Mange tusinde danske lønmodtagere står uden de rettigheder, som er en selvfølge i andre EU-lande.
EU overvejer at anlægge sag mod Danmark for traktatbrud. Et direktiv, der sætter fælles regler for arbejdstid, skulle være indført i Danmark for to år siden, men det er ikke sket. Mange tusinde danske lønmodtagere står derfor uden de rettigheder, som er en selvfølge i andre EU-lande.
Formanden for Den kristelige Fagbevægelse, Mogens Stig Nielsen, har været i Bruxelles for at diskutere den danske regerings manglende indførelse af EUs arbejdsmarkedsdirektiv med EU-Kommissionen. Her var beskeden, at der er et klart juridisk problem med den danske regerings håndtering af de fælles arbejdsregler.
“Danmark har ladet LO og DA indføre EUs direktiv om arbejdsforhold, og det har betydet, at dem, som ikke er medlemmer af LO, ikke er beskyttet af direktivet. Eksempelvis er en arbejdsmand, som har valgt at stå uden for de store fagforbund, hverken beskyttet af EUs regler eller de kollektive overenskomster,” siger Mogens Stig Nielsen.
Alene i den private sektor er knap 50 pct. af arbejdsstyrken ikke organiseret, og det betyder, at de ikke kan påberåbe sig deres ret til pauser eller maksimalt at arbejde 49 timer om ugen.
For at beskytte den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv finder løsningen på konflikter, valgte Arbejdsministeriet tilbage i 1993, at direktivet ikke skulle indføres ved lov. I stedet blev arbejdsmarkedets parter venligst henstillet til at leve op til de krav, der beskrives i direktivet. Det har parterne, LO og DA, også gjort, men kun for deres egne medlemmer.
Nu to år efter sidste frist for, at reglerne skulle være gennemført, arbejder 8 pct. af den samlede arbejdsstyrke stadig mere end de 49 timer, som EUs arbejdsministre er blevet enige om, er rimeligt, og det er på trods af, at Arbejdsministeriet i 1996 lovede at indføre direktivet ved lov på de områder, hvor arbejdsmarkedets parter ikke selv kunne håndtere det.
Daværende arbejdsminister, Jytte Andersen, erkendte nemlig problemet og skrev i et notat, at Danmark kunne risikere et søgsmål: “En række lønmodtagere er ikke aftaledækkede og kan ikke stille de krav, som følger af direktivet. Det er usikkert, om EU kan afholde sig fra at anlægge sag, hvis store grupper lønmodtagere ikke får rettighederne, og det er en sag, som Danmark risikerer at tabe.” EU-Domstolen har hidtil ikke accepteret, at der er lønmodtagere, som ikke er sikret de rettigheder, som direktivet bestemmer.
KF vil muligvis føre en sag
Hvis ikke Arbejsministeriet tager skridt til at sikre en fuld gennemførelse af direktivet ved lov i løbet af en måned, så er næste skridt, at EU-Kommissionen vil anlægge sag mod regeringen for traktatbrud. En anden løsning kan blive, at KF blandt sine medlemmer finder en person, som er kommet i klemme og vil føre en sag mod ministeriet, oplyser Mogens Stig Nielsen.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra LO, DA eller Arbejdsministeriet.