Verdensmarcher skal begrænse børnearbejde

Home / Jyllands-Posten / Verdensmarcher skal begrænse børnearbejde

250 mio. børn under 15 år er på arbejde i dag. Det var de også i går, men en verdensomspændende march arrangeret af UNICEF skal være med til at forhindre, at det sker fremover.
Besøg i 60 danske byer I de kommende måneder vil 60 danske byer blive besøgt af tre marcher, der i går startede fra Kruså, Skagen og Rønne. Hver gruppe blev udstyret med en stafet udformet af kunstneren Leif Sylvester Petersen.
To måneder senere, den 24 maj, vil stafetterne mødes i København, og budskabet sendes derfra videre til Gen+eve, hvor FN’s arbejdsorganisation, ILO, holder konference om børnearbejde fra den 1.
juni.
De danske marcher foregår sideløbende med marcher i 90 lande verden over i anledning af, at ILO’s børnearbejdskonvention fylder 25 år. I strid med den internationale konvention skønnes 250 mio. børn under 15 år at arbejde så meget, at det går ud over deres sundhed og skolegang.
“Vi kan konstatere, at omfanget af børnearbejde stadigvæk er meget stort, og derfor vil vi gerne være med til at synliggøre problemet,” siger Peter Palshøj fra Arbejderbevægelsens Internationale Forum, der er medarrangør af projektet.
I alle de lande, der er med i marchen, indsamles underskrifter. I de danske byer, som marchen kommer igennem, vil det ske på biblioteker, rådhuse og på torve.

Lang række af arrangører Det danske udenrigsministerium støtter marchen med 300.000 kr. Heraf bruges 200.000 til marchens gennemførelse i en række ulande.
Arrangørerne i Danmark er LO, SID, HK, International Børnesolidaritet, DUI Leg og Virke, Unicef Danmark og Arbejderbevægelsens Internationale Forum.