Et af de nyeste områder inden for bioteknologi er sammensmeltningen med IT. Seneste landvinding er den organiske computerskærm.
Netop nu er flere end 60 virksomheder i gang med at kommercialisere skærme med organiske lysdioder, de såkaldte OLED-skærme som erstatning for kendte LCD- og plasmaskærme.
Fordelene er mange. Faktisk slår de nye skærme de eksisterende på alle parametre: De er hurtigere, farverne er stærkere, billedet kan ses skarpt næsten 180 grader rundt. Teknologien har potentiale til at presse prisen for de flade skærme helt i bund. Desuden er de organiske skærme strømbesparende, og det spås at have stor betydning for udvikling af fremtidens bærbare computere.
Skærmen er bygget op af to meget tynde plader, hvorimellem der ligger et lag af organiske molekyler. Disse molekyler har den naturlige egenskab, at de lyser op i forskellige farver, når de påvirkes af en strøm af elektroner. Denne finesse benyttes i øvrigt også af ildfluer og visse dybhavsfisk.
De traditionelle fladskærme er baggrundsbelyste, hvilket betyder, at der hele tiden skal være fuldt blæs på ”lampen” bag de pixels, der danner farverne. I en OLED-skærm er det de enkelte pixels selv, der både er lyskilde og farve. Et sort område på skærmen bruger således ikke energi, og det gør, at der kan spares rigtig meget strøm.
Inden for de seneste par år er det blevet muligt at isolere netop de molekyler, der giver de tre grundfarver – de farver, der skal til for at kunne sammensætte et fuldt tv-billede.
Det organiske lag er 200 gange tyndere end et menneskehår, og dette giver helt nye muligheder for at udvikle anderledes skærmtyper meget billigt. En skærm behøver ikke være fast, men kan have egenskaber som et stykke papir. OLED har nemlig den enestående fordel, at skærmen kan ”printes” på en hvilken som helst overflade.
Der er stadig en række problemer, der skal overkommes, inden OLED-skærmene gør deres indtog i hverdagen. De har en vis følsomhed over for fugt og syre, og det gør, at de organiske elementer i skærmen skal kapsles helt ind. Ethvert hul ud til det omgivende miljø vil drastisk reducere skærmens levetid. Dette gælder særligt for den blå farve i OLED-skærmene, som har vist sig at være meget følsom. –Netop disse problemer er med til at holde prisen oppe på de OLED-skærme, der allerede er ved at snige sig ind på markedet. Producenterne er simpelthen nødt til at skrotte for mange skærme, mens de stadig er på samlebåndet, og de eneste, der betaler for det lige nu, er forbrugerne.
Billedtekst:
I marts 2005 præsenterede Samsung en prototype af den hidtil største OLED-skærm på 40 tommer.