I et industrikvarter nord for Århus ligger en stor sort bygning i tre etagers højde. Her er ingen vinduer eller døre. Kun sorte stenflader viser sig, og der er ingen indikationer på, hvad der gemmer sig bag. Et hysterisk videokamera følger forbipasserende med en uhyggelig præcision og afslører, at der findes noget af værdi bag de tykke dobbeltarmerede mure. Det er dog hverken guld eller paller med knitrende sedler, – her er data og applikationer, som afvikler nogle af Danmarks største websites, trafiksystemer, onlinebutikker og almindelige kontorbrugeres programmer. Det kræver, at der er styr på sikkerheden.
DIR er et at Danmarks større hostingcentre. Her ligger en stribe af landet største onlinebutikker, store organisationer som Folkekirken har deres websites her, og en lang række virksomheder er helt afhængige af, at serverne i det sorte tårn kører, som de skal.
De fysiske rammer er blot et par år gamle og forbilledet er en uindtagelig borg – det skulle være it-verdenens svar på Fort Knox, det sted hvor den amerikanske nationalbank sikrer sine guldbeholdninger i Kentucky. Arkitekten havde foreslået en voldgrav uden om bygningen, men det blev ikke til noget. Til gengæld blev tårnet i dobbelt armeret beton præcist som planlagt, – en uindtageligt, terrorparat og indbrudssikret bunker, som sikrer danske virksomheder og privatpersoners websites, programmer, data og email.
Bygning der signalerer sikkerhed
Datatårnet i DIRs bygning er delt i tre etager, men serverne og andre anlæg er kun placeret på de to øverste for at beskytte mod vandskader fra fjernvarmerørene i bunden af tårnet. Og hvis pladsen skulle blive for trang, er der allerede lagt fundament til et nye datatårne, der kan kobles til kontorbygningen – ”som en usb-nøgle”, som arkitekten har udtrykt det. Arkitekturen og materialerne understreger sikkerheden og skal på forhånd tage modet fra indbrudstyve, men lige så vigtigt er det indgyde kunderne tillid til, at data er sikret her.
Miljøvenlig IT sparer tusindvis af kroner
Truslen fra indbrud er nemlig blot en af mange sikkerhedsfaktorer, som DIR arbejder med i tårnet.
Foruden selve bygningen har DIR investeret i alt fra batterier og dieselgeneratorer til gasbaserede rumslukningsanlæg, hvor ubrændbare energen-gasser fortrænger ilten i rummet for at stoppe en eventuel brand. Med så meget udstyr på hårdt arbejde er varmeudviklingen betydelig, og her har DIR valgt en miljøvenlig løsning. Ved at anvende frikøling spares der energi svarende til over 70 tons kul om året. Frikøleren anvender ganske almindelig luft til at køle, og systemet fungerer, når blot udendørstemperaturen er 18 grader eller mindre. DIR vurderer, at man kan spare op til 300.000 kroner om året ved at bruge frikøling sammenlignet med et kølesystem, hvor luften først køles, inden den pumpes gennem serverne.
Redundans forhindrer nedbrud
Et gennemgående træk i hostingcenteret er, at der findes to eksemplarer af alle kritiske systemer, så back-up’en er klar til at tage over, hvis den første enhed fejler. Hosting-firmaet har tilmed to separate fiberbaserede internetforbindelser på hver en Gigabit. Desuden er backup servere placeret i separat datacenter seks kilometer væk, for derved at sikre hurtig reetablering i tilfælde af ekstreme situationer.
Strøm nok til en mindre provinsby
Med en samlet kapacitet på 1 megawatt er der strøm til en mindre provinsby i datatårnet hos DIR. Huset forsynes fra to uafhængige strømkilder, og de to internetforbindelser kommer ind i tårnet fra hver sin side af huset. Hermed formindskes risikoen for at fejl på forsyningsnettet eller for at en maskine kommer til at grave et kabel over.
Svigter strømmen alligevel, sørger to stk. parallelkoblet 120 KW UPS-anlæg for, at kunderne og internetbrugerne ikke mærker noget. Et helt rum er fyldt med batterier, udelukkende til den situation. Batterierne kan klare over en halv time. Rækker det ikke, er en veldimensioneret dieselgenerator klar til at tage over. Disse anlæg testes jævnligt.
Styrer lyskryds i De Arabiske Emirater
Seniorkonsulent, Jens Hilligsøe fra DIR viser rundt. Hans opgave er blandt andet at sikre kundernes data og være med til at levere omfattende dokumentation til kunderne om hvad deres servere foretager sig.
”Vi har mange kunder med meget vigtige applikationer liggende. Eksempelvis har vi en kunde, som har styring til trafikanlæg i både Nordjylland og De Arabiske Emirater kørende på vores servere. Hvis noget går galt her, så betyder det dermed trafikkaos på hovedvejene i Abu Dhabi og Nørre Sundby,” fortæller han.
Hos DIR ligger også en af landets største onlinebutikker, Wupti.com. Wupti.com valgte fra starten at lægge alt deres IT hos DIR – og på startdagen kom der i løbet af få minutter mere end en million hits på butikkens hjemmeside efter en massiv tv-reklameindsats. Det håndterede DIR uden problemer. Andre kunder har store systemer til flybooking, men det meste af kapaciteten går til backup – og ikke mindst til at hoste kontorprogrammer for virksomheder, der har valgt at outsource deres IT helt eller delvist.
Virksomhederne dropper computerne
Det er nemlig blevet en trend, at virksomhederne dropper deres computere og lægger alt IT over til en virksomhed som DIR. Når en medarbejder skal til sin computer, så kræver det kun et password og en internetforbindelse. Den computer medarbejderen sidder ved et en såkaldt ”tynd klient” der egentlig bare videresender data mellem skærm, mus og tastatur til serveren, som ligger i DIRs tårn.
”Fordelen er, at virksomhederne ikke længere skal tage sig af rutinemæssigt vedligehold og kæmpe med løbende opdateringer. Den tid er ovre, hvor man bedst beskytter sine data derhjemme på lokale servere og computere. Netværkssikkerheden og sikkerheden i moderne faciliteter som vores er nu så høj, at virksomhederne faktisk mest frygter at have de vigtige data liggende hos sig selv,” fortæller Jens Hilligsøe.
Har man brug for mere regnekraft, ram eller lagerplads, så skal man ikke ud og købe ind igen, men blot ringe til DIR og få udvidet sin kapacitet.
IT som vand og strøm
Sikkerheden ved at have sin IT liggende uden for virksomheden er en stor fordel, men folk forventer også i stigende grad at deres computersystemer og programmer bare virker. Det får man garanti for ved at have det hos en virksomhed som DIR. En fordel er også, at man ikke skal ud og købe programmer. Hvis man få behov for et nyt program, så køber man bare en licens, og det er tilgængeligt uden at man skal installere det. På den måde bliver IT noget der bare er der efter behov, man sætter blot stikket i og bruger – på samme måde som med vand og strøm. Når man lejer sig ind på it-kapaciteten, så undgår virksomhederne at købe for stort eller for småt
I øjeblikket udnyttes kun noget af den ene etage, men det er et spørgsmål om måneder inden anden etage også bliver fyldt med brummende servere. Når tårnet er fyld, så bygges nye tårne på de allerede anlagte fundamenter.
Inde i tårnet er der pinlig rent. En øredøvende larm følger trækket fra ristene i gulvet under serverskabene, der står linet op. En lille robot kører rundt og støvsuger og tusinder af grønne og røde dioder blinker på serverne, der er pakket tæt i skabene.
Virtuelle computere sparer energi
I et hjørne er et skab som udelukkende fungerer som krydsfelt, hvor mere end 60.000 datakabler samles. Her kobles alle servere på nettet. Lårtykke samlinger af kabler slanger sig fra switchene op i kabelbakker i loftet og ud til serveren. I den anden ende ud til de blot to gigabitforbindelser ud til omverdenen. Hver server har et lille skilt på der indikerer, hvem der lejer sig ind. Her er stort set ingen private kunder, men der er mange kendte virksomheders navne i blandt. I alt er der cirka 500 servere, men de fylder ikke meget fordi de er flade ”pizzabakke-servere” som kun er 4,53 centimeter høje. Mange er serverne er de endnu mindre ”blade-servere”. Fordelen ved dem er, at der kan stables endnu tættere.
IT købes efter behov
En typisk server hos DIR har to processorer, og de kan installeres med op til 64 gigabyte ram. Så meget regnekraft betyder at hver enkelt server kan opdeles i flere – rent virtuelt. Dette kaldes virtualisering og giver serverens lejer mulighed for at køre adskillige adskilte servere på den samme fysiske server.
”Med virtualisering kan vi optimere strømforbruget og udnyttelsen af hardware. I en mindre virksomhed er man nødt til at købe stort ind så man altid har kapacitet til spidsbelastninger, men med virtualisering hos os kan man løbende tildele processorkraft og ram til de opgaver, der har mest brug for det,” siger Jens Hilligsøe.
På den måde bliver IT mere og mere noget der købes i små bidder efter behov – og kunderne vænner sig til at kapacitet altid kan skaleres. Det er eksempelvis også en fordel, når der skal nedgraderes. Så undgår DIRs kunder at stå med egne servere, som pludselig har en alt for stor kapacitet og dermed koster for meget i både indkøb og energi.
Faktaboks:
Hvad er et hostingcenter?
Et hostingcenter er en virksomhed, der lever af at håndtere andres data. Der er store forskelle på de service der tilbydes, men som hovedregel står et hostingcenter for strøm, netforbindelser og diverse sikkerhedsforanstaltninger. Nogle hostingcentre tillader, at man har sine egne servere stående og man kan komme ind i bygningen til dem. Andre, som DIR, lejer kun ud af sine egne servere.
Faktaboks:
Om DIR
Navnet DIR kommer oprindeligt fra en kommando, som bruges i det gamle styresystem DOS. Senere da virksomheden voksede, valgte man, at DIR skulle stå for Dansk Internet Rådgivning, men det er siden blevet droppet. Alt for mange troede, at de kunne ringe til virksomheden og få generel rådgivning om Internettet.
DIR A/S beskæftiger i dag 17 personer. Hostingfirmaet tager sig næsten udelukkende af erhvervskunder, og i langt de fleste tilfælde sælges der hosting via partnere.
Faktaboks:
Fakta om servertårnet
• Strøm: Installationen er på 1 megawatt med tilhørende dieselgenerator. Der er gjort parat til 6 stk. parallelkoblet 120 KW UPS anlæg. Køling: 4 stk. 82 kilowatt køleanlæg med frikøl. Denne kapacitet frikøling og tilhørende spareventilatorer reducerer CO2 udledningen med mindst 224 ton CO2 pr. år.
• Brandslukning: Energen med laserdetektering.
• Internet: Der er fremført flere uafhængige fiber-forbindelser. Forbindelserne termineres i redundant netudstyr.
• Adgang: Videoovervågning og alarmanlæg, begge er koblet til døgnbemandet vagtcentral, som befinder sig få minutter væk. Kun DIRs driftspersonale har adgang til datacentret.
• Fysisk: Driftscentret er udført i dobbeltarmeret beton efter svær industristandard. Der findes ingen vinduer og døre er kun tilgængelige via 2 “buffer zoner”.
• Generelt: Alle installationer er efter N+1 princippet, det betyder, at der altid findes en standby-enhed, som automatisk overtager, hvis en anden komponent fejler. Dette kaldes også redundans i hostingverdenen.
Billedtekster:
Bladeserver
En bladeserver, som egentlig bare er et bundkort optimeret til drift 24 timer i døgnet og med plads til kraftige processorer og betydelige mængder ram. Den viste bladeserver stables på højkant og der kan være fjorten af dem side om side. Bokse med fjorten bladeservere kan stables i et serverskab, så et enkelt skab på mindre end en meter i bredden indeholder hele 64 servere.
Brandslukning
Skulle der opstå brand, så tømmes en række trykluftstanke med brandslukningsgas i løbet af få sekunder ud i serverrummene. Trykket er så stort at særlige spjæld springer op for at udligne.
Strøm
Her er strøm nok til en mindre provinsby. Servere, routere og harddiske i de mere end 500 højtydende servere kræver enorme mængder energi.
Tårnet
Det treetagers høje tårn er sikret mod alle tænkelige trusler. Dobbelt armeret beton sikrer mod fysisk indbrud.