Flere unge politikere ser alvorlige faresignaler i, at kun hver tredje unge kvinde mellem 18 og 29 år stemte til torsdagens Europa-Parlamentsvalget.
De unge kvinder gider ikke stemme. Kun en tredjedel af kvinderne mellem 18 og 29 år har ifølge en Sonarmåling føjet deres borgerpligt og politikernes opfordringer om at deltage i valget til EU-Parlamantet.
Den lave valgdeltagelse er en katastrofe, mener formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Morten Bødskov.
Formanden for Venstres Ungdom, Troels Lund Poulsen, ser en fare i, at de unges valgdeltagelse falder, mens Parlamentets magt bliver udvidet.
“Tendensen kan ikke direkte overføres på valg til Folketinget, men det er et faresignal,” mener han.
Ph.d. studerende Ulla Højmark, der skriver en afhandling om unge og politisk kultur, er også overrasket over den lave valgdeltagelse:
Forskellen
“De unge kvinder er mere vidende om politiske forhold en nogensinde, men de har en tendens til ikke stemme, hvis de ikke er helt sikre.
Mændene derimod har nemmere ved at danne sig en holdning til politiske spørgsmål, også selvom de måske ikke har så meget at basere den på,” siger Ulla Højmark, der har interviewet en stor gruppe unge om deres forhold til politik.
De unge kvindelige kandidater til valget har selv savnet gennemslagskraft over for medierne og partiernes ældre spidskandidater.
Den 31-årige socialdemokratiske kandidat, Helle Thorning-Schmidt, foreslår nytænkning i den måde politik bliver præsenteret for de unge på.
“Mange af de unge kvinder, jeg har mødt undervejs i min valgkamp, mener, at EU er meget langt væk. De fornemmer ikke, at det har noget med dem at gøre. Det hænger sammen med, at den måde vi præsenterer politik for de unge på, ikke har ændret sig i 30 år. Der kan vi sætte ind og arbejde på at gøre det mindre kedeligt. Vi kunne også begynde undervisningen i samfundsforhold tidligere i folkeskolen,” foreslår Helle Thorning-Schmidt.
Få kvindelige kandidater
En anden forklaring er, at der kun er opstillet meget få unge kvindelige kandidater. Det betyder, at de unge kvinder ikke har så mange politiske forbilleder at vælge imellem som de mandlige, mener 26-årige Marianne Karlsmose, der er spidskandidat for Kristeligt Folkeparti.
“Først og fremmest er EU-Parlamentet, og EU i det hele taget, mandsdomineret. Konsekvensen er, at der bliver talt ned til dem, som har følelserne med, og det er jo ofte kvinderne. Det kan føre til en afmagt, der gør, at man ikke stemmer.”
Mere substans
Marianne Karlsmose er bekymret over udviklingen, men mener, at den kan afhjælpes, hvis EU-debatten får mere substans.
“Vi skal have nogle flere ansigter på EU, og en bredere dækning af Parlamentets arbejde. Der er jo ingen, der ved, hvilke grupper i Parlamentet, der har vedtaget hvad, og derfor kan vælgerne heller ikke straffe eller belønne dem med genvalg,” mener hun.
Formanden for DSU, Morten Bødskov, er dog overbevist om, at den ringe valgdeltagelse blandt unge kvinder er et problem, der kun gør sig gældende ved valg til EU-Parlamentet. Han mener, at det er kandidaternes egen skyld, at de unge kvinder ikke vil stemme.
Svært at forholde sig til
“De opstillede kandidater har ikke formået at bevise deres nødvendighed over for de unge vælgere. Det har været en krig om hoveder og ikke om politik. Derfor er det sværere at forholde sig til parlamentsvalg end folketingsvalg. Desuden ligger valget midt i eksamensperioden,” nævner han som forklaringer på resultatet af Sonars valgundersøgelse.