I dag er elektronisk kommunikation opdelt på forskellige netværke alt efter hvilke services der benyttes. Fastnettelefoni, mobiltelefoni, Internet og diverse andre datatjenester har hvert deres netværk, som kun dårligt kommunikerer sammen. Next Generation Networks ændrer radikalt på dette billede ved at skabe én fælles ramme for al kommunikation. Det giver nye muligheder for tjenester, men samtidig er det er en stor investering i mere enkle netværk.
Next Generation Networks (NGN) er betegnelsen for de nye netværk, som indbefatter alle tænkelig tjenester og services i et og samme system. Fordelene ved at flytte alle tjenester og services fra de traditionelle telenet net til én IP-baseret struktur er mange. Først og fremmest vil der være en række driftsmæssige fordele for udbyderne, fordi der er kun være ét netværk at servicere. Dernæst vil det være enklere at tilbyde nye services, fordi en ny service kun skal implementeres en gang, et sted for at være tilgængelig for samtlige klienter og enheder. Men indførslen af NGN betyder også, at forbrugerne med tiden vil blive tilbudt en lang bredere vifte af services, såsom højkvalitets video på mobil, sammensmeltning af TV og computer. Teknologien giver i det hele taget muligheder for at udvikle nye services og digital underholdning, hvoraf vi kun har set toppen af isbjerget. Det som bremser udviklingen i øjeblikket er de enorme investeringer og omstilling hos de organisationer og teleudbydere, der skal servicere de nye komplekse netværk.
Alle enheder får adgang til alle services
Adm. direktør i Ericsson Danmark, Lars Tofft, siger:
”Vi bevæger os med NGN stødt fra flere vertikale netværk med hver deres platforme til en horisontal arkitektur, hvor der er adgang for alle typer enheder til de samme indholds services.”
Lars Tofft mener, at udviklingen er drevet af både forbrugerne, udbyderne og teknologileverandørerne, der alle har store interesser i NGN. -Men der er flere årsager til at vi endnu må vente på, at NGN og de tilhørende services bliver tilbudt alle steder:
”Operatørerne ønsker naturligvis en sikkerhed for at den nye teknologi er stabil. I mange tilfælde skal den udbygges parallelt med eksisterende teknologier. Derfor er udbygningen i høj grad et spørgsmål om økonomi og hvilken strategi de enkelte selskaber vælger,” siger Lars Tofft.
Udvikling i små trin
NGN så mange muligheder for udvikling af nye indholdsservices, at det kan være svært at danne sig et overblik over, hvilke services forbrugerne kommer til at benytte. Derfor foregår udviklingen af NGN foregår i øjeblikket med små trin, selvom teknologien er i på toppen af agendaen i både Danmark og mange andre lande. Fra både Cisco og Ericsson lyder det, at NGN ikke er en færdig pakke, men snarere en standardiseret ramme, hvorfra teknologierne kan implementeres og udbygges.
”Det foregår step-by-step og hver udbyder har sin egen specielle situation. De gamle udbydere skal implementere over flere år, mens nye udbydere kan vælge mere frit hvilke setup, de ønsker at gå i markedet med. Det tager tid for NGN at modnes,” fortæller Lars Tofft.
Parallel udvikling
”Et godt eksempel er de nye bredbåndsudbydere, det kan være energiselskaberne, som selv lægger kabler ud. Det er helt oplagt for dem at starte fra bunden med at bygge en moderne infrastruktur baseret på NGN. På den anden side vælger nogle af dem at opbygge et separat netværk til eksempelvis tv-signaler, fordi det passer bedst til eksisterende infrastruktur ude hos slutbrugerne,” siger Henrik Boye, der er markedsdirektør for Cisco i Danmark. Det betyder, at NGN-udbygningen kan tage adskillige år, selvom teknologien er parat.
British Telecom er en af de udenlandske udbydere, som er kommet længst, og her forventes investeringerne, der måles i mia. pund, i NGN eksempelvis at fortsætte frem til 2010.
Ingen regulering
Et af de helt aktuelle spørgsmål omkring NGN er hvorvidt der skal lovgives på området. De fleste aktører er enige om at fremtidens IP-netværk bør være åbne, således at kunder kan få adgang til services på tværs af udbydere. På den anden side kan der være store interesser i for en udbyder at favorisere egne services på et regionalt netværk. En udbyder kunne eksempelvis opprioritere netværkets routere til at distribuere udbyderens egen tv-pakke eller VoIP-løsning på bekostning af eksterne udbydere. Det kunne også tænkes, at vise services fra andre udbydere helt blokeres.
”Der er konsensus om, at blokering ikke er vejen frem, men at det skal være muligt at differentiere tjenester ved for eksempel at tilbyde quality of service eller andre former for positiv favorisering af tjenester eller indhold,” siger Henrik Boye.
Fakta:
Cisco estimerer at i år 2010 vil 20 gennemsnitlige husstande konsumerer samme mængde båndbredde som hele Internettet i 1995!
Fakta:
Begrebet Next Generation Networks bruges i dag til at karakterisere den udvikling af net, tjenester og terminaler, som vi går i møde på fremtidens marked for informations- og kommunikationsteknologi.