Det er de færreste kommuner, der har implementeret en overordnet risikostyring. Men behovet er stigende, i takt med at de administrative procedurer efter kommunesammenlægningerne kommer på plads, og kvalitetsreformen sætter øget fokus på gennemsigtighed.
Risikostyring handler om overblik, og set fra Ernst & Youngs synspunkt særligt over de økonomiske risici, fastslår statsautoriseret revisor John W. Gedde fra Ernst & Young. Han arbejder til daglig med kommuner og regioner og har dermed indblik i det offentliges risikostyring – og mangel på samme.
”Rundt om i kommunerne og regionerne gøres et stort arbejde på mange områder med at håndtere risici. Eksempelvis er IT og beredskab langt fremme med det, vi kalder risikostyring. Men det, kommunerne i stigende grad efterspørger, er et samlet overblik over, hvad der kan gå galt,” mener John W. Gedde. Han oplever, at når kommuner forholder sig til risici, så er det ofte i en historisk kontekst. Man har indrettet sig efter tidligere tiders fejltagelser og har dermed løbende lappet huller. Det er på sin vis meget godt, men det giver sjældent et aktuelt billede af, hvilke risici en kommune rent faktisk står over for. På den måde kommer kommunerne til at forholde sig til, hvilke risici der allerede er taget højde for og ikke dem, som ligger og venter. Samtidig forsvinder overblikket over kommunens samlede risikobillede.
Risikostyring fører til nytænkning
”Som regel er der intet overblik over summen af de accepterede risici, som forefindes. Når man tegner en bilforsikring, gør man op med sig selv, hvor stor en selvrisiko man er villig til at betale. Når dette billede anvendes på en kommune, så kræver det først og fremmest en kortlægning af de væsentlige risici og dernæst en strategi, som fastlægger, hvor stor en grad af risiko kommunen er villig til at løbe. En myndighed kan således nemt være overforsikret på ét område og underforsikret på andre,” siger John W. Gedde. Han oplever, at arbejdet med risikostyring og risikoledelse i kommunerne ikke bare er en tung, administrativ opgave. Som regel fører den til nytænkning og en positiv refleksion over, hvordan risici og ressourcer administreres. I den forbindelse er det meget vigtigt for en succesfuld implementering af risikostyring, at kommunen selv tager ejerskab for projektet.
”Vi kan i Ernst & Young fungere som koordinatorer og projektledere. Vi rådgiver – men det er kommunen selv, der skal tage de vigtige beslutninger om risikovillighed og sørge for implementeringen i organisation,” fortæller John Gedde. Rent praktisk foregår arbejdet ved at Ernst & Young i samarbejde med kommunen nedsætter en projektorganisation, som kategoriserer kommunens væsentligste risici.
Godt tidspunkt at begynde på
Netop nu er kommunerne ved at komme sig ovenpå kommunesammenlægningerne. Det betyder, at de nye sammensmeltede kommunerne skal til at vænne sig til nye arbejdsgange. Her er der risiko for, at procedurer bliver glemt eller ’falder ned mellem to stole’, påpeger John W. Gedde. Derfor er det nu et godt tidspunkt at påbegynde en risikostrategi. Samtidig står kommunerne over for en kvalitetsreform, som stiller nye krav til styring, kvalitet og benchmarking. Også i den proces vil risikostyring være aktivt redskab i forbindelse med afvejning af politiske risici.