”Det bliver ikke nemmere,” siger Ramon Delima, Sales Manager for KLM i Danmark, om KLMs BlueBiz program. Alle kan oprette sig og begynde at optjene Blue Credits. – Det er gratis, og det kræver kun få klik at komme i gang.
KLMs BlueBiz program for erhvervsrejsende er allerede blevet en succes, siden det blev introduceret i Danmark for snart et år siden.
”Målet med BlueBiz-programmet er at give de små og mellemstore virksomheder mulighed for at få de samme fordele som de store kunder. Samtidig har vi ønsket at præsentere det nemmeste program for online-booking for virksomheder og privatpersoner, der rejser meget,” lyder det fra KLM.
Mange fordele
Hvor andre selskabers programmer ofte er meget komplicerede, har KLM valgt at satse på gennemskuelighed; faktisk er det så enkelt, at KLMs regler og betingelser fylder under to A4-sider. Denne måde at opbygge et bonusprogram har allerede ført til, at KLM har fået mange danske og skandinaviske kunder til at gå over til BlueBiz. ”For virksomheder kan det være vanskeligt at sammenligne de forskellige bonusprogrammer hos flyselskaberne. Vi har valgt at lægge det hele åbent frem på vores website www.klm.dk – eksempelvis vil tre rejser til New York fra København give Blue Credits nok til en rejse fra København til en europæisk hovedstad efter eget valg,” siger Ramon Delima.
Gennemskueligt system
For at gøre systemet endnu mere enkelt er pointsystemet med Blue Credits lavet sådan, at hver Blue Credit svarer til én krone. Det gør det gennemskueligt, hvor meget man har optjent. Optjener man Blue Credits i andre lande, svarer disse credits til den lokale valuta. Antallet af Blue Credits afhænger af to faktorer: hvilken rute man flyver, og hvilken klasse man flyver på.
Dækker hele verden
BlueBiz gælder ud over KLM også hos en række partnere verden over. Det betyder, at stort set alle destinationer i verden er dækket af programmet. Vælger man at booke sin rejse via et rejseselskab, kan man naturligvis stadig optjene Blue Credits. Man skal da blot huske at oplyse rejseselskabet om sit unikke BlueBiz nummer. Se mere på www.klm.dk.