Ny artikel i Bane 17 om fremtidens projektarbejdsformer og Cloud Working

Artikler
Cloud working er et begreb som for første gang bliver beskrevet i denne artikel. Konsulentvirksomheden Kaastrup Andersen, lektor Pernille Bjørn fra ITU og jeg har sammen i denne artikel forsøgt at indkredse hvordan vi kommer til at arbejde sammen i fremtiden. Læs hele artiklen her: http://www.kaastrupandersen.dk/bane-17-topmenu/nr-9/fremtidens-projektarbejde/
Read More

Øget aktivitet på ejendomsmarkedet i provinsen

Artikler
En udlejningsejendom, der ligger centralt og koster i den lave ende af et to-ciftret millionbeløb bliver hurtigt solgt i Jylland lige nu. Det kræver dog, at prisen er skarp, men det er den som regel, lyder det fra jyske EDC-mæglere. De oplever en stærkt stigende aktivitet på de fleste ejendomstyper men også nogle hurdler, eksempelvis i form af et iskoldt finansieringsmarked. Ejendomsmarkedet rører på sig i provinsen. Erhvervslivet benytter de mindre byer anderledes end for blot et par år siden, og når det kombineres med små priser, historisk lave renter og en finanskrise, der synger på sidste vers, begynder købere og sælgere at rykke på sig. Den helt generelle trend er, at priserne er dalet. Et fald på 30 til 40 pct., i forhold til da erhvervsejendommene var dyrest, er…
Read More

Lys til fremtidens torvehandel

Artikler
Torvehandlen har fået sin renæssance – i udlandet og i Danmark. Forbrugerne strømmer til de små boder med friske specialvarer, og det er grundlaget for Torvehallerne, der netop er åbnet i Københavns centrum. Det er Jeudan, der har bygget de nye haller, og Lemvigh-Müller har været med på sidelinjen som leverandør af lysløsningerne samt beregninger af lysbehov. Torvehallerne på Israels Plads i København åbnede 2. september i år, og giver nu københavnerne mulighed for at handle kvalitetsfødevarer fra 78 indendørs boder fordelt på to haller samt i op til 70 udendørs stader. Målet har været at skabe et centrum for markedshandel, som det kendes fra de store markeder i middelhavsbyerne, men også de gamle fiske- og grøntmarkeder, der har eksisteret tidligere i København og mange andre danske byer. (mere…)
Read More

Grøn hightech på businessclass – Tesla S Model

Artikler
Glem Ellerten og den kommunale elbil, der futter rundt med lunken hjemmeplejemad. Hvis man vil revolutionere verden med ny teknologi, så skal det gøres med stil og speederen i bund. Det mener multimilliardæren Elon Musk, som lige har løftet sløret for en revolution på fire hjul. Gear har været med til den første testkørsel af fremtidens elbil - Tesla S Model. (mere…)
Read More

Magasin om logistik

Artikler, Konsulentopgaver
Jeg har skrevet samtlige tekster til Langebæk Logistiks magasin om logistik, Langebæk Log nr. 8. Jeg har tidligere skrevet magasinet, og det er meget spændende og lærerigt at skulle beskrive kompleks teknologi, den bagvedliggende økonomi og de ledelsesmæssig udfordringer ved implementeringen for en målgruppe bestående af fagfolk. Tag her et kig på magasinet, og læs eksempelvis om Coops nye mega-lager i Norge eller om udfordringerne for Chr. Hansen i at håndtere og pakke dybfrosne ingredienser: Langebæk Log 8.
Read More

Ultimativ komfort med KNX

Artikler, Lemvigh-Müller
Installationsvirksomheden Wirework ApS har netop afsluttet en drømmeopgave i en 600 kvadratmeter stor luksusvilla i Nordsjælland med udsigt over Øresund. Prisen har været sekundær, og det har givet Wirework mulighed for at udfordre grænserne for, hvad der er teknisk muligt. Nyeste KNX-teknologier er derfor benyttet til at kombinere alle tænkelige former for komfort i ét unikt system, der kan administreres via webapplikationer eller fra ejerens iPhone. (mere…)
Read More

Eldan udvikler genbrugsteknologi i verdensklasse

Artikler, Lemvigh-Müller
Eldan Recycling er en af verdens førende leverandører af tunge maskiner til findeling af alt fra gamle dæk, aluminium og kabler til lige frem stål. Virksomhedens produkter bliver benyttet på flere end 800 genbrugsanlæg verden over, og Eldan Recycling vinder markedsandele ved konstant at tænke kreativt og tilføje nye lag af viden og teknologi i maskinerne. Den proces understøttes af Lemvigh-Müller, som gennem flere år har været Eldan Recyclings foretrukne leverandør af spåntagende maskiner til forarbejdning af de bevægelige ståldele i Eldans anlæg. (mere…)
Read More

Continia giver økonomisk overblik hos Regionstog

Artikler
Med Continia Document Capture til Microsoft Dynamics NAV kan man via email sende købsfakturaer direkte til Dynamics NAV, hvor de automatisk og helt uden brugerinvolvering, bliver registreret og arkiveret. Det har man valgt at gøre hos Regionstog A/S, som nu på den måde sender, registrerer og arkiverer op mod 9.000 fakturaer årligt pr. mail til Dynamics NAV. Det sparer tid, giver overblik og åbner på sigt op for en række nye muligheder for integration af dokumenter til Dynamics NAV. (mere…)
Read More

To nye magasiner

Artikler
Der er lige kommet to magasiner på gaden, som jeg har bidraget til. Det ene er konsulentvirksomheden kaastrup|andersens magasin Bane17, hvortil jeg har skrevet to artikler om projektledelse med afsæt i to cases: fodbold turneringen U21EM og opbygningen af Martin Professional A/S' datterselskab i Kina. Magasinet vil være online her om et par dage: http://www.kaastrupandersen.dk/inspiration/bane17 (mere…)
Read More

Komplet trykluft-sortiment fra Atlas Copco hos Lemvigh-Müller

Artikler, Konsulentopgaver
Atlas Copco er en af verdens førende producenter af blandt andet trykluftværktøjer til industrien. Virksomheden har flere end 30.000 ansatte på verdensplan og trykluftværktøjerne bliver benyttet i mange forskellige brancher, herunder energi, offshore, elektronik, railroad og bilindustri. Hver tredje nye bil, der ruller ud af en fabrikshal, er skruet sammen med et trykluftværktøj fra Atlas Copco. (mere…)
Read More

Interview med Aastras Severine Anciaux: Fremtiden tilhører mobilitet og Unified Communication

Aastra Telecom, Artikler
Severine Anciaux, er direktør for Aastra Telecom Europes Application-sektion. Med base hos Aastra i Belgien er hun en af de nøglepersoner hos Aastra, der ved mest om, hvad fremtiden vil bringe. Hendes primære funktion er at holde sig opdateret om de seneste teknologiske muligheder, og hvordan de kan omsættes til kommercielle aktiver for Aastras kunder. Vi har stillet hende en række spørgsmål om, hvordan hun og Aastra forestiller sig udviklingen af fremtidens telekommunikation. Severine, når vi taler om moderne kommunikation, hvad ser Aastra så af tendenser i den nærmeste fremtid? - Hvilke tendenser i samfundet og erhvervslivet tager Aastra udgangspunkt, når nye produkter skal udvikles - her tænker vi både på sociale tendenser, medier og adfærdsmæssige tendenser? Eksplosion i brugen af SoMe “Vi står netop nu over en eksplosion i…
Read More

Stort behov for undervisning i det nye maskindirektiv

Artikler, Lemvigh-Müller
Det seneste maskindirektiv udskriver en lang række retningslinjer for opbygning af maskiner og deres sikkerhed. Det er forbundet med risici for store bøder og skader, hvis man ikke lever op til kravene, som er en del af dansk lovgivning. Omvendt kan der være konkurrencemæssige fordele ved at benytte maskindirektivet aktivt i din virksomhed.   (mere…)
Read More

Bane17 nr. 6 på gaden

Artikler, Konsulentopgaver
Til seneste udgave af magasinet Bane17, der udgives af konsulentvirksomheden kaastrup & andersen A/S og produceres af bureauet Bilberg & Co, har jeg leveret tre længere baggrundsartikler baseret på interviews med henholdsvis Kent Damsgaard, chef for Dansk Industris erhvervsøkonomiske afdeling, Johan Ross, rektor ved CBS, og Rasmus Ødum, direktør for COWI.  (mere…)
Read More

Kontorhoteller: Et bredt og varieret udbud af kontorhoteller i Danmark

Artikler
Der er et bredt udbud af kontorhoteller i Danmark, og det betyder, at man stort set kan få sine ønsker opfyldt, hvis man leder efter et kontorhotel i en af de større byer. For den virksomhed, som er på udkig efter et kontorhotel kan bredden dog betyde, at det er vanskeligt at få overblik over markedet, som i den ene ende består af topprofessionelle med alle fornødenheder og i den anden ende blot et skrivebord i et fælleslokale. Det har stor betydning for prisen, og derfor er det vigtigt, at man gør sig klart, hvad ens behov er, inden man tager kontakt til en af de mange udbydere. (mere…)
Read More

Effektivisering i medicinalindustrien: LM halverer LEO Pharmas værkstedslager

Artikler, Lemvigh-Müller
På LEO Pharmas hovedkvarter i Ballerup arbejder flere end 1.500 ansatte med at producere lægemidler til hele verden. I afdelingen Technical Services har medarbejderne en særlig funktion som LEO Pharmas interne håndværkerafdeling. Deres opgave er at optimere og servicere produktionen af lægemidler samt at bygge specialfremstillede redskaber til virksomheden. Et omfattende samarbejde med Lemvigh-Müller har betydet, at Technical Services i løbet af det seneste år har reduceret lageret med over 50 procent og antallet af fakturaer med hele 80 procent. Dermed er Technical Services bedre i stand til at understøtte LEO Pharmas eksplosive vækst. (mere…)
Read More

ERFA-møde på Østre Gasværk

Artikler, Pressemeddelelser
17. februar afholdt CD-Light et velbesøgt ERFA-møde i usædvanlige rammer. Teateret Østre Gasværk havde budt indenfor til rundvisning, frokost og mødefaciliteter i topklasse. Det gav både et positivt møde, hvor forskelligheden i INVENTORS funktionalitet var højsædet, og et indblik i Østre Gasværk bag scenen, hvor INVENTOR også har en finger med i spillet. (mere…)
Read More

MASCOT SmartStore effektiviserer indkøb af arbejdstøj

Artikler, Lemvigh-Müller
Effektiviseringer når ud i alle kroge af virksomhederne i disse år. Et af de seneste og mest besparende eksempler er tøjfabrikanten MASCOTs løsning til online-bestilling af arbejdstøj. MASCOT har i mange år været en af Europas største producenter af arbejdstøj, og virksomheden er kendt for sin høje kvalitet, et bredt udvalg og lækkert design, der passer direkte ind i de fleste virksomheders behov. (mere…)
Read More

Helsingør Kommune sparer energi og får mere lys

Artikler, Lemvigh-Müller
Socialforvaltningen i Helsingør Kommune har sparet mindst 55 procent på udgifterne til belysning, og samtidigt lever arbejdspladsen nu op til Arbejdstilsynets krav om korrekt kontorbelysning. Det har kunne lade sig gøre takket være et samarbejde mellem Sydkystens El-forretning, Lemvigh-Müller og armaturproducenten Riegens, som leverede specialfremstillede armaturer, der gjorde installation nem og billig. (mere…)
Read More

Store muligheder for automatisering i plastbranchen

Artikler, Lemvigh-Müller
Lemvigh-Müller og Andertech Plastteknik A/S har indgået et samarbejde om automatisering i den danske plastindustri. Samarbejdet vil gøre det nemmere for virksomheder i branchen at gennemføre avancerede automatiseringsprojekter, fordi Lemvigh-Müller og Andertech Plastteknik A/S sammen kan levere komplette løsninger med et højt niveau af branchespecifik viden. (mere…)
Read More

Tjekliste til dit kontorhotel

Artikler
Inden du og din virksomhed tager på besøg hos kontorhoteller eller udbydere af virksomhedsservices er det en rigtig god idé at gøre sig sine behov klart. Tjek her, hvilke behov du har for services, faciliteter og bekvemmeligheder, og brug listen aktivt i undersøgelsen i hvilket kontorhotel, der er det rette for din virksomhed. (mere…)
Read More

Stort fremmøde på CDLIGHTs seminar om Autodesk Vault

Artikler
25 og 26 oktober afholdt CDLIGHT et særdeles velbesøgt seminar om Autodesk Vault. Bland de fremmødte var repræsentanter fra en lang række fremsynede maskinproducenter fra hele landet. Alle virksomhederne benytter i et eller andet omfang Autodesk Inventor, og de har således ufordringerne med fil-håndtering tæt inde på livet. Vi tog en snak med nogle af dem om, hvorfor de var kommet, og hvordan de forventer at benytte Vault i deres daglige arbejde. (mere…)
Read More

Radaropmåling skærer toppen af vejbudgetet

Artikler, Pressemeddelelser
Randers Kommune har med en avanceret radar fra FalkGeo opmålt en stor del af kommunens vejnet. De mange data om vejenes opbygning i dybden benyttes nu til at planlægge vedligehold på en både smartere og billigere måde end hidtil. Metoden forventes at kunne spare kommunerne for op mod 30 pct. af udgifterne til det løbende vedligehold. Den avancerede bæreevenmåling er en éngangsudgift, som forhindrer fejlinvesteringer i mange år fremover. (mere…)
Read More

Siemens Wind Power A/S fordobler kapaciteten i Brande

Artikler
Ønsket om en omfattende effektivisering og strømlining af produktionen satte sidste år Siemens Wind Power i gang med en restrukturering af fabriksanlægget i Brande. Hele produktionen skulle ændres, lageret skulle udbygges og produktionshallerne laves om som følge af kraftig vækst. Langebæk Logistik har medvirket ved redesign af lageret i forhold til det nye produktionssetup samt rådgivet om optimering af det interne vareflow. (mere…)
Read More

Logistik i nye sammenhænge

Artikler
Begrebet logistik bliver udvidet i disse år. Traditionelle logistik-værktøjer bliver benyttet i usædvanlige sammenhænge, og nye samarbejdsformer udfordrer de gængse måder at tænke logistik på. Eksempelvis kan måder at løse logistikproblemer på i bryggeribranchen benyttes til at effektivisere i sundhedssektoren. At være agil og kreativ i valget af metoder til at løse logistiske udfordringer bliver en væsentlig konkurrencefaktor i fremtiden, vurderer Langebæk Logistik. (mere…)
Read More

Langebæk Logistik leverer bagagesystem til Aarhus Lufthavn

Artikler
Aarhus Lufthavn er henover sommeren 2009 blevet renoveret. Øverst på lufthavnens ønskeliste stod en gennemgribende ændring af lufthavnens visuelle identitet. Derfor blev et arkitektfirma valgt til at varetage den overordnede projektledelse, selv om en stor del af opgaven drejede sig om bagagelogistik, sikkerhed og ergonomi. Alt i lufthavnen, både design og teknologi var det oprindelige fra etableringen i 1981. Langebæk vandt udbuddet om det komplette system til bagagehåndtering -og sortering. (mere…)
Read More

Mac Baren effektiviserer med Festo

Artikler
Festo og Dansk Styringsteknik står bag en enestående, fuldautomatisk pakkelinje hos den danske tobaksfabrikant Mac Baren Tobacco Company. Mac Baren har for nyligt insourcet en del af sin produktion fra andre produktionsfaciliteter, og den proces har krævet en mere effektiv pakning af de færdige produkter i Svendborg. Virksomheden har nu fået en pålidelig og fuldautomatisk løsning til pakning af deres produkter, der giver plads til vækst. (mere…)
Read More

Weber samler indkøb hos Lemvigh-Müller

Artikler, Lemvigh-Müller, Reportage
På Saint-Gobain Weber A/S’ fabrik i Østjylland produceres alle virksomhedens Leca® letklinker. Fabrikken bliver løbende optimeret til mere moderne produktionsmetoder - og her er et godt samarbejde med leverandørerne vigtigt. Weber har valgt Lemvigh-Müller som primær leverandør af alt - lige fra el til procesinstrumentering - og det giver fordele i hele organisationen. (mere…)
Read More

Jubilæumsskrift til Festo

Artikler
Festo, der i år fejrer sine første 40 år i Danmark, har netop udsendt dette jubilæumsskrift. Jeg har skrevet artiklerne ud fra Festos input, og det har været ret sjovt og lærerigt at lave. Folderen er netop udsendt til 22.000 modtagere som indstik i fagbladet Automatik. Se den her: Festo jubilæumsskrift Hvis din virksomhed eller organisation fejrer en mærkedag, så var det måske en idé at få lavet noget tilsvarende? Kontakt mig gerne for yderligere oplysninger om mulighederne.
Read More

Godt udbytte af GAPP-kursus

Artikler, Lemvigh-Müller
Lemvigh-Müller har gennemført de første GAPP-kurser i samarbejde med SESAM. Der har været udbredt interesse for kurserne, og deltagerne fra en række større og mindre danske virksomheder har fået et stort udbytte af uddannelsen. Blandt andet har Danisco haft en ledende medarbejder med på kurserne, og det har ført til, at Danisco Enablers Process Automation nu har indført GAPP som den primære platform for projektstyring af automations-projekter i virksomheden. (mere…)
Read More

Kvalitetsstyring er adgangsbillet til de globale markeder

Artikler, Pressemeddelelser
Danske virksomheder stilles i stigende grad over for krav om dokumentation og kvalitet. Otto N. Rasmussen har som konsulent hjulpet underleverandører til bilbranchen, der har tradition for en høj grad af dokumentation. Han mener, at bilbranchens erfaringer og værktøjer kan benyttes af en række andre brancher, der også presses af krav om dokumentation fra globalt opererende kunder. (mere…)
Read More

HAKI-overdækning på AROS

Artikler
Taget på AROS, Århus Kunstmuseum, er under færdiggørelse for 30 millioner kroner. Det er den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der med sit spektakulære kunstværk og udstillingshal, Your Rainbow Panorama, sætter punktum på den imponerende bygning midt i Århus. Det store ombygningsprojekt har krævet kreative løsninger, og HAKI har været med som leverandør af stilladser og har også leveret beregninger til de usædvanlige stilladsopsætninger. (mere…)
Read More

Frederikshavn Rådhus udfordrer leverandører

Artikler, Lemvigh-Müller
I 2009 valgte byrådet i Frederikshavn Kommune at rømme rådhusbygning og give plads til en totalrenovering. Alt skulle ud, så kun de oprindelige betonelementer stod tilbage. - Ind skulle topmoderne installationer og netværk, der kan håndterer en omskiftelig hverdag for kommunens administrative medarbejdere i de kommende mange år. Rådhuset er nu færdigt, og medarbejder glade for de nye muligheder, som i høj grad har været et resultat af et godt samarbejde mellem Lemvigh-Müller og Strandby El-teknik A/S. (mere…)
Read More

Festo i totalleverance til Danfoss og Siemens

Artikler, Business Cases
Festo har i samarbejde med Danfoss designet og bygget en ekstremt præcis kalibreringsmaskine til Siemens’ produktion af flowmålere til væsker. Maskinen er sidste led i en længere produktionsproces, og med den ultrafine kalibrering sikres, at Siemens flowmålere er blandt verdens absolut mest præcise. Det kommer en række brancher til gode, som har behov for at kunne registrere nøjagtigt, hvor megen væske der strømmer gennem et givent medie. (mere…)
Read More

kvalitetsstyring: PPAP – produktets DNA

Artikler, Pressemeddelelser
Siden 1990´erne har et system til kvalitetsstyring bredt sig fra bilindustrien til snart sagt alle industrier, der opererer internationalt. PPAP, der står for Production Part Approval Proces, sigter mod at håndtere processer, målinger og risici for alle typer komponenter ,og metoden er efterhånden blevet et helt centralt element for virksomheder, der ønsker at være med i den globale konkurrence. (mere…)
Read More

Odense Marcipan reducerer omkostningerne med Aastra

Aastra Telecom, Artikler
Odense Marcipan, der er en del af den norske ORKLA-koncern, har effektiviseret og nedbragt omkostningerne med en telefoniløsning fra Aastra. Alle medarbejdere har nu et unikt lokalnummer, og der er kun behov for én telefon pr. person. Det kan lade sig gøre med mobiltelefoner, der har installeret Aastra Mobile Client og dermed både kan fungere som DECT- og GSM-telefoner. (mere…)
Read More

Finanskrise: Nye omvæltninger i vente

Artikler, Ernst & Young
En perlerække af hårdtargumenterende erhvervsfolk slog til fra hver sin vinkel i Bella Center. Anledningen var Entrepreneur of the Year, som for 13. år i træk indledtes med markante erhvervspersonligheders oplæg. Denne gang var fokus på finanskrise, kerneværdier, mennesket bag iværksætteren og sammenhængskraft mellem virksomheden og det omgivende samfund. – Eller sagt på en anden måde: et stort farvel til yuppierne og vækst for vækstens egen skyld. (mere…)
Read More

Danmarks vejviser outsourcer IT

Artikler
Skilteproducenten Daluiso A/S har fundet vejen og har outsourcet al deres IT til JDM IT. For Direktør Christian Daluiso er det en helt naturlig udvikling for en virksomhed af den størrelse. Outsourcingen betyder nemlig, at virksomheden ikke behøver at bekymre sig om IT. Det frigiver ressourcer til, at Daluiso kan koncentrere sig om kerneforretningen og undgå spekulationer om teknik. (mere…)
Read More

Ud med brandslukning – ind med undervisning

Artikler, Pressemeddelelser
Kun få steder i landet fungerer skole-IT optimalt. Det er den nedslående erfaring fra Uddannelsesforum i Odense. Et væsentligt problem er den traditionelle opbygning af kommunal IT-infrastruktur, men også mange års frustrationer har gjort de ansvarlige opgivende over for problemerne. Det sker på trods af, at der findes gennemtestede løsninger, som kan bringe den danske folkeskole i front med IT i undervisningen. (mere…)
Read More

Toptunede gaskedler sikrer økonomisk og ren varme til Svendborg

Artikler, Lemvigh-Müller
Lemvigh-Müller har leveret komponenter til et nyere højteknologisk varmeværk, der kan holde svendborgenserne varme i selv den koldeste vinter. Anlægget hos Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.A., der delvist er opbygget af Weishaupt, har en effektivitet på over 100 procent. Det kan lade sig gøre ved udnyttelse af restvarmen i røggassen og ved optimal forbrænding med lave emissionsværdier - det kræver præcision. Lemvigh-Müller har leveret en række af de centrale komponenter, der gør anlægget til et af de mest avancerede og kost/effektive i landet. (mere…)
Read More

Automatisering: Specialstyring effektiviserer Knudmoseværket

Artikler, Lemvigh-Müller
De to grab-skovle, som håndterer affaldet på Knudmoseværket i Herning, er helt centrale for anlæggets funktion og effektivitet. De kræver manuel betjening døgnet rundt, og nedbrud på en skovl betyder, at Knudmoseanlægget ikke kan levere centralvarme til Hernings borgere og virksomheder. En nylig ombygning af skovlenes styring har bevirket, at værket er blevet mere driftssikkert og samtidig billigere at vedligeholde. Bag den nye løsning står virksomheden Nordtec-Optomatic A/S og Lemvigh-Müller. (mere…)
Read More

Automatisering: Dansk automatik er grundlag for eksportsucces

Artikler, Lemvigh-Müller
Hvis volumen er tilstrækkelig stor og teknologien i top, så kan det lade sig gøre i Danmark at masseproducere underleverancer til industrien i konkurrence med Asien og Østeuropa. Det er KP Komponenter i Spjald et glimrende eksempel på. Virksomheden producerer specialiserede dele, der indgår i produktionen af traktorers hydrauliske system, og det gøres i Spjald billigere og i højere kvalitet, end nogen andre er i stand til. Bag anlægget står blandt andre Lemvigh-Müller samarbejdspartner KSN Industri A/S, som på rekordtid har udviklet og produceret en avanceret vaskeanlæg, der sikrer et unik produkt. (mere…)
Read More

Alecto Nyhedsbrev I/2009

Artikler, Nyhedsbreve, PressWire
Velkommen til Alectos nyhedsbrev Velkommen til Alectos nyhedsbrev. Vi vil her i nyhedsbrevet fremover præsentere vores syn på aktuelle sager og skrive nyheder om Alecto og vores branche generelt. Vi har mange holdninger til de store omvæltninger, der sker på området netop nu, og vi har som en stor aktør på markedet både et ansvar og en vilje til at drive udviklingen i en positiv retning for alle parter. Vi håber vi kan bidrage til større åbenhed og dialog, og det er dette nyhedsbrev et udtryk for. (mere…)
Read More

Strømlinet indkøb giver besparelser i hele virksomheden

Artikler, Lemvigh-Müller
NASSAU har udskiftet et tocifret antal underleverandører med én. Det giver et bedre overblik, lavere priser og mere tid til de væsentlige opgaver. Samtidig sænkes omkostninger til administration og færre midler bindes op i lager. Processen, der kun er få måneder gammel, sker i nært samarbejde med Lemvigh-Müller – både via IT-systemer og via fysisk tilstedeværelse i ind- og udland. (mere…)
Read More

Bukkerobot til stål giver præcision og hurtigere produktion

Artikler, Lemvigh-Müller
Pro-Automatic A/S leverer til eltavler til krævende industrianlæg og specielle installationer på eksempelvis hospitaler. Virksomheden har siden januar 2009 effektiviseret en del af produktionen med en bukkerobot til strømførende kobberskinner, der indgår i tavlerne. Det giver mindre spild, hurtigere produktion og dermed en øget konkurrenceevne på de internationale markeder, som Pro-Automatic opererer i. (mere…)
Read More

Inkassoguide.dk

Artikler, Konsulentopgaver
I april fik jeg til opgave at levere alt content til et nyt dansk nichesite om inkasso. Finanskrisen rasede, og min kunde så et marked for et lille specialiseret site om inkasso, konkurs og dårlige betalere. I løbet af ca. 10 dage skrev jeg en omfattende guide til inkassosager, en ordliste samt tre aktuelle artikler om emnet. Resultatet er nu online og kan ses her: Inkassoguide - inkassoproceduren trin for trin Min kunde blev så tilfreds med arbejdet, at et nyt komplet site er bestilt. Det går i luften i løbet af maj 2009. Har du behov for et temasite eller blot unikt og velresearchet inhold til web, så kontakt mig.
Read More

Fra nicheprodukt til dagligvare

Artikler
Konsekvent fokus på kvalitet og brugervenlighed har ført til succes for den jyske virksomhed Bodylab Nutrition. Virksomheden forhandler primært proteinpulver og andre næringstoffer til sportsfolk, men udvikling af sortimentet har også fået andre grupper til at interessere sig for sortimentet. Det har ført til eksplosiv vækst og et enormt potentiale for virksomheden, der på få år er vokset fra en forretningsplan i et kollegeværlse til en internationalt anerkendt producent af kosttilskud. (mere…)
Read More

Tre år med effektiv Skole-IT i undervisningen

Artikler
14 skoler i Norddjurs Kommune har udskiftet computerproblemerne med billig, hurtig og effektiv administration. De 11.000 computere kan styres fra centralt hold, og det betyder at opgaver som opdateringer, geninstallering og andre rutineopgaver nu kan klares ét sted fra i stedet for at hver enkelt computer skal håndteres. Det giver tid og overskud til at IT er blevet en levende del af undervisningen i kommunen. Lærerne har ikke længere berøringsangst, eleverne kan pille og eksperimentere uden det går galt og Norddjurs Kommune bruger et minimum af økonomi og ressourcer på systemet. (mere…)
Read More

God forretning i grøn IT i bankerne

Artikler
Bankdrift er en af de mest digitaliserede brancher overhovedet. Ingen ydelse i en moderne bank kan formidles uden at bits flyttes, registreres og lagres. Det betyder samtidig, at omkostninger til IT-infrastrukturen i bankerne er høj, og det samme er den medfølgende miljøbelastning. Bankerne kigger derfor i stigende grad på, hvordan ”grøn IT” kan spare både penge og energi ved smartere udnyttelse af teknologi. (mere…)
Read More

IT-verdenens Fort Knox

Artikler, PC-Planet
I et industrikvarter nord for Århus ligger en stor sort bygning i tre etagers højde. Her er ingen vinduer eller døre. Kun sorte stenflader viser sig, og der er ingen indikationer på, hvad der gemmer sig bag. Et hysterisk videokamera følger forbipasserende med en uhyggelig præcision og afslører, at der findes noget af værdi bag de tykke dobbeltarmerede mure. Det er dog hverken guld eller paller med knitrende sedler, - her er data og applikationer, som afvikler nogle af Danmarks største websites, trafiksystemer, onlinebutikker og almindelige kontorbrugeres programmer. Det kræver, at der er styr på sikkerheden. (mere…)
Read More

Én leverandør giver overskud og overblik

Artikler, Lemvigh-Müller
For Højbjerg Maskinfabrik betyder færre leverandører lavere priser og mindre bøvl. Samarbejdet med Lemvigh-Müller har sat Højbjerg Maskinfabrik i stand til at spare væsentligt på en række varetyper – ikke mindst stål, som der indkøbes op mod 9.000 tons af om året. Det har givet luft i budgetterne, mere plads på fabrikken og fokus på kernekompetencerne. (mere…)
Read More

Festo effektiviserer i fødevareindustrien

Artikler
Festo har leveret viden og specialdele til en avanceret slagterirobot udviklet af SFK Systems A/S. Robotten, der opskærer svin på højeffektive slagterier, er allerede en del af produktionen på danske, amerikanske og australske slagterier. Festo blev valgt som leverandør på grund af sin unikke viden om pneumatik og servo samt veldokumenterede produkter, som på SFKs primære markeder er godkendte af fødevaremyndighederne. (mere…)
Read More

Lean-baseret opfølgning på sygefravær

Artikler, Ernst & Young
Sidste år kontaktede Anne Søgaard, der er jobcenterchef i Lyngby-Taarbæk Kommune, Ernst & Young for at få hjælp til at udvikle en lean-baseret model for styring af sygedagpengeområdet. Bag denne handling lå en politisk beslutning, og en formodning om, at der ville være økonomiske fordele, samt at arbejdsgangene kunne forbedres til fordel for borgere og medarbejdere. (mere…)
Read More

Standardsoftware sikrer Lundbecks data langt ind i næste årti

Artikler, Microsoft - Momentum
Hos H. Lundbeck A/S i Valby produceres medicin til hele verden. Det betyder, at virksomheden skal leve op til en lang række krav fra forskellige markeders sundhedsmyndigheder. Derfor registreres enorme mængder data fra produktionsanlæggene, som skal lagres i 11 år. Den kritiske dataopsamling varetages nu via en Microsoft-platform, som sikrer en fleksibel tilgang til data mange år frem. (mere…)
Read More

Forbered dig til karrieremesse

Artikler
Efteråret byder på en stribe karrieremesser og netværksevents, der henvender sig til jobsøgende og virksomheder på jagt efter den helt rigtige profil. Men hvordan er det lige man begår sig på en messe, når varen er enten en selv eller ens virksomhed? Jette Ryttergaard fra CBS giver her en række råd til kandidater og virksomheder, der deltager på karrieremesserne. (mere…)
Read More

Computergrafik: Nu bliver grafikken virkelighedstro

Artikler, PC-Planet
Nye teknikker sprænger rammerne for, hvad computergrafik kan gengive. Hvor de seneste års spil og film har givet den ene storslåede oplevelse efter den anden, træder teknologien nu ind i en ny fase. Her er det faktisk ikke er muligt, at se forskel på virkeligheden og det digitale sidestykke. Særligt det menneskelige ansigt har været et stort problem at få til at se livagtigt ud, men det er ved at være løst. (mere…)
Read More

FLAC – digital musik i bedste kvalitet

Artikler, PC-Planet, Ukatagoriseret
Digitale lydformater har ændret både musikbranchen, og den måde de fleste mennesker forholder sig til musik på. Fordelene ved at have musik på sin harddisk, iPod eller USB-stick er store, men for feinsmeckere er de digitale formater en skuffelse. På et godt musikanlæg eller med gode hovedtelefoner bliver kvalitetsforskellen mellem en musik-cd og en mp3-fil tydelig. Derfor har de digitale formater haft ry for at være af andenrangs kvalitet – og med god grund. Dette problem løser filformatet FLAC (Free Lossless Audio Codec), som vi vil kigge nærmere på her. FLAC komprimerer musik med 50 procent FLAC (Free Lossless Audio Codec,), er på samme måde som MP3 og WMA et digitalt musikfil-format. Som navnet antyder, er der tale om et særligt format, der ikke stjæler kvalitet i forhold til den…
Read More

Hedgefonde giver afkast uafhængigt af markedet

Artikler
Hedgefonde er relativt nye på det danske marked. Først for tre år siden blev det muligt for private investorer at placere midler i hedgefondene, som har en række fordele og anderledes muligheder end traditionelle investeringsforeninger. Blandt andet er hedgefonde mindre afhængige af markedets fluktuationer end både aktier og obligationer, som lider i de nuværende markeder. (mere…)
Read More

Lemvigh-Müller leverer specialhandsker til Nissens

Artikler, Lemvigh-Müller
Der er flammer, kemikalier og ru overflader hos Nissens i Horsens. I produktionshallerne arbejdes med mange materialer og processer, og det kræver det rette udstyr. Siden årsskiftet har Lemvigh-Müller leveret arbejdshandsker til koncernen, og det er en omfattende opgave, for hos Nissens er handsker ikke bare handsker. Virksomhedens medarbejdere bruger op mod en kvart million handsker om året, og arbejdet kræver adskillige forskellige typer af handsker. (mere…)
Read More

Optimeret produktion med elektronisk handel

Artikler, Lemvigh-Müller
Samson Agro A/S er Danmarks største – og en af verdens førende producenter af landbrugsmaskiner til håndtering af naturgødning. Virksomheden har de seneste år optimeret produktionen blandt andet ved at minimere lageret og bestille just-in-time hos Lemvig-Müller via elektronisk samhandel, Electronic Data Interchange (EDI). Samtidig har virksomheden outsourcet basal stålforarbejdning til Lemvigh-Müller. (mere…)
Read More

Mobile arbejdskort sparer tid og penge

Artikler, Lemvigh-Müller
Trap VVS i Middelfart er gået over til LMe-mobil fra Lemvigh-Müller, som erstatning for de traditionelle arbejdskort. Medarbejderne kan nu i høj grad styre deres egen hverdag og udføre en lang rutineopgaver via en PDA med indbygget stregkodelæser. Eksempelvis scannes alle varer, der tages fra bilen, og der kan bestilles varer direkte via LMe-mobil ude på arbejdspladsen. Det giver kontrol med materialer og effektivitet i hverdagen – og ikke mindst, så er der mange penge at spare. (mere…)
Read More

Ventilationsanlæg: Nye ventilationskrav udfordrer byggebranchen

Artikler, Lemvigh-Müller
Ventilationsanlæg i nybyggeri er gradvist blevet en mere og mere kompliceret opgave. Nye bygningsreglementer kræver helt tætte huse og samtidig stilles højere krav til energibesparelser. Det kræver, at ventilation tænkes ind i byggeriet i en tidlig fase. Kun de bedste ventilationssystemer lever op til behovene om lavt energiforbrug samtidig med, at de skal være effektive nok til at kunne flytte store mængder luft – uden det trækker eller bliver koldt. (mere…)
Read More

Nye ventilationsanlæg gør det nemt at opfylde miljøkrav

Artikler, Lemvigh-Müller
I Mønsted ved Viborg er et nyt kvarter under opførsel. Villaerne bygges individuelt, og de skal som alle nye boliger nu leve op til de mest strikse miljøkrav nogensinde. En fleksibel og billig løsning på den udfordring er moderne ventilationsanlæg. Derfor indarbejder Mønsted Radio/tv & El-installation ApS, der står for elentreprisen på flere af husene, altid ventilationsanlæg i sine tilbud. (mere…)
Read More

Smarte byggeklodser giver bedre medlemsbetjening

Artikler, Microsoft - Momentum
Ingeniørforeningen, IDA står midt i en omfattende udbygning af foreningens it-platform. For at fremtidssikre medlemsservicen har foreningen med Microsoft-produkter indført en selvbetjeningsportal og et nyt medlemssystem, der skal strømline al medlemshåndtering. SharePoint er den samlende indgang for medlemmerne, som også fremover skal bruges til yderligere effektiviseringer. (mere…)
Read More

Mangel på samspil mellem virksomheder og offentlig forskning

Artikler
En større undersøgelse af de nordeuropæiske metropolers evne til at udveksle viden mellem universiteter og virksomheder placerer København i bageste del af feltet. De Københavnske virksomheder bruger offentlig forskning så lidt, at det ligefrem koster vækst og arbejdspladser, mener Dansk Erhverv, hvis medlemmer har deltaget i undersøgelsen. (mere…)
Read More

Krav om talevarsling i nybyggeri

Artikler, Lemvigh-Müller
Nybyggeri, der er indrettet til mange mennesker, skal fremover have installeret talevarslingsanlæg, som en del af brandsikringen. Det fremgår af det seneste bygningsreglement og gælder både nye bygninger og nye brandinstallationer i eksisterende bygninger. Lemvigh-Müller har deltaget som leverandør af talevarsling i de første installationer sammen med Midtjysk El Center. (mere…)
Read More