Risikovillig Kapital bliver i stigende grad nødvendig, når virksomheder skal vokse sig fra idé til marked. Det gælder særligt inden for højteknologiske brancher som bioteknologi, hvor udviklingen af det endelige produkt som regel tager flere år.
En række venturefonde og udviklingsselskaber har specialiseret sig i at finde, vurdere og investere i underskoven af danske biotekvirksomheder. Ved at skyde risikovillig kapital ind i virksomheden, typisk fra et par mio. kr. til op mod 100 mio. kr., får venturefonden til gengæld en stor ejerandel i virksomheden og ofte også et ledelsesmæssigt ansvar. Venturefondens indtægt kommer den dag, virksomheden er blevet stor nok til at kunne blive solgt eller børsnoteret. Det er et meget risikofyldt forretningsområde, hovedparten af investeringerne giver aldrig afkast, og venturefondene arbejder ud fra en model om, at hvis blot ét af flere projekter bliver til noget, så skal det endelige regnestykke hænge sammen alligevel.
Den usikkerhed, som venturebranchen arbejder med, betyder, at det er væsentligt at komme til at eje en så stor del af virksomheden som muligt til den lavest mulige pris. Omvendt ønsker iværksætterne at få adgang til venturefondenes midler uden at afgive alt for meget ejerskab. Det er derfor vanskelige forhandlinger, parterne står i. Det betyder blandt andet, at venturebranchen bliver mere og mere specialiseret, så den ikke blot består af finansieringseksperter, men i høj grad også branchekendte.
Photo credit: ppdigital from morguefile.com
Venturemarkedet, dem med den risikovillige kapital, arbejder med begreberne:
• Seed-kapital – Disse midler kommer først og fremmest fra iværksætterne selv, mindre private investorer eller de virksomheder, som iværksætterne arbejder i.
• Start-up-kapital – Her kommer udviklingsselskaber ind, vækstfonden og flere private midler.
• Initial vækst – Venturekapital kommer nu på tale.
• Vedvarende vækst – Venturekapital er nødvendig i denne fase.
• Nyorientering – Børsintroduktion og/eller opkøb.
Iværksætteren:
Grundig forberedelse er vejen til en god venturepartner
Århusianske FertiliTech er netop ved at afslutte de sidste forhandlinger med en ventureinvestor. Det har taget halvandet år at nå så langt. Forberedelse og research er nøglen til succes, mener adm. direktør Jens K. Gundersen.
FertiliTech har udviklet en metode til nøjagtigt at bestemme frugtbarheden af kvindens æg, og det forventes at øge succesraten i kunstig befrugtning dramatisk. Som nystartet virksomhed er FertiliTech netop nu i færd med at afslutte forhandlingerne med en investor. Administrerende direktør i FertiliTech, Jens K. Gundersen siger:
”Det er en lang proces, vi har været i gang i halvandet år, men vi regner med at have penge i løbet af september 2005. Vores forarbejde har først og fremmest bestået i at udarbejde en forretningsplan på 300 sider, der i alle detaljer beskriver vores produkt og planer for kommercialisering heraf.”
En af FertiliTechs styrker i kapitalrejsningsfasen har været, at det forskningsbaserede moderselskab Unisense allerede tjener penge. Det betyder, at Jens K. Gundersen ikke har været tvunget til at bide på første og bedste tilbud fra venturekapitalisterne.
FertiliTech har i stedet gjort et omfattende forarbejde og har opstillet en række krav til de kommende finansielle medspillere:
”Det er vigtigt for os, at de er dedikerede til vores produkttype, har erfaring med internationalt frasalg af virksomheder og har et indgående kendskab til medico-branchen. Endvidere er det væsentligt at der er en gensidig forståelse af projektgennemførelsen frem til frasalg – ellers kan der nemt opstå konflikter undervejs”.
Virksomheden har valgt at stå for kontakten til venturemarkedet selv i stedet for at hyre konsulenter, som har specialiseret sig i netop dette. Det har ført Jens K. Gundersen langt omkring. Han har været i kontakt med en lang række aktører på markedet både nationalt og internationalt for at danne sig et indtryk af, hvilken forhandlingsposition FertiliTech står i over for ventureselskaberne.
”I det arbejde har personlige og faglige netværk været af uvurderlig nytte.
Særligt har kontakten til CONNECT Denmark og SeeD Captial i begyndelsen af processen været værdifuld,” siger Jens K. Gundersen.
Investoren:
Uden patent og originalitet ingen penge
Bankinvest-gruppen er den største spiller på det danske venturemarked. Gruppen investerer i mange sektorer, men Life Sciences er den største – og der bliver stillet store krav til de virksomheder, der investeres i.
Bankinvest skyder typisk et sted mellem 50 og 100 mio. kr. i de virksomheder, der indgås partnerskab med. Med pengene følger ledelseserfaring, rådgivning – og krav:
”Vi forlanger altid, at virksomheden skal være i besiddelse af en original teknologi, som har potentialet til at blive et lægemiddel. Desuden skal produktet være testet på dyr, og patenterne skal være på plads,” siger professor Jesper Zeuthen, der er direktør for Bankinvests Biomedical Venture.
Bankinvest lægger sig dermed i den sidste ende af markedet, hvor en god idé ikke er nok til at skaffe investeringer, og kravene er blevet skærpet de seneste år, i takt med at markedet er blevet udviklet.
”Da vi startede i 1998, deltog vi i højere grad i forretningsudviklingen, end vi gør i dag. Vi er blevet skrappere i vores udvælgelse og gøre mere for at forcere en hurtig udvikling mod exits,” fortæller Jesper Zeuthen.
Bankinvest forventer at kunne kapitalisere deres investeringer i løbet af 3-7 år, hvilket er meget hurtigt for life science virksomheder. Ikke desto mindre har det været muligt at foretage hurtige exits med blandt andre virksomheden Topotarget allerede i løbet af seks år.
Billedtekst
Venturemarkedet står på spring efter at investere i bioteknologi, medico og life science generelt.
Inden for life sciences skiller bioteknologi sig fortsat markant ud. Således mener hele 75% af ventureselskaberne i begyndelsen af 2005, at bioteknologi bliver en af de mest interessante brancher inden for det næste år. Det er sjette kvartal i træk, at investorerne tror mest på dette segment af virksomheder.