Landbruget i Polen står over for en både spændende og smertelig udvikling.
I løbet af ganske få år skal det polske landbrug lægges helt om. En både smertelig og spændende udvikling, som i Danmark har taget årtier, er i Polen først lige begyndt.
Fire landmænd er gået sammen om et landbrug på 920 ha og et nystartet kalkunslagteri med næsten hundrede ansatte. Den type landbrug vil man snart kunne se i hele Polen, mener ophavsmændene.
Den ene ejer, Wladuslaw Piasecki, er vicepræsident i den lokale landmandssammenslutning. Han har benyttet sig af mulighederne for at købe jord billigt, og i samarbejde med tre andre landmænd og pengestærke investorer kan han nu drive gården Bomadek efter moderne metoder. Han har ingen grund til at frygte EU. Der er folk til at tage sig af papirarbejdet, og der er penge og lyst til løbende at ændre produktionsformerne til fællesmarkedets behov.
Polens kornkammer
“Vi venter på Unionen,” siger han og henviser til de enorme marker her i det østlige Polen, som med rette kaldes Polens kornkammer. Her er marker så langt øjet rækker, storke og vildsvin og kun meget få mennesker.
“Landbrugssystemet er utrolig simpelt i forhold til jeres. Vi har ingen konsulenter eller støtteordninger, og landboforeninger er først ved opstå. Vores landbrugspolitik kører efter devisen: Hvis du vil have hjælp, så hjælp dig selv.” Og det gør de så. På Bomadeks slagteri kan der dagligt laves 50 tons kød af de ca. 100 ansatte. Konkurrenten ikke så langt herfra bruger til sammenligning 1000 slagtere til at producere 20 tons om dagen. Når de store gårde efterhånden kommer til at ligge side om side, så vil de begynde at tage sig af fælles opgaver som at bygge veje og bygge mejerier, håber de unge landmænd uden for byen Zielona Gora.
Store ændringer i vente
“Der vil ske store ændringer på kort tid,” forudser Wladuslaw Piasecki, “en gruppe af landmænd vil helt forsvinde, og det er den største. Alle de tusindvis af små gårde med en til fem hektarer må se i øjnene, at de skal op på i hvert fald 50 hektarer for at drive fornuftigt landbrug.” Det er svært for dem at indse, mener han, de fleste er nemlig vokset op i en tid, hvor landbruget havde resten af befolkningens beundring.
Under kommunismen blev landbruget udråbt som den industri, der holdt alle de andre industrier i gang, fortæller Wladuslaw Piasecki. Nu er der ikke så meget stolthed tilbage, men en masse desillusionerede ældre bønder, som mest af alt tænker på at dyrke mad til sig selv.
De har til en vis grad sinket udviklingen, for de er mange, og det magtfulde bondeparti, SPL, eksisterer udelukkende for småbøndernes sag. Det er også de små bønder, der er EU-skeptiske. Mange er bange for noget, de ikke ved hvad er, og medierne fokuserer udelukkende på de negative sider af en fælles europæsk landbrugspolitik, siger Wladuslaw Piasecki og peger til gengæld på en af de gode sider: “Derovre 100 kilometer mod vest er der et kæmpe marked. Jeg hørte forleden, hvor meget de er villige til at betale for asparges,” siger han smilende og ryster på hovedet.
“Vores landbrugsmarked er fyldt. Vi har så mange varer, at vi ikke kan bruge dem selv. Det tror jeg vil få flere til at vende blikket mod vest,” siger han.