At håndtere risici er det samme som udvikling, mener Finn Kjær Jensen fra PRIMO, der er en forening med et videnscenter for risikostyring og -ledelse. Risikoledelse handler om overblik, som giver mulighed for at prioritere mellem risici – og om kommunikation, der indbyder til ansvarlighed og nyskabelse.
Kommunerne bliver i stigende grad borgernes portal til det offentlige. Det er en følge af de seneste års udvikling og vil, ifølge Finn Kjær Jensen blive endnu mere udtalt fremover. Kombineret med, at vi lever i en verden, som nogen beskriver som ‘risikosamfundet’, stiller det kommunerne over for helt nye udfordringer.
“Sagerne lurer lige om hjørnet. Der er masser af eksempler på kommuner, som rammes af uventede udfordringer med voldsomme konsekvenser: Tøndersagen, forurening, rod i økonomisystemer og kloaksystemer med videre. De dårlige sager synes for mange at dukke op ud af den blå luft. Det efterlader kommuner og andre offentlige myndigheder i en meget sårbar situation, og spørgsmålet, der melder sig, er, hvordan de kan blive bedre til at se disse sager komme og håndtere dem bedre,” siger direktør i PRIMO Danmark, Finn Kjær Jensen.
Sikkert samfund – men flere risici
Her kommer begreber som risikoledelse og risikostyring ind i billedet. Finn Kjær Jensen ser dem som supplerende, understøttende ledelsesværktøjer, der – hvis det ellers anvendes fornuftigt – sørger for, at organisationens overblik over risici sætter den i stand til at afstemme behovet for tryghed med villigheden til at tage chancer.
”Der er en ekstrem opmærksomhed på risici. Det er en del af vores tidsbillede – og ikke fordi vores samfund er blevet mere farligt, faktisk tværtimod. Derfor er en af vores opgaver at sige til organisationerne: ’Rolig nu’. Det handler ikke om at opbygge forsvarsværker og forskanse sig mod risici, men derimod om at tage dem seriøst og se dem i et helhedsorienteret perspektiv – og så udvise dristighed, ellers sker der ingen udvikling,” siger han.
På den måde kan en organisation nemlig sikre sig et grundlag for tværgående at prioritere, hvilke risici der er værd at tage. Det er sådan set ikke noget nyt, mener Finn Kjær Jensen. Det nye er, at der nu findes redskaber og viden til at sætte risikostyring i system. Når de væsentlige risici er blevet beskrevet og sat ind i et overordnet rammeværk, så bliver det pludselig nemmere at kommunikere internt og eksternt, hvorfor man eksempelvis vælger at satse to millioner kroner på folkeskolen i stedet for trafiksikkerhed.
Risikoledelse inddrager borgerne
Netop kommunikation – det at kunne sætte ord på, hvorfor én risiko vælges frem for en anden – lægger op til en lidt anden måde at drive kommune på. I de skandinaviske velfærdssystemer bliver der nok stillet mange krav fra borgerne, men det nye er, at der også kan stilles krav til dem om at tage et medansvar. Det kan eksempelvis være patienter, der bliver bedt om at være med til at sikre, at en behandling foregår optimalt, eller det kan være forsøg med at fjerne advarselsskiltning i trafikken for derigennem at appellere til trafikanternes sunde fornuft – og det virker faktisk!
“Jeg er overbevist om, at risikoledelse vil kunne åbne for megen innovation i det offentlige. I det private ser vi, at mange, måske ligefrem hovedparten, af opstartsvirksomheder baserer sig på produkter og serviceydelser, der er resultatet af, at man forholder sig til en trussel eller en risiko. Når noget synes umuligt eller udgør en risiko, så fødes ideerne ,” siger Finn Kjær Jensen. Han nævner som eksempel medicinalindustrien og alternativ energi, der begge er vægtige, danske sektorer, som baserer sig på håndtering risici inden for sundhed og klima. Eksemplerne understreger, at risikoledelse ikke er en bagudrettet beskæftigelse, men en fremadrettet og innovativ aktivitet, som måske vil blive eller allerede er en primær drivkraft i samfundsudviklingen.
Om PRIMO
PRIMO er en forening af kommuner, regioner, statslige organisationer og private virksomheder, der arbejder for at gøre risikoledelse til en naturlig del af kommuners og andre offentlige organisationers ledelsesgrundlag. Foreningen støttes vidensmæssigt og finansielt af blandt andre Ernst & Young og har i øjeblikket syv medarbejdere.