I et sterilt rum med konstant overvågning af lys og temperatur står en række nyspirede planter i små tilknappede plastikæsker. I en af dem er en sensation: Den første danske gensplejsede roe.
DLF-Trifolium
Langt ude på det forblæste Stevns ligger en gård, hvor helt nye organismer vokser frem. 50 forskere arbejder her dagligt med glaskolber, mikroskoper, protoplaster, suspensionsrum og genkanoner.
“Denne her kolbe er resultater af tre års arbejde,” siger en af dem og fremviser en grumset væske foran et neonlys.
Virksomheden DLF-Trifolium har her sit forskningscenteret. Forskerne med de hvide kitler arbejder med selve livets byggesten. De kan få en enkelt plantecelle til at blive en fuldvoksen plante og flytte rundt på g+ener arterne imellem. Målet er at isolere nogle gener fra en plante, som har en bestemt god egenskab og putte dem over i en landbrugsplante, som så kan give et større udbytte fordi den er mere modstandsdygtig.
Håbet om en 13’er
“Eller at få en 13’er,” som direktøren, Aksel Nissen, udtrykker det.
Arbejdet er nemlig langvarigt, og den succes, som forskningscenteret kan dokumentere, skyldes både energisk indsats og en smule held, indrømmer Finn T. Okkkels, der er forskningschef.
I et sterilt rum med konstant overvågning af lys og temperatur står en række nyspirede planter i små tilknappede plasticæsker. I en af dem er en sensation: den første danske gensplejsede roe, som vil kunne udplantes på en mark.
“Gensplejsning er en naturligt forekommende ting,” siger Finn T. Okkels.
“Mange bliver overraskede over at høre, at gener kan spredes på kryds og tværs blandt arter i naturen. Det kan ske ved hjælp af virus eller bakterier, og det sker hele tiden. At alle plantearter ikke skifter gener hele tiden ved normal bestøvning er blot et udtryk for, at de ikke har brug for det. De klarer sig bedst med de gener, de har.” siger han.
Stor skepsis over gensplejsede roer
Finn T. Okkels mener, at den store skepsis, der findes overfor genteknologi skyldes, at teknikken er så langt fra dagligdagen.
“Der er ingen konkrete ting, som forbrugerne kan forholde sig til i en diskussion. Derimod er der en masse teoretiske muligheder i videnskaben, som kan virke skræmmende, og dem bliver der fokuseret på.
Hvis vi havde nogle marker med tilladte produkter, så ville teknologien blive afmystificeret, og vi ville have noget, at diskutere ud fra,” siger han og nævner, at næsten al vaskepulver indeholder enzymer fremstillet fra gensplejsede organinsmer.
“Der er naturligvis en risiko for, at gener vil kunne sprede sig, men de gener, som vi sætter ind i landbrugsplanter, er målrettede mod at kunne modstå nogle af de påvirkninger, som findes i landbruget. Et gen, der eksempelvist giver resistens overfor et sprøjtemiddel, vil ikke kunne bruges til noget i naturen.”