Randers Kommune har med en avanceret radar fra FalkGeo opmålt en stor del af kommunens vejnet. De mange data om vejenes opbygning i dybden benyttes nu til at planlægge vedligehold på en både smartere og billigere måde end hidtil. Metoden forventes at kunne spare kommunerne for op mod 30 pct. af udgifterne til det løbende vedligehold. Den avancerede bæreevenmåling er en éngangsudgift, som forhindrer fejlinvesteringer i mange år fremover.
Vejproblemer kommer som regel nedefra. Dårlig bæreevne, gammel fundering og ukendte anlægsmetoder gør det vanskeligt for fagfolk at planlægge vejvedligehold, fordi man ikke kender vejenes opbygning i dybden. Konsekensen kan være, at der bruges uforholdsmæssigt mange penge på vejene, når der tages udgangspunkt i upræcise skøn over vejenes opbygning.
Radaropmåling er en ikke-destruktiv metode, som foregår fra en kørende bil. Dermed undgår man at skade belægningen, i modsætning til den traditionelle metode, hvor man graver eller borer ned for at danne sig et billede af vejens beskaffenhed. Med radaropmåling får man en detaljeret analyse af belægningsopbygningen. Dette sikrer en generelt bedre planlægning af vedligeholdelse, optimalt belægningsdesign med færre over- og underdimensioneringer og dermed også en samlet set bedre driftsøkonomi.
Udbredt teknologi – i udlandet
I vores nabolande er radarmåling af vejenes beskaffenhed en metode, som har været brugt i årevis. Ved at sende elektromagnetiske impulser ned i vejene og registere reflektionerne fra en kørende bil, kan man få et ret præcist billede af tykkelse af både asfaltlag, bærelag og bundsikring. De indsamlede data kan udveksles med systemer til vejvedligehold som RoSy og Vejmann, som det sker i Randers Kommune, hvor de indgår som en vægtig parameter i en samlet vurdering af, hvor der skal investeres i vedligehold. Dermed forhindres fejlinvesteringer.
Eksakt viden erstatter dyrt gætværk
Det har man fået øjnene op for i Randers Kommune, der som den første danske kommune har taget teknologien til sig. Poul Erik Kristoffersen, der står for drift og vedligehold af 1.100 km. veje i Randers Kommune, siger:
“Vi stod efter kommunesammenlægningen i den situation, at vi havde ansvaret for seks forskellige kommuners vejnet. Der var brugt forskellige metoder, og vi kendte kun i meget begrænset omfang vejenes opbygninger. Nogle steder havde vi oplysninger, som vi havde fået ved manuelt at grave eller bore ned i vejen, men jeg ledte efter en bedre løsning, så vi kan undgå at skulle gætte os frem til, hvor der skal vedligeholdes først.”
Radar-data udveksles med kommunens IT-systemer
Poul Erik Kristoffersen tog derfor kontakt med FalkGeo, som kort tid efter foretog målinger af en tredjedel af kommunens veje. Det tog blot tre dage, og Randers Kommune har nu et datagrundlag, som kan benyttes i mange år fremover.
“Radar-opmåling er en engangsudgift, som vi nu benytter i vores vejsystem, RoSy, og vi ser frem til at foretage opmålinger af resten af vores vejnet efter samme metode,” siger Poul Erik Kristoffersen, der anbefaler andre kommuner at gøre det samme. I det daglige benytter Randers Kommune nu målingerne til mere præcist at kunne håndtere de entreprenører, der står for selve vejarbejdet.
“Eksempelvis kan vi nu sige til dem, at vi skal have et tyndere lag asfalt på, fordi det har vores system beregnet. Dermed opnår vi en besparelse, som vi ikke havde mulighed for tidligere,” siger han. Omvendt kan Randers Kommune bestille en tykkere belægning på veje, hvor underlaget er dårligt, og dermed undgå at skulle lappe huller i fremtiden – eksempelvis efter vinterskader.
Ny metode halverer prisen
Siden de første erfaringer fra Randers Kommune i 2009 er metoden blevet finjusteret, og der er indkøbt mere sofistikeret udstyr. Eksempelvis kan det nu lade sig at gøre at foretage opmålingen betydeligt hurtigere. Samtidig behøver man ikke at køre i begge sider af vejen. Det betyder, at prisen er dalet betydeligt. Opmåling kan i dag gøres for under 1.000 kr. pr. km. vej.
“Vedligehold af det danske vejnet er en stor udgift for de danske kommuner, og meget af den opgave udføre i blinde, fordi man ikke kender det reele behov. Vores beregninger viser, at man med de præcise data om vejenes opbygning vil kunne spare betydeligt på vedligeholdsbudgettet, fordi man kan fokusere på forebyggelse i stedet for på lappeløsninger,” siger Poul Falkenberg, direktør i FalkGeo.