En af de smukkeste og nemmeste cykelture på Fyn er ruten mellem Middelfart og Assens. Den samlede afstand er 43 kilometer, heraf to på grusvej. Ruten går gennem skov og langs vand - og der er et væld af seværdigheder og overnatningsmuligheder undervejs. Vi starter i Middelfart. Cykeltur Middelfart-Husby Fiskeri, færgefart og fæstninger har præget Middelfarts historie. Byen blev købstad i middelalderen og havde en storhedsperiode som Lillebælts toldsted, indtil Fredericia overtog denne opgave i slutningen af 1600-tallet. Byen vedblev dog med at have en vis betydning, og i dag fremstår den som en moderne handelsby med nogle bevaringsværdige, gamle bygninger. Middelfart-Fredericia-områdets militære betydning ses af, at der siden Middelalderen er anlagt omkring 70 fæstninger langs Lillebælt ved de to byer. Sydvest for byen og ud til Fænøsund ligger Øksenrade…