Udbetalingerne til overlevende ofre for holocaust fra Den Anden Verdenskrig er i fuld gang fra den schweiziske industri og nationalbank. Jyllands-Posten mødte i går den 44-årige generalsekretær for “Den schweiziske fond for trængende ofre for Holocaust”, Barbara Ekwall. Organisationen nedlægger sig selv i 2001 og har kun et mål: At få pengene ud til ofrene, inden det er for sent.
“Vi udbetaler ikke erstatning, og fonden er ikke nedsat for at give Schweiz et bedre image,” lægger Barbara Ekwall ud.
“De glemte bank-konti er en juridisk sag, som vi intet har med at gøre. Vi er en humanitær organisation, der meget hurtigt skal udbetale 1,3 mia. kr. til de overlevende, inden de er væk. Det foregår som et led i anerkendelsen af deres lidelser. Det er samtidig en gestus overfor dem, som aldrig selv vil have muligheden for at komme til os,” siger hun.
National selvransagelse
Fonden blev nedsat efter en national selvransagelse i Schweiz på baggrund af oplysninger om landets til støtte af Hitlers krigsførsel.
Fondsmidlerne bliver uddelt direkte på checks til alle slags ofre for holocaust uden skelen til, hvor de bor _ og hvilke lidelser, de har været udsat for. Nogle overlevende bor således i det nordligste Rusland på den kolde side af polarcirklen.
“Vi har ingen ide om, hvor mange trængende, der er. Historiebøgerne hjælper os ikke meget. Eksempelvis kan vi nu dokumentere, at der er mere end 35.000 overlevende fra KZ-lejre i Østeuropa. Det tal er meget større, end nogen historikere har turdet gætte på.” Barbara Ekwall sammenligner fonden med en nødhjælpsvogn, der rykker ud i et katastrofeområde: “Fordelen er, at ofrene får hurtig støtte og en gestus, der viser, at de ikke er glemt. Ulempen er, at vi på et tidspunkt kommer til en by og ikke længere har noget at dele ud af.”
Forsvundne grupper
Den mest strømlinede del af arbejdet er at udbetale checks til overlevende jøder. Deres netværk er godt, og de kan dokumentere deres lidelser. Jødiske organisationer står derfor for at indsamle dokumentation og søge om hjælp på vegne af medlemmerne.
“På den anden side er vi på det rene med, at der er mange grupper som vi aldrig finder. Tænk på de Jehovas vidner, der kom i fængsel, fordi de af religiøse årsager ikke ville bære våben. Eller de homoseksuelle fra Sydøsteuropa, der blev sendt i KZ-lejre – dem har vi ikke ressourcer til at opspore,” beklager Barbara Ekwall.
Fonden har siden den blev oprettet i 1997 fundet frem til omkring 120.000 overlevende, og de har fået 2.000-4.000 kr. hver. I løbet af de næste to år regner generalsekretæren med at finde yderligere 200.000, som er så trængende, at de kan få del i midlerne.
1,3 mia. kr. i hjælpefonden
“Den schweiziske fond for trængende ofre for Holocaust” er grundlagt af den schweiziske regering i 1997.
Fonden skal inden to år have uddelt 1,3 mia. kr. til fattige holocaustofre i hele verden.
Fonden har intet at gøre med “de glemte konti” i schweiziske banker.
Schweiziske banker er blevet beskyldt for at have tilbageholdt midler der tilhører efterkommere af jøder, som blev dræbt under Anden Verdenskrig.
Der er udover generalsekretæren syv ansatte i fonden. Researcharbejdet bliver foretaget af ofrenes organisationer.
Der er øremærket 1,3 mio. kroner til danske jøder, der har lidt under holocaust.