Krybdyr: Super-krokodillen

Verdens største krokodille er fundet i Sahara. Den vejede som to velvoksne elefanter og havde et gab på næsten to meter. Det frygtindgydende dyr levede og uddøde sammen med dinosaurerne langs floder over hele jorden. Forskerne kalder den enorme krokodille for the supercroc den perfekte dræber.
12 meter lang og med en vægt på omkring 10 ton. Intet var for stort for Sarcosuchus, supercroc, den uddøde kæmpekrokodille, som netop er fundet og rekonstrueret.
“Den har været en utrolig skabning. Min teori er, at krokodillen måtte følge med evolutionært. Byttet blev større, og derfor måtte supercroc også selv udvikle sin størrelse for at kunne matche sit bytte,” forklarer Dr. Brady Barr. Han mener at byttet ikke blot har været forhistoriske fisk, men også datidens dinosaurer.
“Den ikke bare levede sammen med dinosaurerne, den åd dem,” siger han og klapper den netop rekonstruerede krokodille på snuden i National Geographics hovedkvarter i Washington. Han har stået for udgravningen af krokodillen i Niger i det sydlige Sahara.

SuperCrock

Fossilt bibliotek
“Nigers ørken er meget velegnet til at lede efter fossiler i. Området er som en bog, der aldrig er blevet læst. Med tyve års mellerum kommer der et hold forskere og læser et kapitel. Det ene sted er man 80 mio. år tilbage, andre steder er det 200 mio. år., og mængden af fossiler er overvældende,” siger Dr. Brady Barr, der som biolog og meget aktiv reptilforsker flere gange har været i området. Det handler om at følge sandets vandring, forklarer han. Der bliver hele tiden afdækket og tilsandet områder, og i disse år er der optimale forhold, hvis man leder efter noget, der er ca. 110 mio. år gammelt.

Globalt herredømme
Meget små knoglestumper af noget, der minder om en enorm krokodille, er tidligere fundet i både Indien, Nord- og Sydamerika, men de har været små og forvitrede. De forskere, der har gættet på, at de kom fra en krokodille på størrelse med en bybus, har ikke turdet nævne det for kollegerne af frygt for at blive latterliggjort.
Det, som Bradys og Pouls ekspedition fandt i det gamle flodleje i Niger ørken, var et næsten komplet kranie fra arten Sarcosuchus Imperator eller i daglig tale the supercroc. De frygtelige tænder var intakte.
Øjenhullerne viser, at dyret har kunnet svømme med kun to øjne og et par næsebor over vandets overflade. Kæbernes viser, at den kunne sluge en mellemstor hest uden at tygge.
Et enormt snudeparti har indeholdt et luftkammer, som forskerne mener har været brugt som en slags horn til at kommunikere med. Denne teori vil i den kommende tid blive undersøgt ved hjælp af afstøbninger, som ekspeditionslederne kan prøve at trutte i.

Knogleknuser på 12 meter
Dr. Poul Sereno, der underviser i evolution og palæontologi på University of Chicago, har sammen med Dr. Brady Bar efter deres bemærkelsesværdige fund i Niger undersøgt en lang række nulevende krokodiller over hele verden i deres naturlige habitat. Det viser sig, at man med ganske få centimeters afvigelse kan bestemme en krokodilles totale længde ud fra en måling af kraniets længde. Ved at udregne et gennemsnit for de nulevende krokodiller, som mest ligner supercrocken, har man et estimat, der kan bruges på supercroc. Det viser sig, at den uddøde krokodille har været mindst 12 meter lang. Den har vejet omkring lige så meget som 20 af dens mest ubehagelige nutidige descendenter tilsammen.
Bidstyrken har været adskillige ton. Det er nok til at knuse selv meget store dyrs knogler og faktisk også nok til, at den har kunne ødelægge sin egen kæbe, hvis den har snappet for fuld kraft.

Overlegen kamp-teknik
“Tænk på,” siger Poul Sereno, “at de store nulevende krokodiller angriber køer og gnuer, og de har faktisk styrke til at springe op på land og trække selv meget store pattedyr med ned i vandet igen. En krokodille med mere end tyve gange så megen styrke må har været i stand til at kæmpe med selv meget store dinosaurer.” Det er klart, at et så stort dyr må have været meget langsomt i bevægelserne, men det har ikke nødvendigvis gjort den til en svagere modstander.
“Det samme har ofrene jo været og med sin kraftfulde hale kunne den skyde en meget stor fart i vandet. Den har været sin medskabninger totalt overlegen, så længe kampen har foregået i vand eller ved flodbreder.”
Vokser hele livet
Supercroc kunne fortsætte med at vokse i mange år. Modsat både pattedyr, dinosaurer og fugle så vokser krokodiller hele livet. Den udgave, som blev fundet i Niger, var omkring 40 år. Alderen kan bestemmes næsten på samme måde, som man bestemmer træer. I de plader, som udgør et panser mod omverdenen, kan der anes årringe. Nutidige krokodiller kan blive op til 65 år.
Noget der har forundret palæontologerne er, at krokodille-familiens form passer til arter, som er fra få centimeter lange og op til størrelsen på en bybus. De er tilsyneladende ens i opbygning og kan de samme tricks. De lever i vandet i floder, og deres største force er, at de kan angribe fra vandet og vente meget længe på et måltid. Nogle arter kan vente i op til et år mellem retterne.
“Det skyldes simpelthen, at der ikke findes fjender til den slags rovdyr. Alle andre rovdyr er enten tilpasset vand eller land.
Krokodiller opererer som en mellemting, og det gør den uovervindelig i kamp på dens territorium,” siger Paul Sereno.

Inteligent og aggressiv
Det har samtidig vist sig, at krokodiller er meget smarte.
“I hvert fald hvis intelligens er det samme som tilpasningsevne,” siger Paul Sereno. “Vi har oplevet mange gange, at krokodiller kender sine omgivelser overordentligt godt. Hvis der er den mindste ændring i form af lugt, bevægelse eller en ukendt fjende, så gør den sig usynlig i mange timer, før den igen kommer op til overfladen. De er gode til at gemme sig; på den anden side flygter de aldrig fra en kamp. Det første en krokodille gør, når den bliver sat ud i det fri efter en af vores undersøgelser, er at angribe os. Denne aggressivitet leder os til at tro, at supercroc ikke bare har slagtet forsvarsløse dyr, men også har kæmpet med de store dinosauerer.” Hvordan supercroc uddøde er en gåde på lige fod med dinosaurernes forsvinden.
“Vi gætter på, at supercroc ligesom andre krokodiller har været et meget socialt dyr. Med deres størrelse betyder det, at deres habitat skulle indeholde byttedyr i stort antal. Selv små ændringer i deres miljø må have gjort dem sårbare,” siger Dr. Brady Barr til Jyllands-Posten.

Billedtekst:
KÆMPEKROKODILLEN – En model af superkrokodillen Sarcosuchus kaldet supercroc er udstillet på Australian Museum i Sydney. Dette monster vejede omkring 10 ton og var 12 meter lang. Dens bytte har været dinosaurer, som færdedes langs floderne for 110 mio. år siden. Foto: AP