64Bit: Danske virksomheder optimerer sig ud af krisen

Krisetid er optimeringstid – og ikke nødvendigvis nedskæringstid. Det er der mange eksempler på i IT-verdenen. I disse måneder, hvor der er lidt længere mellem opgaverne og kunderne end normalt, bliver der nemlig optimeret på livet løs. Det gøres i høj grad ved at opgradere til 64bit og håndtere dokumenter smartere.

Virksomheder, der arbejder med computermodeller – og det er efterhånden alle produktionsvirksomheder, betyder ordretilbagegangen, at der nu indledes effektiviseringer og opgraderes. Det helt store lige nu er overgangen til 64bit-systemer frem for de gamle 32bit.

Computerne har understøttet 64bit i flere år med både Windows Vista64 og XP64, men det er først nu at både computere, operativsystemer og 3D-programmer for alvor spiller sammen i det nye 64bit-miljø. Det giver nogle store konkurrencemæssige fordele, som virksomhederne er ved at få øjnene op for.

”Det er kun et par måneder siden, Autodesk Inventor 2010 kom på markedet, som helt understøtter 64bit,” siger Leif Jessen Hansen. Han er direktør i softwaredistributionsselskabet CDLIGHT, der er en af landets førende udbyder af specialiseret 3D-software. 64bit gør simpelthen produktudvikling hurtigere og nemmere, fordi computerne arbejder mere smidigt.

64bit er en fordel for konkurrenceevnen
”Fordelen for vores kunder er, at de nu kan maksimere deres tidligere investeringer i hardware. Blot ved at opgradere til 64bit vil alt arbejde med tung 3D modellering foregå markant nemmere, mere glidende og hurtigere. Det er en kæmpe fordel set i lyset af, at det er på computerskærmene, at fremtidens produktudvikling foregår. Når vi så samtidig ved, at danske virksomheder allerede er langt fremme på dette område, så giver det en tiltro til, at vi står endnu bedre rustet til den internationale konkurrence, når økonomien lysner igen,” fortæller Leif Jessen Hansen.

64bit-teknologien er et rigtig godt eksempel på, at krisen kan bruges til at optimere interne processer. Det oplever CDLIGT også i forbindelse med andre softwareløsninger, såsom dokumentstyring. Her fokuseres på at gøre samarbejde nemmere og undgå rod, dobbeltarbejde og at man ikke kan finde virksomhedens væsentlige datagrundlag:

”Mange virksomheder bruger utroligt meget tid på at lede efter deres dokumenter og kommunikere omkring ting, som der egentlig bare burde være styr på. Vi ser nu hvor krisen kradser, at virksomhederne simpelthen ikke har råd til at have rod i deres dokumentation længere. Derfor kommer de til os for at få hjælp til at effektivisere,” siger Leif Jessen Hansen. Se mere på www.cdlight.dk


Tre fordele ved 64bit:

• 64bit programmer kan udnytte op til 64GB RAM. 32bit-programmer kan kun udnytte 4GB RAM.
• Hurtigere afvikling af store udregninger, herunder grafik og databasebehandling
• Hurtigere afvikling af mange åbne programmer samtidigt