Dyr dansk arbejdskraft gør Danmark til et spisekammer for udenlandsk arbejdskraft, der ikke har noget imod at arbejde til en lavere pris end de danske overenskomster.
Når 16 portugisiske elektrikere arbejder på Metrobyggeriet i København til en timeløn på angiveligt 29.50 kr., er det brand-ulovligt. Fagforbundene frygter social dumping, hvis ikke bødeniveauet for overtrædelse af loven sættes kraftigt i vejret.
For ifølge såvel den internationale ILO-konvention og et cirkulære fra Arbejdsministeriet skal en udenlandsk medarbejder have samme lønforhold som sine danske kolleger. Han eller hun skal heller ikke nøjes med den danske minimums-sats, med mindre hans danske kolleger også arbejder til den løn. De udenlandske håndværkere – fra lande både i og udenfor EU – kan heller ikke spises af med en løn svarende til niveauet i deres hjemland.
Netop derfor har Dansk El-forbund trukket portugisernes arbejdsgiver, det italienske selskab Carlo Gavazzi, i Arbejdsretten. Forbundet kræver, at portugiserne – og alle andre udenlandske arbejdere – får arbejdsforhold, der svarer til de danske overenskomstregler. Det danske fagforbund har i løbet af de seneste mange måneder forgæves krævet, at portugiserne skal op på en timeløn på 90 kr. Sagen om de portugisiske elektrikere på Metro-projektet er endnu ikke afgjort. Først om ca. tre uger skal Dansk Arbejdsgiverforening aflevere et svarskrift til Arbejdsretten, og det næste ordinære retsmøde er den 9. september.
Ulovligt arbejdsophold
Antallet af udlændinge, der arbejder under ulovlige omstændigheder i Danmark er i kraftig stigning. Sidste år faldt der dom i 320 tilfælde hos 39 arbejdsgivere i hovedsageligt byggeri, landbrug og restaurationsbranchen. Alene inden for første halvår af 1999 har det været 123 sager om ulovlige arbejdsophold hos i alt 22 forskellige danske arbejdsgivere, viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.
Problemet er typisk, at arbejdsgiverne ikke kan finde anden arbejdskraft, eller at der opstår tvivl om EU-reglerne, når andre EU-borgere tager arbejde her i landet. Endelig er der de skrupelløse arbejdsgivere, som hyrer udenlandsk arbejdskraft for at spare på lønnen.
Specialarbejderforbundet, SiD, har regnet sig frem til, at det arbejde, der udføres af udlændinge på midlertidigt ophold i landet koster det danske samfund i omegnen af 400 mio. kr. årligt i mistede skatteindtægter. Alene inden for bygge -og anlægsbranchen mener byggefagenes paraplyorganisation, BAT-kartellet, at der er 1500 udenlandske arbejdere, som enten er her illegalt eller ikke arbejder efter de gældne aftaler, på permanent besøg i Danmark.
“Og det er ovenikøbet et forsigtigt skøn. Det er noget, der foregår planlagt. Jeg kan ikke forestille mig, at der kommer en litauisk murer til landet og flakker rundt, indtil han finder en arbejdsgiver med noget arbejde. De har et netværk, og alt er planlagt, inden de tager afsted,” siger Gunde Odgaard fra BAT-kartellet.
“Eksempelvis siger politiets havnegruppe i København, at de nemt kan genkende de polske arbejdere, der kommer hertil. De skønner, at der med færgen fra Polen kommer 115 personer ind i landet hver uge.
Håndværkerne har penge med til den tid, de skal være her, og de bliver alle hentet på havnen, sandsynligvis af deres arbejdsgivere. Vi har desuden eksempler på, at der er blevet annonceret i østeuropæiske aviser efter arbejdskraft, som skal til Danmark.” Det store antal på 1500 håndværkere har forbundet regnet sig frem til på baggrund af samtaler med politiet, det polske bygningsarbejderforbund og de forskellige forbund for danske håndværkere.
Ændring af bødeniveau
Justits- og indenrigsministeren har på baggrund af de mange sager nu indledt et samarbejde med at ændre den gældende lov, således at bødeniveauet sandsynligvis stiger for de danske arbejdsgivere, der lader sig friste af villige arbejdsløse udlændinge. Det initiativ har vakt stor tilfredshed blandt både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. I dag er bødeniveauet typisk 600 kr. for en førstegangs forseelse pr. beskæftiget udlænding. Derefter stiger bøden med 250 kr. pr. påbegyndt uge.
“Vi skal have nogle bøder, der svarer til prisen på ulovligheden. Vores idé er den, at det arbejdsgiveren ulovligt har tjent på den billige arbejdskraft, skal konfiskeres igen. Så håber vi på, det stopper,” siger Arne Johansen, der er forbundsformand for forbundet Træ-Industri-Byg.
Hans forbund har i øjeblikket omkring 50 verserende sager om billig, ulovlig arbejdskraft i Danmark. En typisk sag involverer medarbejdere fra det gamle Østeuropa, som har fået arbejde hos arbejdsgivere uden for den organiserede del af branchen. Ofte drejer arbejdet sig om at opføre bjælkehuse på campingpladser, men forbundet har også set eksempler på, at de udenlandske håndværkere er blevet hyret til at bygge helårshuse.
“Vores klare fornemmelse er, at der er arbejdsgivere, der spekulerer i det, og det, man gør, er, at man får folk ind på helt urimelige vilkår. Altså på ulovlig vis,” siger Arne Johansen.
Arne Johansen har hørt om lønninger ned til 7,25 kr. i timen. Men normalen er, at de udenlandske arbejdere får mellem 30-40 kr. i timen. Udlændingene er på job i henved 12 timer i døgnet og optjener bl. a. ingen feriepenge eller anden form for social sikring. Ofte bor de på selve byggepladsen.
“Det er fuldstændig uacceptabelt. Vi har ikke noget imod udenlandsk arbejdskraft, men for det første skal de have arbejds- og opholdstilladelse, og for det andet skal de arbejde under de danske regler. Det handler om social dumping, og det vil vi ikke være med til,” siger Arne Johansen.
Problemet er stigende, fordi der er så mange mennesker i Østeuropa uden arbejde, og samtidig har håndværkerne en forventning om, at de i Danmark vil kunne få penge nok til at forsørge familien, vurderer Arne Johansen.
Omgåelse af reglerne
Udlændingestyrelsen har i flere år i træk afvist at give håndværkere arbejdstilladelse, hvis de kommer fra lande uden for EU og Norden. Derfor er der ingen tvivl om, at hvilken som helst bygningsarbejder fra Østeuropa i Danmark arbejder under illegale forhold, mener Gunde Odgaard fra BAT-kartellet.
Alligevel sker det ofte. Arbejdsgiverne har nemlig lært et nyt trick til omgåelse af reglerne. De giver simpelthen de udenlandske håndværkere en ny og mere akademisk titel såsom arkitekt, ingenør eller bygningskonsulent. De faggrupper får nemlig langt nemmere arbejdstilladelse fra Udlændingestyrelsen.
“I nogle tilfælde viser det sig, at de faktisk er højtuddannede, men det ændrer ikke på, at de laver håndværkeropgaver til en urimelig lav løn, der dræner statskassen,” fortæller Gunde Odgaard.
Eksempelvis arbejdede fire hviderussere i maj 1999 på et større træhusbyggeri. De arbejdede under dække af at være rådgivende ingenører, der skulle vejlede to danske ufaglærte arbejdsmænd i at sætte husene sammen.
Selvom byggebranchen oplever stadig flere problemer, er stigningen ikke slået igennem i landbruget.
“Problemet har i vores branche været der altid især i høstsæsonen. Også hos os er det fra de østeuropæiske lande. Og det er der ikke noget mærkeligt i: Danmark er et stort spisekammer for dem, og det er ikke anderledes, end hvad der skete under industrialiseringen herhjemme for 100 år siden. Dengang trak landbefolkningen til byen, fordi her var arbejde og dermed mad på bordet,” siger Steen Andersen, gruppeformand for gartneri, land- og skovbrugsgruppen i SiD.
Ulovlige metoder
“Synderne er ikke de arme mennesker, der kommer. Det er de arbejdsgivere, der ansætter dem. I vores fag betyder det især arbejdsgivere, som har svært ved at få fat i arbejdskraft. Og dem, som i forvejen ikke har det bedste ry, kan bedre hente arbejdskraft af den vej. Samtidig er det for arbejdsgivere med en dårlig økonomi selvfølgelig nemmere at træffe beslutning om at ansætte en medhjælper til 15-20 kr. i timen end en, der skal have 120 kr. i timen. Det er fristende, men de arbejdsgivere begår altså en forbrydelse, når de hyrer illegal arbejdskraft eller vælger at betale dem langt under den danske mindsteløn.
Det handler om at straffe de arbejdsgivere, som benytter sig af ulovlige metoder over for den udenlandske arbejdskraft, noget hårdere end i dag. Dermed bliver de virkelig straffet for det i forhold til i dag. De penge, der i dag skal betales i bøde, er jo tjent 100 gange ved at have folk gående i et par måneder til bare 15-20 kr. i timen,” mener Steen Andersen.
Også arbejdsgiverne er også klart imod brugen af illegal udenlandsk arbejdskraft.
“Det er et alvorligt overenskomstbrud, som skal i Arbejdsretten,” siger Jens Klarskov, afdelingsdirektør i Byggeriets Arbejdsgiverforening (BYG). Han understreger, at ingen af de foreløbige sager endnu har involveret organiserede BYG-arbejdsgivere.
“Det er alene plattenslagere i en branche, som de seneste år har været præget af konstant fremgang og efterspørgsel. Indtil videre er lovgivningen alt for blødsøden over for lovovertræderne. Så selvom vi principielt ikke er begejstrede for straf, så er der ingen tvivl om, at det ikke skal kunne betale sig at bryde de danske regler. Bødeniveauet er for lavt, det er i sig selv en opfordring til lovbrud i en branche, hvor mindstebetalingen er på ca. 86 kr. i timen,” siger Jens Klarskov.
Antal sager om udlændinge der har arbejdet ulovligt i Danmark.
1995: 65.
1996: 135.
1997: 141.
1998: 320.
Antal sager hvor en arbejdsgiver er blevet dømt for at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft.
1995: 23.
1996: 9.
1997: 36.
1998: 39.
Kilde: Danmarks Statistik. Ulovlig udenlandsk arbejdskraft