På grund af rigsfællesskabet med Danmark vil Grønland også få euroen som valuta, hvis vi stemmer ja 28. september.
Den grønlandske befolkning kommer til at overtage euroen, uden afstemning, hvis danskerne stemmer ja ved folkeafstemningen 28. september. Det er den direkte konsekvens af, at Grønland har valgt at stå uden for EU-samarbejdet, men på den anden side er medlem af Det danske Rigsfællesskab.
I et brev fra økonomiminister Marianne Jelved (R) til det grønlandske landsstyre fremgår det, at den danske regering vil indlede forhandlinger med EU-kommissionen, Den europæiske Centralbank og de øvrige EU-lande om at indlemme Grønland i eurozonen i tilfælde af dansk tilslutning.
LATTERLIG TANKE
»Vi kan ikke beholde den danske krone, hvis Danmark går over til euroen, og det er en latterlig tanke, at Grønland skal have sin egen mønt. At acceptere euroen er vores eneste mulighed«, mener Anders Nilsson, medlem af Landstingets Finansudvalg for partiet Atassut.
Formanden for Finansudvalget, Per Berthelsen fra regeringspartiet Siumut, er enig i denne betragtning.
»Euroen er ikke til at komme uden om«, siger han.
FOR LILLE
Tilsvarende aftaler har EU med andre stater uden for EU-samarbejdet. Det drejer sig om Vatikanstaten, Monaco og San Marino.
»Det vil være nærliggende at Grønland gør det samme«, siger vicelandsstyreformand og landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt fra partiet IA, det grønlandske svar på det danske SF.
»Grønland er nødt til at have en nær tilknytning til en stor valuta set i lyset af, at udviklingen på verdensplan går mod større valutaområder.
Selv lande med fem millioner indbyggere er i længden for små til at have egen valuta«, mener Motzfeldt.
Den liberale opposition Atassut har hidtil krævet en grønlandsk folkeafstemning om euroen.
»Det er en menneskeret, at et folk frit kan vælge sin valuta«, har partiets leder, Daniel Skifte, tidligere hævdet. Han har ønsket at iværksætte en statsretlig undersøgelse, der skal klarlægge, om en afstemning kan tvinges igennem. Men Daniel Skifte står alene i oppositionspartiet med dette ønske. Resultatet er nu, at Grønlands landsstyre uden hindring kan vælge euroen.
STABILITET
Dermed er længere tids diskussion om en selvstændig grønlandsk krone manet i klippegrunden. Ikke mindst fordi der i Grønland er en bred politisk erkendelse af, at spørgsmålet alene er et dansk anliggende, og at Grønland via rigsfællesskabet må følge en dansk folkeafstemning.
Grønlandsk tilslutning til euroen vil ifølge det grønlandske økonomidirektorat føre til en mere stabil udenrigshandel. I øjeblikket foregår omkring 80 pct. af Grønlands udenrigshandel med EU, og 80 pct. af hjemmestyrets langfristede lån er optaget i valuta, der er bundet op på euroen.
Desuden har Grønland et gratis dansk finanstilsyn, valutareserver og nationalbanksystem, som vil være en tung økonomisk belastning for en lille økonomi med kun 56.000 indbyggere.
Grønland meldte sig officielt ud af EF i 1985 efter en folkeafstemning. Det skyldtes et ønske om at beholde retten til fiskeriet i grønlandske farvande på grønlandske hænder. I stedet har Grønland forhandlet sig frem til en aftale, der reelt betyder toldfrihed mellem EU og Grønland. Aftalen er et absolut gode for Grønland og menes ifølge hjemmestyrets EU-repræsentation i Bruxelles at være godt 280 mio. kr. værd.