HØRING: 14 tilfældigt udvalgte danskere spørger eksperterne om génsplejsning. Industrien og det offentlige forsker på livet løs i génteknologi. Forbrugerne derimod er skeptiske.
Diskussionen blussede i går op på en konference afholdt af Teknologirådet i København og viste, at også eksperterne ser både fordele og ulemper ved teknologien. 14 tilfældigt udvalgte danskere er i de seneste uger blevet bedt om at sætte sig ind génsplejsning, så de i går kunne stille kvalificerede spørgsmål til en række eksperter og organisationsfolk om génteknologi.
Den typiske forbruger
De tilfældigt udvalgte danskere dannede et lægmandspanel, som skulle afspejle den typiske forbrugers holdning til génteknologi. Ikke overraskende var et af de centrale spørgsmål, hvordan man sikrer, at forbrugerne får den tilstrækkelige oplysning om génsplejsede fødevarer.
“Hvis vores fødevarer udelukkende bliver génsplejset for at øge produktionen eller matche landbrugsplanterne til sprøjtemidler, så vender vi tommelfingeren nedad,” svarede formanden for Forbrugerrådet, Karin Andersen. Hun kræver i alle tilfælde, at gensplejsede fødevarer bliver mærkede så forbrugerne kan fravælge dem.
“Men de skal ikke bare mærkes. Der skal også stå, hvorfor varen er génsplejset. Hvis planten er génmodificeret for at fjerne gener, der kan give allergi, så er det en anden sag, end hvis indgrebet er lavet for at kunne bruge sprøjtemidler på planten. Det skal man også kunne vælge imellem,” mener hun.
Arne Jensen fra Forskningscenter Risø blev af lægmandspanelet udspurgt om génteknologiens konsekvenser for miljøet.
En grøn teknologi
“Jeg ser gensplejsning som en grøn teknologi. Den kan bruges til at reducere brugen af pesticider, fjerne allergistoffer fra fødevarerne og gøre næringen i planterne mere tilgængelig. Naturligvis kan den også bruges til andre formål, og derfor er det nødvendigt at stille spørgsmål hele tiden,” forklarede han.
“Det er sikkert rigtigt,” svarede lektor Claus H. Heinberg fra Roskilde Universitetscenter, “men med genteknologien ændrer vi uigenkaldeligt på naturens kredsløb. Vi kan rette op på de skader, som det nuværende landbrug forårsager, men gensplejsede planter i naturen kan vi ikke fjerne.” Alligevel ville Claus Heinberg ikke afvise génsplejsning.
Overfører et gen
“Der er ikke noget galt i, at man overfører et gen fra en vild majsplante til en majsplante, som landbruget har avlet på i århundreder. Derved retter man blot på avlsarbejdet. Hvis man bruger teknologien til at lave planter, som ikke skal gødes så meget, så har man også opnået en fordel,” sagde han.
I dag udarbejder de tilfældigt udvalgte danskere et dokument på baggrund af konferencen, som de på mandag afleverer til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Dokumentet skal være et udtryk for befolkningens ønsker til en gén-politik.