Der var engang, hvor Linux var for nørder. Det gratis og åbne styresystem er stadig omgivet af en aura af mystik for langt de fleste hjemmebrugere, men sådan behøver det ikke at være længere. For få år siden var det sådan, at alt, der havde med Linux at gøre, handlede om koder. Brugerfladen var begrænset til en sort skærm med tal og tekst, og man skulle kende sit system meget godt for at få noget ud af det. Derfor var og er det mest de professionelle computer-brugere, der har med Linux at gøre.
Der skal ikke meget til for at overbevise folk om, at Linux er et reelt alternativ til Windows, når de først ser det i funktion. Fordelen er, at det er gratis, og det samme er stort set alle programmer til det også. Der er ikke nogen ”ejere” af systemet, sikkerheden er helt i top, og det går ikke bare ned, som Windows har for vane. Opfinderen af systemet, finske Thorvald Linus, lavede systemet som et åbent system, som alle i princippet kunne arbejde videre med. Hans første udgave udkom i 1991, og siden er der sket meget. Systemet fåes i hundredevis af udgaver, men Mandrake Linux og Red Hat Linux har vundet indpas som standarder, som alle udvikler til på hjemmebrugermarkedet.
Til sammenligning er Windows og Machintos´ OS-system lukkede styresystemer med en hemmelig kildekode, som man ikke kan lave om på.
Hvad er bedst?
Så hvem er bedst til at udvikle styresystemer: Få hundrede specialister, der er ansat i Microsoft, eller mange tusinde frivillige programmører, der bruger deres fritid på det? Det er svært at sige, men man kan jo prøve sig frem.
Det er langt hen ad vejen et spørgsmål, om man er parat til at vælge det mere anarkistiske og idealistiske Linux-system fremfor det kommercielle og hemmelige Microsoft. Det er i hvert fald helt sikkert, at der er lagt meget mere arbejde i Linux, men det er gået lidt ud over brugervenligheden, fordi der er så mange muligheder for at indstille systemet.
På en dansk Linux-hjemmeside er der en sjov historie om en, der har installeret Linux på sin mors første computer for at se, hvordan en helt uerfaren computerbruger lærer at bruge systemet. Forsøget går faktisk godt, og de problemer, der opstår, har ikke noget specielt at gøre med, at det er en Linux-maskine.
Nemt at komme i gang
Pointen er, at der ikke er noget farligt ved Linux; man havner ikke pludselig i en blindgyde, hvor det kun er en dyr programmør, der kan redde trådene ud. Alle de ting, som man kan med Windows, kan man også med Linux. Hvis man stadig tvivler, så prøv bare at installere Linux ved siden af Windows på harddisken og leg med det. Det kræver et par gigabyte på harddisken, og det kan de fleste med en moderne computer leve op til – og man kan jo altid slette det igen.
Hvis man har en gammel computer stående, så er den desuden som skabt til Linux. Linux skal nemlig ikke bruge så meget hardware-power for at køre stabilt og glidende. 32 Mb Ram og en processor på 300 mHz er helt fint til en Linux-pc, der kun skal bruges til surf på nettet, kontorprogrammer og enkle spil.
Installation fra bunden
I løbet af de seneste år er der arbejdet meget på at lave brugervenlige udgaver af Linux, og vores dom er, at Linux nu er en værdig modstander til Windows på mange områder. Vi gennemgår her en installation helt fra bunden og ser, hvordan man ganske enkelt kan sætte en computer op til at køre verdens mest stabile styresystem –helt uden at skrive koder eller bruge manualer. Det er dog en fordel, hvis man har prøvet at installere et styresystem før.
Trin 1.
Hvilket system skal man vælge?
Der findes kun én Linux-kerne, men mange Linux-distributioner. Det betyder, at Linux kommer i mange versioner, som bygger på det samme fundament. De to mest oplagte for omvendte windows-brugere er Mandrake og Red Hat. Man kan sætte skrivebordene op, så der faktisk ikke er nogen forskel på Linux og Windows i det daglige.
Linux Mandrake er nok det nemmeste at bruge, og det er også det system, vi har valgt at gennemgå her i PC-Planet. Da systemerne bygger på den samme kerne, kan man køre de samme programmer på både Red Hat, Mandrake og de fleste andre Linux-distributioner. Det svarer således lidt til de forskellige versioner af Windows.
Red Hat er en standard, som alle udvikler til. Man går ikke galt i byen, hvis man vælger Red Hat som styresystem, men det kan også være interessant at kigge på alternativerne. Prgrammer til Linux fungerer nemlig på tværs af de forskellige udgaver.
Trin 2.
Hvor får man det?
At styresystemet er gratis, betyder ikke, at det hænger på træerne. Du kan ikke finde det i butikkerne, for der er jo ikke nogen, der tjener noget på at sælge det. Det er dog muligt at købe et cd-sæt med Linuxstyresystemet på inklusiv et samlet sæt programmer. Der følger brugsanvisning med, og man får det hele leveret til døren.
Man kan også downloade systemet gratis fra Internettet, eller man kan henvende sig til sin lokale Linuxbrugerforening og spørge om hjælp. Vi fandt og downloadede både Mandrake og Red Hat på Internettet.
Find downloadsites til Red Hat version 8.0, den nyeste, her:
www.redhat.com og gå ind under linket ”download”. Mandrake ligger på nogle danske downloadsteder, der kan findes herfra: www.linux-mandra.com Der er tale om tre hele cd´ere. Der er også to yderligere cd´ere, som den normale hjemme pc-bruger ikke har megen brug for, da de udelukkende indeholder den åbne kildekode til Red Hat. Det er kun for folk, der vil og kan ændre på de helt grundlæggende ting i deres styresystem. Derfor kan man sagtens nøjes med de tre første.
Trin 3.
Cd´erne i skuffen – nu sker det!
Nu har du dine seks cd-rommer foran dig. Den første cd lægger du i din computer, som skal have lavet en ”ren” Linux-installation, dvs. helt fra bunden. (Det er naturligvis også muligt at køre Linux som et operativ-system ved siden af Windows, men det kommer vi ind på en anden gang). Vær helt sikker på, at der ikke ligger nogle informationer på harddisken, som du vil gemme. –Og tjeck om din computer kan boote fra cd-rom; det er standard på alle computere, der er sendt på markedet de seneste 3-4 år.
Nu er det vigtigt, at computeren er sat op til at boote fra cd-rom og ikke fra harddisk. Det gøres ved, at man i computerens bios beder om, at der skal startes med filer fra cd-rom først og ikke fra harddisk eller floppy-drev.
Trin 4.
Vælg sprog og opsætning
CD-romdrevet snurrer, og op kommer et startbillede. Her bliver man spurgt på engelsk, om man vil køre en grafisk eller en tekstbaseret-installation. Vi vælger den grafisk baserede. Der går et øjeblik, og man skal vælge installationssprog (dansk er tilgængeligt og fungerer fint), og her vælger man også, hvilket sprog man vil have på tastaturet.
Installationsprogrammet spørger, hvorfra man skal installere. I dette tilfælde har vi Linux Red Hat på cd-rom. Hvis man downloader filerne, kan man installere direkte fra harddisken, ligesom det er muligt at installere over netværk.
Trin 5.
Bedre end XP til hardware-drivers
Nu forsøger Linux selv at finde ud af hvilket hardwaremiljø, det befinder sig i. Til denne testinstallation bruger vi en bærbar Acer Travelmate 201. Den var en topmodel for ca. tre år siden, og det har været meget vanskeligt at få Windows XP til at køre på den, fordi XP ikke har kunnet finde drivers til lydkort, grafikkort og modem. Desuden har producenten (Acer) ikke udgivet opdateringer til andre styresystemer end Windows 98.
Derfor var det med stor spænding, at vi satte Linux til at lede efter de samme komponenter. Uden problemer fandt systemet grafikkortet og alle andre enheder, og det bad om brugerens accept af, om det var det rigtige. Der var et lille problem med musen, som er en lidt speciel touch-pad, men vi valgte bare en anden driver fra Linux´ store lager, og så var den klaret. Alt i alt en meget positiv oplevelse i forhold til bøvlet med Windows XP. Eneste minus er, at modemet i computeren på ingen måder kan kommunikere med Linux.
Trin 6.
Where do you want to go today?
Nu er det vanskelige faktisk ovre, og vi kan begynde at plukke af alle de mange dejlige gratis programmer, som vi vil have installeret. Open Office er ligesom Star Office og K-Office komplette kontorprogrammer med tekstbehandling, regneark, præsentationsprogrammer osv. De kan installeres på dansk, men de meget omfattende hjælpefiler er ikke oversat til dansk endnu. De findes naturligvis på engelsk.
Selve udvælgelsen foregår gennem et brugervenligt menusystem, hvor man kan vælge katagorier af programmer. Linux har blandt andet noget af sit nørdede ry fra dets placering på hovedparten af alle verdens servere. Det kommer også til udtryk her, idet man kan vælge enorme mængder af serversoftware. Det springer vi let henover og koncentrerer os om kontorprogrammerne, en generel spilpakke, lidt software til afspilning af musik, billedredigering og et hjemmeside-program. Vi skal selvfølgelig også have en internetbrowser, og det er indenfor Linux-verden Mozilla, Galeon eller Konqueror. Den er magen til Netscape-browseren, som var populær blandt windowsbrugere for nogle år siden. Men den er blevet udviklet, så man kan se java, flash og gå i netbank med den.
Pas på med at vælge at installere for megen software; der er utroligt meget, og meget af det er specialiseret netværks- og serverudviklingsværktøj. Der er heller ingen grund til at have alle tre office-pakker og fire forskellige browsere.
Der følger en grundig beskrivelse af de enkelte softwarepakker og programmer med. På den baggrund kan man vælge sin helt personlige opbygning.
Trin 7.
Installationen begynder
Der er stadig ikke installeret noget endnu, men når hardware-pakken er sammensat, så begynder den store installation af selve Linux´ brugerflade og samtlige programmer. Når man installerer windows, skal man tage de enkelte elementer hver for sig, så her er igen en klar fordel, hvis man søger brugervenlighed. En ulempe, man hurtigt ser ved Linux, når man er forhærdet windowsbruger, er alle de valg, man skal foretage sig.
Til hver enkelt funktion er der mange indgange, og mange programmer laver præcis det samme. Men sådan skal det åbenbart være, og Linux danske slogan er: ”Friheden til at vælge.”
Trin 8.
Vælg brugerflade og password
Linux benytter sig af et tilsvarende administrator-system som Windows XP. Det betyder, at man skal vælge et kodeord, som man skal benytte, når man laver om på særlige ting i computeren. Det kan være hardware-indstillinger eller opsætning af skrivebordet.
Som en sidste finesse skal man vælge, hvilken brugerflade man vil benytte. Typisk kan man vælge mellem Gnome, KDE og et par andre. De er alle forskellige arbejdsflader, som på forhånd har ordnet programmerne for dig og har en række faste instillinger for den daglige håndtering. Man kan selv ændre i de enkelte brugerflader, og man kan skifte brugerflade blot ved at logge af og på igen.
kan sagtens vælge to eller flere og prøve sig frem. Til hver brugerflade følger en række foretrukne programmer, men man kan bruge alle programmer på tværs af brugerflader. Forskellen i brugerflader er som forskellen mellem Microsofts Windows XP og Apples MacOS. –Altså forskellige måder at håndtere computeren på, som man lige skal vænne sig til.
Ellers skal man intet foretage sig i de næste tyve minutter. Når Linux er installeret, dukker startbilledet op, og du er nu en Linux-bruger!
Her ses brugerfladen Gnome på styresystemet Red Hat Linux.
Her er det brugerfladen KDE på Red Hat Linux.
I næste udgave af PC-Planet gennemgår vi de grundlæggende forskelle mellem Windows´ og Linux´ brugerflader.
Der er udgivet flere bøger på dansk om Linux – de findes naturligvis gratis på Internettet. Hvis man kunne tænke sig at eksperimentere med opsætning af Linux, er det en god idé at kigge på dem. Et par af dem findes her:
www.gnuskole.dk
www.sslug.dk/Linuxbog/