbejdsklima. 59 pct. svarer, at stress skyldes ledernes krav, mens 53 pct. svarer, at medarbejderne stiller så høje krav til sig selv, at det kan føre til stress. En leder er selvfølgelig ikke ansvarlig for, hvilke ambitioner den enkelte medarbejder har. Men den gode leder kan bidrage til, at fx den hårdtarbejdende, måske lidt perfektionistiske medarbejder bevarer sin sans for proportioner. Dels er det vigtigt, at lederen giver klart udtryk for sin tilfredshed ved et veludført stykke arbejde, og i nogle tilfælde kan det også være en god investering at opfordre medarbejderen til at tage en fridag oven på en ekstraordinær indsats.

Men hvad med det stigende antal medarbejdere, som ikke kan siges at være overbelastede arbejdsmæssigt, men alligevel oplever stress? Her står vi over for et tidstypisk fænomen og en udfordring, som ikke er lederens alene. At løse problemet vil for mig at se kræve såvel opmærksomme ledere som medarbejdere, der er villige til at give deres livsidealer og forventninger til arbejdspladsen et kritisk eftersyn. Og en sådan proces vil have god gavn af, at vi får en fornyet debat om balancen mellem arbejds- og privatliv – og vel at mærke en debat, som anskuer problemstillingen fra både arbejdstagers og arbejdsgivers vinkel.

Danmark i front med Internettet som rekrutteringsmedie
Europæiske firmaer har i dag Internettet som deres klart foretrukne medie, når de søger nye medarbejdere.
Jobportaler og virksomhedernes egne hjemmesider anvendes af 70 %, mens kun 52 % af de europæiske virksomheder benytter de traditionelle, trykte medier. Det viser en undersøgelse, netop udført af jobportalen StepStone, hvor 1875 HR-chefer er blevet interviewet. Svarene dækker forskellige firmastørrelser og brancher i syv europæiske lande.
Danmark lægger sig sammen med Holland i spidsen som de lande, der er mest begejstrede for digital rekruttering. De væsentligste årsager til, at danske HR-folk bruger Internettet til rekruttering, er ”hurtighed og effektivitet” (66 %) og ”lavere omkostninger” (58 %). 40 % ser onlinemediet som et supplement til andre rekrutteringsformer, mens lidt flere (48 %) mener, at Internettet er fremtidens jobforum.
Det er jobportalerne, der er de flittigst anvendte adgangskilder til kandidater. 83 % af de danske HR-chefer publicerer størstedelen af virksomhedens ledige stillinger på jobportaler, og hele 66 % af dem angiver jobportalerne som deres primære ansøgningskilde. 70 % opslår (også) ledige stillinger på deres egen hjemmeside.

Flaskehalse stiller nye krav til HR
Der har aldrig været så stor efterspørgsel på arbejdskraft. 100.000 nye, danske job er opslået i løbet af tre måneder, og det stiller ekstraordinære krav til virksomhedernes HR-funktioner.

Efterspørgslen er særlig stor inden for visse håndværksfag og efter specialister som sælgere og finansfolk, men det spås, at hvis opsvinget fortsætter vil mange flere brancher opleve flaskehalsene.
Flaskehalsproblemer gør, at der på samme tid kan være mangel på arbejdskraft og 150.000 ledige.
Det betyder, at virksomhederne må tænke kreativt for at få den rette arbejdskraft. Problemet er, at arbejdsgiverne søger folk inden for andre områder end dér, hvor de ledige søger job, og dermed opstår flaskehalsene. Virksomhederne vil ikke længere kunne kræve 2-3 års erfaring, men vil i stigende grad blive nødt til at lære folk op. Og nogle af de jobsøgende må skifte karriere. I øjeblikket er der f.eks. mangel på sælgere, og det betyder, at man nu kan gøre en karriere uden en specialistuddannelse, hvis man har modet til prøve noget helt nyt. Hvis ikke kandidater og virksomheder udviser denne kreativitet, vil flaskehalsene føre til overophedning af arbejdsmarkedet. Og der er mange ting virksomhederne kan gøre.
Det er eksempelvis kun hver tredje arbejdsplads, der ifølge medarbejderne gør en indsats for at få de ældste medarbejdere til at blive i stedet for at gå på efterløn, viser ny rapport fra FTF. Arbejdspladserne er i dag ikke attraktive i en sådan grad, at seniorerne vælger jobbet til og efterlønnen fra. Rapporten viser, at otte ud af ti medarbejdere i alderen 45-54 år regner med at forlade arbejdsmarkedet senest som 62-årige.
Det stigende pres på arbejdsmarkedet kan blandt andet aflæses af antallet af opslåede stillinger på Internettet. På et år er antallet af jobannoncer på Internettet steget med 34 pct., viser en ny analyse. Den får både organisationen Handel, Transport & Service (HTS) og Dansk Arbejdergiverforening (DA) til at kræve handling for at undgå en overophedning af arbejdsmarkedet.

»

Your comment

You must be logged in to post a comment.