Europæisk rumfart har sat sig et nyt mål: Der skal sendes en sonde til Månen. Og fremdriften leveres af en ny motortype.
Det Europæiske Rumsamarbejde (ESA) har taget en stor beslutning. Nu skal Europa for første gang til månen og præsentere helt ny rumteknologi. Projektet er på flere måder enestående, og ESA-forskerne ser månemissionen som et springbræt til at bringe de europæiske lande på historiske missioner til Mars og Merkur.
Godkendelserne faldt på plads ved et møde i Paris 10. November. Det betyder, at den franske bæreraket ARIANE V i 2002 skal sende en ubemandet sonde mod månen. Sonden indeholder 7 forskellige instrumenter, der alle er af europæisk oprindelse, og flere af dem har danske komponenter. Det er meningen at rumsonden, der hedder SMART 1, skal gå i et kontrolleret kredsløb om månen i 17 måneder. Til det har ESA udviklet et helt nyt styresystem til manøvrering i rummet og et nyt kommunikationssystem.
Turbo på rumfartøjer
Et panel solceller folder sig ud når ARIANE V slipper SMART 1 med retning mod månens tyngdefelt. Cellerne opfanger solenergien, der bliver lagret. Elektriciteten bruges til at presse en lille hårdt komprimeret stråle af gas ud af en dyse. Derved sættes SMART 1 i bevægelse. Retningen styres af dysen, der ved hjælp af fjernstyring kan orienteres fra jorden.
Tidligere systemer har udelukkende benyttet sig af den energi, som den sammenpressede gas kunne sparke bagud, og det har begrænset rumindustriens navigationsfrihed over sonder og satellitter. Det har særligt været et problem på længere rumekspeditioner.
“Sammenlignet med de traditionelle gassystemer, kan det elektroniske gassystem udnytte gassen meget bedre. Stoffet bliver sprøjtet afsted op til ti gange kraftigere med vores elektroniske dyse, og den er derfor ti gange så effektivt,” siger Project Manager Giuseppe Racca.
Større frihed
Det nye fremdriftssystem skal blandt andet bane vejen for en senere europæisk mission til Merkur.
“Vi har i første omgang planer om at opsende to sonder i kredsløb om Merkur plus en landingsenhed. Denne tur vil under normale omstændigheder tage omkring seks år, men med vores nye system, der i daglig tale kaldes ion-motoren, kan det gøres på kun 2,5 år,” fortæller en af SMART-1’s fædre, Berhard Foing der er videnskabelig leder af projektet, i et e-mail interview med Jyllands-Posten.
Han skriver videre at ion-motoren gør det muligt at planlægge rumrejser langt mere frit.
“Tidligere skulle man tage meget hensyn til planeternes stilling, så man kunne bruge deres tyngdefelt som springbræt for sonderne. Man har ventet i måneder, før der var en gunstig planetstilling, men nu har vi en hidtil uset fleksibilitet.” Efter turen til Merkur vil ESA satse på bruge teknologien på en Mars-mission og en undersøgelse af solen.
Ny rum-radio
SMART-1 skal også udføre et pioner-arbejde indenfor rum-kommunikation. De radio-frekvenser, som traditionelt har været brugt i rumforskningen, er efterhånden ved at være optaget af civil og militær aktivitet på jorden. Det fører til en risiko for, at rumsonderne pludselig opfanger helt andre signaler, end de skal, og måske farer vild eller udfører katastrofale operationer. SMART-1 er udstyret med en ny radiotype, der skal undersøge, om der kan bruges højere radiofrekvenser som ny rumstandard.
“En af fordelen er, at den nye frekvens kan overføre data hurtigere. Det betyder, at rumfartøjer i fremtiden ikke skal bruge så meget energi på at transmittere data,” mener Guiseppe Racca.
Dansk Deltagelse
Den danske Ørsted-satellit har styrket dansk rumfartsforskning og industri. En navigationsenhed, der er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet til Ørsted, vil blive genbrugt på SMART-1. Desuden er den danske virksomhed TERMA blevet bedt om at levere en del af sondens software.