En lille videoafspiller er de seneste måneder blevet meget populær. Den er downloadet over 30 millioner gange, og det skyldes, at den afspiller stort set alt uden at gøre vrøvl.
Der var et tidspunkt, hvor alle video-filer overholdt nogle grundlæggende krav og kunne afspilles uden protest af en hvilken som helst media software. Men teknologierne har ændret sig og licenser bliver mere restriktive og specifikke. At afspille en video-fil hentet fra nettet er nu blevet en udfordring, og med de utroligt mange formater, der er til rådighed, kan det at finde en media player, der kan håndtere de fleste opgaver, være en stor opgave. Heldigvis har open source-samfundet fundet frem til en løsning i form af VLC Media Player. Afspilleren er udviklet som et uddannelsesprojekt på det franske universitet École Centrale Paris, men projektet af siden udvidet, og den afspiller, man kan hente nu, er skabt af udviklere i mere end 20 lande.
Afspiller halve film og sjældne formater
VLC Media Player ser ikke ud af meget, når den sættes på side om side med Windows Media Player, Winamp eller andre velkendte afspillere. Designet er meget afdæmpet, der er ingen smarte farver og det hele ligner lidt noget der kunne være fra 1993. Men man lærer hurtigt at sætte pris på den uovertrufne anvendelighed. Afspillerens styrke ses med det samme, når du får den til at afspille nogle tilfældige filer fra din harddisk. VLC afspiller nemlig det hele uden at brokke sig, bede om codecs eller tilladelse. Hvis du har en halvt downloadet film, så afspiller VLC også den del af filen som er i hentet – det kan Microsoft Media Player i sammenligningen ikke. Vi prøvede en blueray-film, der var komprimeret som zip-fil. VLC Media Player afspillede filen direkte, uden at filen skulle udpakkes.
Selv filer, der har et forkert filnavn, vil VLC i langt de fleste tilfælde kunne afspille ved at gætte sig frem til filtypen – og det gør den godt.
Simpel brugerflade og enkelt design
Brugerfladen er skåret helt ned til det basale og målsætning er tilsyneladende at syne så diskret som muligt. Med fantastiske genvejstast støtte, kan du gøre næsten alt, hvad du ønsker uden at røre musen.
Sagt på en anden måde: VLC Media Player er indenfor afspillerverdenen hvad Google var inden for søgemaskineteknolgi i 2000 – enkel, totalt underdesignet og hamrende effektiv.
VLC Media Player appellerer til dem, som ønsker så lidt distraktion som muligt fra deres videooplevelse. Den er nemt at bruge, gratis og takket være en lille filstørrelse og en venlig installationsproces kan den absolut anbefales til alle, som en “backup” eller “catch-all” video-afspiller. VLC Media Player kan hentes her: www.videolan.org
OS krav til VLC Media Player:
• OS: Win95/98/98SE/Me/2000/NT/XP
Fordele:
• Gratis
• Understøtter en bred vifte af formater
• Masser af genvejstaster
• Mange muligheder for at håndtere filmafspilning
• Absolut ingen spyware, reklamer eller adware
Ulemper:
• Kedelig at se på, ikke mange skins at vælge imellem
• Lidt for nørdet i menuerne
• Dårlig dansk version – kun delvist oversat fra engelsk
Se dine film som bogstavkunst
I VLC Media Player er indbygget en række nyttige værktøjer – og nogle som er absolut fjollede. Man kan spejlvende sine film, vise dem på hovedet i tredobbelt hastighed eller ændre på billedet på usædvanligt mange måder. Du har eksempelvis muligheden for at se dine film som ASCII-kunst. ASCII-kunst er en måde at omforme et billede til en kollage af farvede bogstaver. For at se dine film som bogstaver, det er sjovt men kun i to minutter, skal du gøre sådan:
Åben ”preferences” og vælg ”Video-> Output Modules”. Vælg herefter: “Advanced” option” i boksen Video Output Module” og vælg “Ascii Art Video output”. Genstart herefter afspilleren.
Dine film vil nu blive afspillet med bogstaver i stedet for pixels.