Den lave arbejdsløshed gør det vanskeligt at finde kvalificerede medarbejdere. Det giver travlhed hos rekrutteringsbureauerne, som tilbyder deres netværk som redning, men der er mange ting at være opmærksom på, når man skal vælge et rekrutteringsbureau.
En forkert ansættelse af en funktionær i en dansk virksomhed koster et sted mellem en halv og en hel million kroner. I takt med lav arbejdsløshed og lavkonjunktur stiger presset på at finde de rette medarbejdere, og det giver rekrutteringsbureauerne masser af kunder, men få kandidater at dele ud af. Det betyder for de søgende virksomheder, at de skal være skarpere end nogensinde før, når de vælger bureau og ikke mindst, når samarbejdet går i gang. Det samme gælder kandidaternes valg af rekrutteringsbureau.
Vigtigt at bliver udfordret
”Det er vigtigt, at man både kan have en stor tillid til sit rekrutteringsbureau, og at man bliver udfordret, faktisk på grænsen til det ubehagelige. Tilliden er vigtig for ellers kan man ikke dele væsentlige oplysninger med sit rekrutteringsbureau om grundlaget for stillingen, herunder f.eks. virksomhedens økonomi og arbejdsforhold. Det skal man vide, når den rette kandidat skal findes,” siger Kim Paasche, der har arbejdet som HR-direktør i virksomheder som Accenture, FLSmidth, Dyrup og Rockwool og nu driver konsulentvirksomheden Coach’n Move. Han har arbejdet med rekrutteringsbureauer, og en af hans vigtigste erfaringer er, at et godt bureau skal være meget pågående. Ofte er man som virksomhed meget fokuseret på at finde en kandidat med et helt bestemt sæt faglige kvalifikationer. Den gode rekrutteringskonsulent forstår at spørge ind til de helt eksakte krav samt ønsker – både fagligt og menneskeligt – og kan dermed udarbejde en mere præcis job- og personprofil.
Pas på strenge krav til kandidaten
”Problemet opstår typisk, når enten rekrutteringsbureauet er for opsat på at ’please’ sin kunde, eller når virksomheden stiller for firkantede krav til deres kommende medarbejder,” siger han.
Kim Paasche råder desuden virksomhederne til at tage rekrutteringsbureauernes tilbud med et gran salt.
”De fleste virksomheder kan jo sagtens selv stå for at modtage ansøgninger og i mange tilfælde annonceringen. Det handler om at benytte bureauet til de opgaver, hvor de har spidskompetencer som kunden ikke selv har,” mener Kim Paasche.
Rekrutteringsbranchen har de seneste år haft en lukrativ periode, men er nu inde i en afmatning. Det betyder, at der sker en stigende professionalisering, og at de mere useriøse spillere på markedet lukker.
”Der er en tendens til, at graden at dovenskab mindskes og branchen bliver mere grundig og nu i højere grad plejer deres netværk,” mener Kim Paasche.
Ansøgere skal også stille krav til rådgivere
”Set fra ansøgerens vinkel skal rekrutteringsbureauet have et effektivt apparat Det vigtigste er imidlertid, at bureauet konstruktivt kan udfordre på parametre som ’Hvad vil du?’ og ’Hvad kan du?’. Det kompetente bureau forstår at balancere som en konstruktiv rådgiver for ansøger såvel som for virksomheden for at sikre den optimale løsning. Virker dén balance ikke er der grund til at være på vagt – for så er risikoen for et dårligt match rigtig stor,” fortæller Kim Paasche.