En større undersøgelse af de nordeuropæiske metropolers evne til at udveksle viden mellem universiteter og virksomheder placerer København i bageste del af feltet. De Københavnske virksomheder bruger offentlig forskning så lidt, at det ligefrem koster vækst og arbejdspladser, mener Dansk Erhverv, hvis medlemmer har deltaget i undersøgelsen.
Danske videns- og servicevirksomheder står for over halvdelen af samfundets totale omsætning. Det er samtidig denne type virksomheder, der tegner fremtidens vækstmuligheder, og koncentrationen af dem kan i sig selv tiltrække udenlandske virksomheder til at bosætte sig i nærheden.
Videns –og servicevirksomhederne har det generelt godt i hovedstadsregionen, men ser man på forholdende i de nærmeste metropoler som Stockholm, Hamburg, London og andre, viser det sig, at København halter bagud, når det kommer til at udveksle viden mellem virksomheder og de offentlige forskningsinstitutioner. Det er konklusionen på en undersøgelse af vilkårene for erhvervslivet i syv nordeuropæiske metropoler. Eksempelvis er det blot fem procent af virksomhederne, der har draget nytte af dansk forskning.
Savner politisk bevågenhed
”Det er dig og mig, der bliver taberne, når storbyer i andre lande har bedre vilkår for forskning og forskere. Vi er nødt til at opprioritere servicefagenes politiske bevågenhed og særligt deres behov for adgang til forskning, viden og arbejdskraft, hvis vi skal bevare hovedstadsregionen som et attraktivt sted at etablere virksomhed,” siger Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Erhverv.
Bag undersøgelsen af metropolernes evne til videnudveksling står en række offentlige institutioner og erhvervsorganisationer, herunder Dansk Erhverv som også deltog i en efterfølgende konference i midten af april 2008. Her understregede Jens Klarskov, at videnspredningen i dag ikke er god nok. Der mangler initiativer, som kan tiltrække arbejdskraft fra udlandet, og der er behov for brobygning mellem offentlig forskning viden- og serviceerhvervene. Dette kan blandt gøres ved at målrette uddannelserne i højere grad til erhvervenes behov.
For besværligt at finde viden på universiteterne
De danske virksomheder har nemlig et stort behov for nyeste viden og forskning, men når de ikke søger denne viden på universiteterne, så skyldes det blandt andet, at det er for besværligt. – Det mener hver tredje danske vidensvirksomhed ifølge undersøgelsen. Lige så mange virksomheder angiver, at de ikke ved, hvor de skal søge viden og hver fjerde virksomhed, mener ikke, at den forskning, som universiteterne producerer, kan benyttes i deres virksomhed. I stedet søger mange danske virksomheder viden i udlandet eller overvejer at flytte til områder med bedre adgang til forskning.
Samtidig er der stadigt større problemer for virksomheder med at skaffe den kvalificerede højtuddannede arbejdskraft i form af forskere og specialister.
”Der er i stor konkurrence mellem de nordeuropæiske metropoler. Det er helt tydeligt for os og vores medlemmer, at arbejdskraften bevæger sig til de steder, hvor vilkårene er bedst. Det betyder, at vi i Danmark mister velstand, ved ikke at være på højde med de andre storbyer. Tænk på at videnservicefagene står for 30 procent af væksten i Danmark, når vi kan se problemer i horisonten har vi en forpligtelse til at gøre noget,” siger Jens Klarskov, der blandt andet peger på beskatningsreglerne for udenlandske forskere som et væsentligt problem.
Forslag til en ny vækststrategi for hovedstaden
Dansk Erhverv har fremlagt et forslag til en ny vækststrategi, der har forskning og videnudveksling øverst på dagsordenen, som svar på udfordringerne.
”Der er både helt konkrete tiltag, som vi med sikkerhed ved fungerer. Det er blandt andet en omlægning af skattereglerne og muligheder for at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Dertil er der de uddannelsesmæssige tiltag og ikke mindst overførslen af viden fra universiteter til virksomheder,” siger Jens Klarskov.
Han mener ikke, at den nuværende situation skyldes modvilje i hverken erhvervslivet eller på universiteterne mod at samarbejde, tværtimod, men der er nogle særlige vilkår i Danmark, som skal adresseres. Eksempelvis nævner han, at videnservicesektoren i Danmark i højere grad end i udlandet består af små og mellemstore virksomheder. Karakteristisk for dem er, at de har vanskeligere ved at etablere formaliserede samarbejder med forskningsinstitutioner, simpelthen på grund af deres størrelse.
Fakta
Videnserviceerhvervene har ifølge Dansk Erhverv brug for:
• bedre samspil mellem den private og offentlige sektor om forskning og innovation til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne og den offentlige sektors service til borgerne
• flere højtuddannede med de rette kompetencer og tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
• en mere systematisk indsats for innovation og videnopsamling, så videninstitutionerne spiller bedre sammen med videnservicesektoren om innovation og videnudveksling
• at danske videninstitutioner i højere grad hjemtager ny viden fra udlandet og formidler den til videnserviceerhvervene
Fakta
Hovedpunkter i Dansk Erhvervs forslag til en ny vækststrategi for hovedstadsregionen:
• en styrket strategisk forskningsindsats i områder med betydning for videnservicevirksomhedernes konkurrenceevne – især inden for innovationsledelse, arbejdsmiljø og offentlig-privat samspil
• at der kommer flere ErhvervsPhD’er i videnservicevirksomheder og at ErhvervsPhD-ordningen modulopbygges, så flere virksomheder “bider på” ved, at man starter ud med en ErhvervsPhD-lignende stilling på 1 år, som kan forlænges til en “rigtig” ErhvervsPhD på 3 år [denne del uddyber jeg gerne, for den er vigtig, fordi SMV’erne ofte ikke har kapacitet til at indlade sig på et 3-årigt erhvervsforskningsprojekt]
• at der skabes nye mødesteder og innovationskanaler mellem videnservicevirksomheder og offentlige videninstitutioner (det er ikke nok at politikerne forlader sig på teknologioverførsel og kommercialisering via tech-trans enheder, universiteterne skal dele viden med omverdenen på langt flere måder)