Verdens kraftigste forhængsstang


Erica 2000 er den kraftigste forhængsstang på markedet. Styrken giver nye muligheder for folk, som selv vil designe deres forhæng og eksperimentere med svævende forhæng, der er stærke nok til at bære en voksen mand.

Skuffelse er ofte resultatet, når man har valgt en traditionel forhængsstang i byggemarkedet.
”Markedet er fyldt med tynde aluminiumsrør fra Taiwan. Ofte er de ikke lange nok, og når de bliver strakt ud, mister de bæreevne. Hænger man en skjorte til tørre på dem, så er det sket – stangen bliver bøjet, og badeforhænget virker ikke længere efter hensigten,” fortæller købmand Kim Van der P.
Erica 2000 er et helt anderledes produkt, som er designet til hårdt brug i smukke, danske badeværelser. Serien består af en række kraftige dele i stål, der kan samles til både et-, to- eller trefløjede forhæng.

Leger med fysikkens love
Kernen i systemet er den superforskydelige teleskopstang, der ligesom en antenne kan varieres fra 70 til 170 centimeter. Den kan afkortes og samles, som man vil, og har et smart gevind, som med et lille vrid sætter stangen i permanent hårdt spænd.
En enkelt Erica 2000 forhængsstang, der går fra den ene væg til den anden, er så kraftig, at en voksen mand kan lave sine daglige armstræk i den. En tofløjet vinkelstang kan tage op til 25 kilo på midten. Det svarer til meget mere end vægten fra en vask våde cowboybukser og uldtrøjer. – Og det hele holdes udelukkende oppe af i alt to skruer i væggen uden støtte fra loftet.
”Vi leger med fysikkens love og gør det, der ser umuligt ud, til virkelighed,” siger Kim Van der P.

Erica 2000 stang til forhæng på badeværelse

Alsidighed og kundepleje
Den overlegne styrke er kombineret med alsidighed og flere smarte features. Har man eksempelvis skråvægge eller en speciel arkitektur, som gør, at en traditionel ophængskonsol kommer til kort, så er en Flexi-konsol løsningen. Konsollen, der består af et beslag med kugleled, er en del af Erica 2000-serien og kan drejes helt op til 60 grader, hvilket gør det muligt at sætte en forhængsstang op på selv de mest skrå vægge. Det er for resten også en feature, der kan benyttes til mange kreative formål, lyder det fra handelsfirmaet Van der P., som har udviklet og forhandler det problemløsende system.
Ud over verdens bedste forhængsstang får man som kunde tre års totalgaranti samt gode råd og vejledning. Der medfølger et komplet sæt skruer og raw-plugs til alle løsninger, og der leveres altid efter specialmål uden merpris. Se mere på http://www.vanderp.dk

For yderligere information kontakt venligst:
Kim van der Pallesen
43 44 58 82
http://www.vanderp.dk