De store kemikaliekoncerner har på få år opkøbt 75 pct. af markedet for planteforædling. Koncernerne sætter sig tungt på markedet for gensplejsede afgrøder, og det vækker bekymring.
Gensplejsning
De multinationale kemikalievirksomheder er for alvor gået på opkøb hos planteforædlerne. I løbet af de seneste to år har virksomheder som Monsanto, Novartis og andre store kemikalieproducenter opkøbt planteforædlingsfirmaer, så de i dag tilsammen sidder på over 75 pct. af markedet for planteforædling.
Opkøbene sker for at holde kort snor i planteforædlingsfirmaer, der lige som kemikalievirksomhederne selv er begyndt at få held med at udvikle gensplejsede afgrøder. Senest har den tyske kemikaliekoncern BASF købt 40 pct. af svenske Sval+of Weibull, der har udviklet en gensplejset kartoffel, der kan tåle temperaturer ned til 0 grader. Købsprisen er ikke oplyst.
Filosofien bag kemikalievirksomhedernes forskning i gensplejsning er at udvikle afgrøder, der kan tåle virksomhedernes egne sprøjtegifte – amerikanske Monsanto laver Round-Up resistente soyabønner, lige som schweiziske Novartis laver BASTA resistente afgrøder.
Planteforædlingsfirmaernes resultater med gensplejsning er derfor en trussel mod kemikalieindustriens hensigter om at designe afgrøder, der passer ind i den kemiske produktudvikling, og deraf kommer interessen for planteforædlingsfirmaerne.
Uro blandt frøavlere
Opkøbene bekymrer danske frøavlere, der frygter, at de med tiden ikke længere vil have et frit valg, når det gælder såsæd og kemikalier og gensplejsning eller ej. En frøavler betaler i dag royalty til selskabet, som han køber sin såsæd af og aftaler at afsætte sin høst til samme selskab.
“Jeg er bange for, at vi kommer i lommen på kemikaliefirmaerne. De kommer til at styre 100 pct., hvilken udsæd vi sætter, og i hvilke mængder. I længden kan vi ikke bare vælge et andet firma, for der vil ikke være nogen valgmuligheder. Og til den tid vil de kunne sætte royalty-betalingen i vejret, som det passer dem,” siger Thor Gunnar Kofoed, formand for De Samvirkende Danske Frøavlere.
Dertil kommer, at kemikalievirksomheder også udvikler såkaldte terminator-planter, hvis frø ikke kan bruges til næste sæsons såsæd. På den måde tvinges landmændene til hvert år at købe nye frø.
Thor Gunnar Kofoed erkender, at landbrugsdriften bliver mere effektiv med gensplejsede frø, men han har svært ved at se, hvordan det i den sidste ende kan være til fordel for andre end kemikalieindustrien.
“Hvad glæde har landmanden af et højere udbytte pr. ha.? Verdensmarkedspriserne er faldende. Jo mere korn vi producerer, jo ringere bliver betalingen,” siger Thor Gunnar Kofoed.
Samme skepsis lyder fra udviklingslandene. Sidste år udsendte 24 afrikanske forskere en erklæring, hvori de tog afstand fra en reklamekampagne fra Monsanto, der hævdede, at gensplejsning var løsningen på sult i den tredje verden.
Monopol-bremsen
Hos Monsanto, Danmark, bekræfter informations- og samfundskontaktsdirektør Sjartoft, at opkøbene af planteforædlingsfirmaer er led i en bevidst strategi. Den går ud på at skabe den nødvendige produktionsmæssige kapacitet til at høste af virksomhedens forskning i gensplejsning af planter og samtidig sikre et marked for de tilhørende kemiske produkter.
Han afviser dog, at der på nogen måde sker en uheldig koncentration på markedet.
“Ingen af selskaberne er i nærheden af at dominere markedet, og f.eks.
i Danmark findes der en meget streng monopollovgivning,” siger Sjartoft.
Forbruger-magt De danske planteavlere følger også udviklingen på markedet med interesse men er mindre bekymrede netop på grund af monopollovgivningen.
Samtidig mener Henrik Høegh, der er formand for Landsudvalget for Planteavl, at såvel danske landmænd som forbrugere har en naturlig skepsis over for nye produkter, som vil gøre introduktionen af dem langsom på det danske marked.
“Vi har jo lært af vores egne storskalaforsøg med gensplejsede afgrøder, at selv store fødevarekæder og fødevareindustrien er nødt til at være opmærksomme på forbrugernes reaktioner – og det vil en multinational kemikalievirksomhed også være nødt til at rette sig efter,” siger Henrik Høegh med henvisning til den aktuelle debat om storskalaforsøg med gensplejsede roer og mejeriernes frygt for at aftage mælk fra dyr fodret med roerne.