Tre førstegangsvælgere fra Katedralskolen i Århus er ikke i tvivl om, hvad de skal stemme.
Rasmus Sønderskov ville stemme kommunistisk, hvis de altså stillede op. (Det gør de kun indirekte som en del af Enhedslisten). Anja Christensen er sikker på Enhedslisten, og Socialistisk Folkeparti får efter alt at dømme en stemme fra Thora Pedersen.
Thora er ikke helt sikker på, om hun må stemme overhovedet. Hendes 18 års fødselsdag ligger nemlig på valgdagen.
“Hvis jeg får lov til at stemme på min fødselsdag, så bliver det ikke et kryds sat i blinde. Jeg har været i kontakt med både SF og Enhedslisten, der har sendt mig materiale,” siger Thora, der har gået efter et parti med en markant miljøpolitik.
Både Thora, Rasmus og Anja er enige i, at for få unge har en selvstændig mening om politik. Alle tre mener, at for mange bare overtager deres forældres eller venners holdninger. 18-årige Anja mener, at årsagen er, at der ikke bliver informeret nok om valgmulighederne: “Medierne giver os ikke de grundlæggende oplysninger om partierne, men regner med, at man ved en hel masse i forvejen.” Rasmus er også bekymret for, om hans jævnaldrende har en politisk holdning overhovedet.
“Jeg tror også, at der er mange, der bare bliver hjemme eller stemmer blankt, fordi de politikere, vi har nu, er for svage,” siger Rasmus.
Han stemmer på venstrefløjen for at undgå, at der kommer mere brugerbetaling og ulighed.
“Det er underligt, at det er de gamle, der stemmer ja til EU for eksempel, når de ved, at er os unge, der skal arve det. Vi stemmer jo hovedsageligt nej,” mener Rasmus på 18 år.
De tre gymnasieelever er glade for deres stemmeret. De synes, at det er en måde at blive taget alvorligt på: “Jeg glæder mig til at stemme. Det er noget, man skal, det er en pligt,” siger Rasmus.
Og Thora kan godt spidse blyanten. En fodnote i valglovens første paragraf lover nemlig alle, der bliver myndige på selve valgdagen, at de er stemmeberettigede.