Politik og teknik i Finanslovsprocessen

Kristian Thulesen Dahl har den opfattelse, at finanslovsprocessen i høj grad stadig er politikerstyret. Han er udover at være formand for Finansudvalget også sit partis topforhandler i finanslovsprocessen og kender derfor spillet fra flere vinkler. På sigt har han også ambitioner om at Finans udvalget får en endnu større rolle i finanslovsprocessen.

Kristian Thulesen Dahl er en travl mand. Som formand for Folketingets Finansudvalg skal han gennem stakke af dokumenter, han skal have overblik over sagerne og detaljeret kendskab til tallene bag. Vi møder ham på hans kontor på Christiansborg en sen eftermiddag inden 3. behandling af finanslovforslaget 2008. En stolerække i kontoret er taget til hjælp. Her ligger bunkerne af mapper med akter, som skal bruges til forhandlinger dagen efter.

”Det er begyndt at gå nemmere. Nogle gange har vi siddet til ud på natten, men jeg regner med at vi er færdige inden klokken syv i morgen, ” siger Kristian Thulesen Dahl.

Han har fundet en statistik over mængden af ændringsforslag til finansloven fremsat over de seneste fjorten år. De sidste par år har antallet af ændringsforslag være historisk lavt, det samme gælder antallet af afstemninger og dermed også hvor tidligt medlemmerne kan gå hjem. I år er der blot 316 ændringsforslag, det laveste antal i statistikken. I 2000 var der over tusinde. Statistikken afspejler ifølge Kristian Thulesen Dahl Finansudvalgets effektivitet, nye måder at arbejde på og at medlemmerne er dedikerede til udvalgsarbejdet. Dertil kommer en generel konsensus om, i hvilken retning den danske økonomi skal gå, og hvad pengene skal bruges til.

”Det er noget, de misunder os i udlandet. Vi har været stand til at blive enige om langt størstedelen af statens udgifter i perioder, der rækker langt ud over de siddende regeringer. Det betyder, at erhvervslivet, borgerne og de offentlige institutioner kan regne med en stabilitet, og det er unik for Danmark.”
Det er en følge af, at langt størstedelen af Finansloven er bestemt på forhånd. Når medierne bringer historier om partiernes strid om finanslovens indhold er det således blot toppen af isbjerget, der skændes om, mens den substantielle del af de 600 milliarder kroner på budgettet allerede er delt ud til hospitaler, kommuner, forsvaret etc. Reelt handler forhandlingerne om blot et par milliarder, men de diskussioner fylder til gengæld godt op i mediebilledet.

Politik trods bred konsensus
Udarbejdelsen af finanslovforslaget, der begynder med Finansministeriets rammeudmelding i januar måned til den endelig præsentation af Finansministeren i august måned, er udtryk for regeringens prioriteter på embedsmandsniveau. Det er således i høj grad udtryk for, at man blot gør det, som man i forvejen gør. Business as usual – og hvis der endelig er tale om nye aktiviteter, som forhøjelse af turismebevillingerne, er det prioriteringer regeringen står inde for, slår Kristian Thulesen Dahl fast.

Men at finanslovprocessen langt hen ad vejen er en triviel gennemgang af allerede lovbestemte udgifter betyder ikke, at embedsværket har taget over. Kristian Thulesen Dahl ser finanslovforhandlingerne som en proces, der i højeste grad involverer politikerne.

”Den borgerlige regering ændrede strategi i forhold til finanslovsforhandlingerne da den kom til. Det har på flere måder gjort det lettere for politikerne at påvirke finansloven. Førhen var forhandlingerne under den tidligere SR-regeringen meget gennemgribende i forhold til økonomispørgsmål, hvor man nu forhandler aftaler på plads om dette ved siden af finanslovsforhandlingerne. Desuden har skattestoppet haft en stor disciplinerende effekt på politikerne, da der nu ikke i løbet af forhandlingerne kan opfindes en ny afgift eller skat i løbet af forhandlingerne,” siger Kristian Thulesen Dahl og nævner, at tidligere finanslovsprocesser har været præget af usikkerhed netop fordi nye skatter og afgifter har fyldt meget. Han mener dermed at skattestoppet har strømlinet arbejdet med finansloven.

Finanslovforhandlingerne er samtidig en kærkommen chance for partierne til at profilere sig på mærkesager. At stå stejlt i forhandlingerne med en mærkesag giver med garanti massiv omtale i medierne. Netop det har Dansk Folkeparti været god til at udnytte og i kombination med partiets status som regeringsstøtte, har Dansk Folkeparti benyttet finanslovsforhandlingerne til at markere sig. Det er sket i værdiladede – og i offentligheden meget omdiskuterede enkeltsager – som eksempelvis indførelse af ældrechecken, oprettelsen af Bent Jensens koldkrigscenter og hele diskussionen om Kaospiloternes økonomiske grundlag.

Værdispørgsmål spiller ind
”I forhold til fordelingen af statens ressourcer spiller værdispørgsmål selvfølgelig ind. Det er en bevidst strategi fra Dansk Folkepartis side, at sådanne sager bliver taget op under finanslovsforhandlingerne,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Ud over den øjeblikkelige profilering kan enkeltsagerne i forbindelse med finansloven være del af en langsigtet plan. Det gælder eksempelvis ældrechecken og kræftplan 2. Da Dansk Folkeparti har haft en berettiget forventning om at indgå i det efterfølgende års forhandlinger, har partiets forhandlere været bevidste om at tage disse poster i små step. Eksempelvis er ældrechecken gradvist år for år kommet op på et højere niveau. ”Det er således forskel på som parti at indgå forlig i ét år og så 10 år i ørkenen, og være et parti der er med i forhandlingerne hvert år”, siger Kristian Thulesen Dahl. Han tilføjer med et smil, at han under forhandlingerne med regeringen på bagsiden af en konvolut fører regnskab over regeringens indrømmelser til DF. ”Det skal samlet gerne give 2 mia. i nye penge og omprioriteringer indenfor rammen”.

Endvidere har der været en fin personlig kemi mellem Kristian Thulesen Dahl, Thor Pedersen og nu Lars Løkke som finansminister. Den tillid, der er opbygget sikrer i højere grad en politikerstyret finanslovsproces, mener Kristian Thulesen Dahl og nævner som eksempel, at forhandlingerne nu ofte foregår helt uden embedsmænd, når der skal diskuteres politiske prioriteringer.

Finansloven misforstås i offentligheden
Selvom han fremhæver, at der utroligt meget nyttig information i finansloven, læser Kristian Thulesen Dahl ikke årets finanslovsforslag slavisk fra ende til anden. I stedet tager han udgangspunkt i de områder med større udsving i udgifterne, som adskiller finanslovsforslaget fra tidligere år. Og med det udgangspunkt går han ned i detaljerne.

Kristian Thulesen Dahl oplever dog, at det i forhold til pressen kan være svært at kommunikere resultaterne af finanslovsforhandlingerne.

”Når de politiske resultater i forbindelse med finanslovsforhandlingerne er markante er det nogle gange ærgerligt, at der skal bruges så meget tid på at rette op på misforståelser.  Der bliver i offentligheden fokuseret meget på små symboler, som at der blev serveret flæskesteg under finanslovsforhandlinger eller at der blev bevilliget et temmelig beskedent beløb til kystsikring af Maabjerg Kirke ved Vesterhavet. Det skyldes nok, at medierne finder det nemmere at skrive om de håndgribelige enkeltsager, fordi det er et meget stort arbejde at sætte sig grundigt ind i finansloven – der er ikke mange, der orker at læse de digre værker.”

Kristian Thulesen Dahl har oplevet mange faktuelle fejl i mediernes formidling af en politisk finanslovsaftale – som det eksempelvis var tilfældet med den jobplanen i forbindelse med den seneste finanslovsaftale. Han mener, at det er fordi, der er tale om kortere og kortere deadline, da nyheder nu løbende bliver lagt på nettet. Og når historien først er ude, er den svær at få korrigeret.

Finansudvalgets rolle
Som formand for Finansudvalget ser Kristian Thulesen Dahl også dette udvalg som en central aktør i forhold til at sikre en smidig finanslovsproces. Et element, der har gjort finansudvalget velfungerende, er, en generel god tone blandt medlemmerne af udvalget.

Finansudvalget bruger meget tid på at hente eksterne eksperter ind til spørgerunder i udvalget, – simpelthen for at uddanne medlemmerne. Det kan være embedsmænd fra Finansministeriet, vismænd og derudover er der en løbende dialog med rigsrevisionen. Det er nødvendigt mener Kristian Thulesen Dahl, eftersom finansloven er et så omfattende dokument. Siden han blev formand for udvalget i 2001, har han derfor også indført en tradition med teknisk gennemgang af finanslovsforslaget:

”Nogle gange må vi glemme vores politiske ståsteder og sætte os ind i sagerne. Eksempelvis har vi i 2001 indført to hele årlige arbejdsdage, hvor den enkelte minister i selskab med et par embedsmænd skal præsentere finanslovsforslaget på sit område for udvalget.  Hvert medlem kan så skiftevis stille spørgsmål til forslaget. Det er dog kun rent teknisk, og går eksempelvis på, at hvor pengene før var samlet på en konto, er det nu splittet op i konto x og konto y. Det er en god måde at adskille politik og teknik på, og det fungerer som et fælles udgangspunkt for det videre arbejde i finanslovsprocessen,” fortæller Kristian Thulesen Dahl.

Ved flere lejligheder har der fra folketingspolitikere været luftet ideer om at ændre og udvide Finansudvalget beføjelser. Eksempelvis er en udbygning af udvalgets sekretariat forslået. Ideen har været at et stærkere sekretariat skulle være i stand til at kunne vurdere regeringens og oppositionspartiernes finanslovsforslag. Baggrunden har været usikkerhed omkring Finansministeriets uvildighed i forbindelse med beregninger af effekterne af alternative finanslovforslag fra oppositionen.

Et naturligt omdrejningspunkt
Kristian Thulesen Dahl kan dog ikke forestille sig sådan en udbygning, der vil medføre denne opgave fro Finansudvalgets sekretariat. Han fremfører, at den parlamentariske tradition bygger på, at Folketinget søger svar hos regeringen og dens ministre.  Med opbygningen af en ny autoritet vil det betyde, at det politiske ansvar vil flytte, da det vil være en underliggende antagelse, at man får politiske svar fra embedsmandsværket. Desuden vil det være omfattende apparat, der i givet fald skulle opbygges. Han peger også på, at det ikke er vanskeligt at få eksterne organisationer til at vurderer og gennemregne finanslovforslag for partierne. Dette sker allerede i stort omfang.

”Jeg mener derimod, at Finansudvalget snarere bør blive det naturlige omdrejningspunkt om diskussionen om den almindelige økonomiske udvikling. Som det er nu, bliver vismændene to gange årligt inviteret ind til en drøftelse af deres seneste vismandsrapport i Finansudvalget. Dette vil jeg gerne udbygge til et nærmere samarbejde med vismændene om, hvor de inviteres ind til diskussion af det konkrete finanslovsforslag. Det bør være en diskussion af, hvorvidt dansk økonomi holder sig på sporet på længere sigt – eksempelvis i forhold til målsætningerne i regeringen 2015-plan – på baggrund af det konkrete forslag,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Han forestiller sig, at de inputs som vismændene kommer med i Finansudvalget omkring politikernes langsigtede økonomiske dispositioner kan benyttes til at udstikke politikernes økonomiske prioriteringer.
”På den måde kan Finansudvalget blive et værksted hvor vi holder kursen og løbende justerer i forhold til de langsigtede mål, slutter Kristian Thulesen Dahl af.

Boks:
Finansudvalget diskuterer også de store linjer i den økonomiske politik. Udvalget kan bl.a. holde høringer, uformelle møder med ministre og eksperter m.fl. og drøfter også vigtige økonomiske rapporter som f.eks. Finansredegørelsen, Økonomisk Oversigt og “Vismandsrapporten” samt beretninger fra statsrevisorerne. I modsætning til de fleste andre udvalg har medlemmerne af Finansudvalget ikke stedfortrædere.
Finansudvalget behandler:
o    finanslovforslag
o    konkrete bevillingssager (aktstykker) fra ministre
o    tillægsbevillingslovforslag
o    statslån
o    statsrevisorernes betænkning over statsregnskabet med videre