Forskere afliver myten om, at de store landbrug er de største miljøsyndere. En gruppe forskere fra Statens Jordbrugsinstitut har foretaget en kortlægning af udvaskning af kvælstof til Vejle Fjord. Den viser, at de store brug ikke er større miljøsyndere end de små landbrug. Det betyder, at landbruget stik imod forventningerne ikke kommer til at udvaske mere kvælstof i takt med, at gårdene bliver større og større.
Viceformand i De danske Landboforeninger, Hans Bang-Hansen, siger om resultaterne: “Det viser blot, hvad vi havde regnet med. De store gårde har jo mulighed for at bruge det rigtige udstyr og dosere gødning korrekt. Disse fakta vil vi placere politisk, der er nemlig ingen miljømæssig begrundelser for at sætte en bremse på strukturudviklingen,” fastslår han.
De store landbrug får desuden mere ud af deres kvælstof, mens småbrugene producerer færre varer per udvasket kilo kvælstof. Det er også vigtigt at have med i kvælstofpolitikken, mener forsker Jesper S. Schou fra Statens Jordbrugsinstitut, som har deltaget i undersøgelsen: “Vi er på den ene side glade for, at landbruget producerer noget, og på den anden side er vi kede af, at der bliver udvasket kvælstof. Hvis man ser på det forhold, så vender billedet helt, og det viser sig, at der er forskellige omkostninger ved at gribe ind over for forskellige typer landbrug. Den nye vandmiljøplan har eksempelvis båret præg af denne tankegang. De store svinebrug, der står for 30 pct. af landbrugets kvælstofudvaskning, blev ikke ramt nær så hårdt, som der var lagt op til i begyndelsen.”
Miljø for perngene
Der var simpelthen mere miljø for pengene i at gå efter udvaskningen fra hobby-, plante-, og kvægbrug. Undersøgelsen af Landbrugene omkring Vejle fjord viser også, at der ikke er plads til simple løsninger i fremtidens kvælstofpolitik. Både grundvandsforhold, afstand til kyst, produktionsform og jordtype spiller ind i den enkelte gårds udvaskning, og alle de ting skal med i fremtidige tiltag, anbefaler forskerne bag rapporten.
“En simpel omlægning af landbrugsstrukturen giver ikke basis for en løsning af landbrugets kvælstofforurening,” pointerer Jesper S. Schou.