Livet som eksportchauffør er en trussel for et godt liv og helbred

Det begynder som en drengedrøm og ender i mange tilfælde i personlig tragedie. Livet som eksportchauffør er så presset af konkurrence, at køre/hviletidsreglerne og menneskelig arbejdskraft udnyttes udover det maksimale, viser statistikker fra Arbejdstilsynet.
Det betyder blandt andet, at den normale døgnrytme bliver smadret med alvorlige konsekvenser til følge.
“Mangel på tilpasning til den indre døgnrytme kan få helbredsmæssige konsekvenser. Der er øget forekomst af diarre, forstoppelse, mavesår, stress, hjertekarlidelser og søvnmangel,” oplyser Arbejdtilsynet.
Og tilsynets statistikker taler deres eget klare sprog om chaufførernes øvrige sundhedstilstand: Hver femte dansker, der dør på sin arbejdsplads, er chauffør. Også blandt amputation, knoglebrud, bløddelsskader, dårlig ryg og psykiske lidelser ligger chaufførerne i førerposition.

Ny handlingsplan
Arbejdstilsynet vedkender sig problemerne, og det har fået dem til at iværksætte en handlingsplan, “Varer på Vej”. Den trådte i kraft første maj 1998 og går ud på en omfattende kontrol af arbejdsforholdene, som vognmændene også skal deltage i. Den ambitiøse plan har som mål at begrænse eller helt undgå dødsfald på arbejdet, belastende arbejdsstillinger og flere andre kritiske emner.
“Der er fire punkter, som er væsentlige specielt for chaufførerne. Det er ergonomi, ulykker, støj og psykisk arbejdsforhold, men vi skal ikke bare kontrollere. Vi skal i høj grad forsøge at finde roden til problemerne og gøre en indsats der,” siger kontorchef i Arbejdstilsynet, Peter Herskind, der i samme åndedrag bemærker, at ligeså snart lastbilerne er ude af landet, så kan han ikke løse deres problemer: “Vores regler og handlingsplaner gælder kun inden for landets grænser.”

Tunge EU-regler
De voldsomme problemer skyldes, at chaufførerne kun har meget få rettigheder, og EU-reglerne, som lastvognene er underlagt i udlandet, opfattes som tunge og firkantede af chaufførerne.
Der kan ikke stilles nogen krav til en lastbils indretning. Hvis der er spiseplads og soveplads i en lastbil, er det altså luksus. Det er også luksus, hvis hvileperioden på 11 timer ligger om natten.

Begrænset taletid
Forretningsfører i SID transport, Leif Rasmussen, er dagligt i kontakt med problemerne: “Køre/hviletidsreglerne er en EU-forordning, og den kan kun ændres i Bruxelles. Derfor har vi meget lidt at skulle have sagt. Vi har nogle gevaldige problemer med at få ændret på reglerne for chauffører. I 1997 kom der et generelt arbejdstidsdirektiv, og det var vi glade for, men det viste sig, at netop transportområdet var undtaget.” Det førte til at EU-kommisionen udfærdigede en hvidbog, som skulle redegøre for, hvad den oversete gruppe, chaufførerne, skulle forholde sig til

Krav om regler
“Det blev dog ikke til andet end en opfordring til arbejdsmarkedet om at finde en løsning selv. I de forhandlinger, som snart kommer, kræver vi, at det er de generelle arbejdstidsregler, der skal gælde. Det betyder, at al tid udover hviletid skal honeres som arbejdstid altså også søvnperioder, og at vi dermed bliver ligestillet med alle andre faggrupper,” kræver Leif Rasmussen.
Det krav kommer i strid med reglen om, at man maksimum må arbejde 48 timer om ugen. Langt de fleste eksportture tager meget længere tid. Men det er der ikke noget at gøre ved, mener Leif Rasmussen, helbredet kommer i første række.

Uinspirerende fritid
Køre/hviletidsreglerne følger ikke døgnet, de er udarbejdet så livet i lastbilen tilnærmes et normalt arbejde, men man kan ikke leve et fornuftigt fritidsliv i førerhuset på en lastbil, lyder chaufførernes anke. Der er altså ikke taget højde for, at fritiden skal tilbringes i et uinspirerende førerhus på en ligeså kedelig rasteplads, og det tager speditørerne heller ikke højde for i deres planlægning af ruterne.
Alle parter er enige om, at der ikke er noget ved at sidde og holde fri på en rasteplads til en motorvej. Derfor laver chaufførerne ikke andet end at sove og køre, og det er hele tiden på forskellige tidspunkter af døgnet, fordi fritidsperioden i hvert døgn bliver sparet væk.

Pludselig forringelse
Chauffør, Bjørn Skinderup, sidder i gruppen Initiativ/Aktion (IA). Han var en af initiativtagerne til de omfattende lastbilblokader af grænserne i 1996 for at få ændret fradragsreglerne. I dag kører kører han ikke længere eksport: “For et par år siden flyttede man administrativt eksportchaufførerne fra arbejdstilsynet til færdselsstyrelsen, og siden da har der ikke været noget ved at køre eksportkørsel.
Det har betydet, at en chauffør ikke længere har krav på fritid. Han har kun fri i det omfang vognmanden tillader det, og chaufføren kan ikke nægte at køre for at holde fri, for så taber han retten til understøttelse.
Det er en klar forringelse,” siger Bjørn Skinderup.

Drevet som kvæg
Bjørn Skinderup blev en dag ringet op af en kollega, som i ugevis var blevet sendt rundt til stadigt nye destinationer i Europa.
“Hans vognmand ville ikke give ham fri, og hver gang, de talte sammen, blev han sendt videre. Han havde i ugevis håbet på at komme hjem til familien, men istedet blev han drevet fra Holland til Spanien og videre til Østeuropa og så til Holland igen. Til sidst brød han sammen og stillede bilen på en motorvej nede i Italien. Det endte med at han måtte køres hjem,” siger Bjørn Skinderup.

Fakta om lastbils-chauffører
6 pct. af alle lastbilchauffører har været ude for, at bilister har forsøgt at begå selvmord mod deres lastbil. Alene i Sønderjylland, hvor denne undersøgelse er lavet, betyder det, at flere end 70 eksportchauffører har været udsat for at andre har forsøgt at begå selvmord. Af de chauffører, der kører terminsgods, har hver tiende været udsat for selvmordsforsøg.
15 pct. overholder altid sikkerhedsreglerne. Hvad gør resten?: 21 pct. har været ude for alvorlige trafikuheld.
41 pct. af eksportchaufførerne bruger smertestillende medicin.
46 pct. lider af hovedpine.
51 pct. arbejder i bøjede arbejdsstillinger.
53 pct. får ikke søvn nok.
57 pct. har smerter i ryg eller lænd.
72 pct. lider af muskelspændinger.
76 pct. er stressede.
86 pct. er så trætte efter arbejdet, at de mangler overskud til at træffe venner og dyrke fritidsinteresser.

På trods af de rå tal oplyser 82 pct., at de er glade og tilfredse med deres arbejde.

Kilde: Sønderjyllands Amt og SID.