Deler eller bruger du ulovlige filer, så er der en alvoirlig risiko for, at du havner i fedtefadet. Sidste slag fra Antipiratgruppen kom i midten af juni 2002, hvor en lang række kollegier med fogedens hjælp blev ransaget. Her fandt man en enorm samling af filer. Tusindvis af MP3-filer, film, programmer og alt muligt andet. Alt dette havde nogle hundrede kollegiebeboere samlet og delt med hinanden. Dermed har de begået lovbrud, og det gælder alle, som bare har haft adgang og viden om, at de var koblet til en server med det sprængfarlige indhold.
I flere uger havde Antipiratgruppens haft 5-6 mand på Lyngby-sagen. Gennem nyhedsgrupper og offentligt tilgængelige fildelingsprogrammer, som Kazaa og BearShare, havde de sporet sig ind på et centralt knudepunkt. IP-numrene og meddelelserne fra nyhedsgrupperne pegede alle på en række kollegier i det nordlige København. Beviserne var så klare, at fogeden med politiets hjælp kunne sættes ind for at stoppe netværket og stille bagmændene til ansvar.
Tilbage står nu en flok kollegianere uden filer og med kæmpebøder, der i flere tilfælde er større end de nogensinde kan modtage i SU. De havde omkring 2.500 musiknumre, cirka 150 spil og 300-400 film liggende. Filmene var de nyeste film på markedet, mp3-filerne var de seneste hits og spillene var også de nyeste. Kollegianernes fildeling sidestilles med simpelt tyveri, og nu skal de betale de 100.000-vis af kroner tilbage.
Store beløb
Det er ikke bare peanuts advokaterne går efter når en organiseret ring af fil-delere optrævles. Rettighederne til musik, film og spil tilhører ofte store internationale virksomheder, og når de tænder op i jura-ovnen, så er det ikke håndører, de kræver ind. Hver enkelt ulovligt kopieret fil koster en fast takst i bøde. Dertil kommer, at lovbryderen skal betale for sagens omkostninger.
Erstatning for vold, mord og den slags kan ikke måle sig med straffen for at have 500 ulovlige filer liggende. Virksomhederne, der har rettighederne, skal nemlig have erstatning for hver enkelt fil, så det er udelukkende et spørgsmål om antallet, -og den moderne teknologi har gjort det muligt at være tyv i million-klassen blot ved, at man får et password fra sin kollegie-kammarat.
På vagt
Antipiratgruppen, der er en sammenslutning af dem som ejer rettighederne til filerne, er på krigsstien.Det gør de blandt andet under sloganer som: ”Vi sagsøger dig ind i helvede” og ”Parkeringsbøder bliver din mindste bekymring”. –Og de har en række redskaber til det. I de fleste peer-to-peer netværk oplyses IP-numre på dem, som deler og henter filer. Det betyder, at Antipiratgruppen uden videre kan henvende sig til net-udbydere og få oplyst, hvem der sidder bag skærmen, eller hvem der bestyrer en ftp-server. Antipiratgruppen råder også over andre redskaber, som de ikke ønsker at fortælle om af hensyn til kommende sager.
Ingen kan vide sig sikker
Antipiratgruppen går i øjeblikket efter de meget etablerede grupper af pirater, kopister og ulovlige netværk. Det er først og fremmest netparties, kollegier men også enkeltpersoner, der sælger brændte cd´ere og virksomheder, hvor en hurtig netopkobling og god harddiskplads gør det fristende at hente og dele mange ulovlige filer.
-Men man kan ikke vide sig sikker siger advokat Niels M. Andersen, der er Antipiratgruppens advokat og talsmand.
”Vi går efter al ulovlig kopiering og pirateri. Det er klart, at sagen skal have en vis størrelse før vi går ind i den. Grænsetilfælde, der måske handler om, hvorvidt en enkelt cd er kopieret til privatbrug eller til en gave, holder vi os fra. Vi går efter distribution af filer og de helt klare ulovligheder,” siger han.
Ingen undskyldning
Loven er helt entydigt på Antipiratgruppens side. Undskyldning som: ”Det gør alle” eller ”Jeg troede, at man godt måtte” preller helt af på dommeren, der blot regner ud hvor meget erstatning rettighedshaverne skal have. Det svarer til, at man stjæler i en butik. Rettighederne tilhører firmaerne, programmørerne og kunstnerne, og juridisk er der tale om direkte tyveri, hvis man kopierer og deler deres filer og værker.
Satserne for ulovlig deling og besiddelse af filer er som følger:
• Et musikstykke i eksempelvis mp3-format: 20 kr.
• Et helt album, eksempelvis en brændt cd: 60 kr.
• En spillefilm: 200 kr.
• Et computerspil: 300 kr.
-Så kan man selv regne ud, om man har råd til at betale bøden…
Rimeligt?
Men er det også rimeligt? En stille kollegie-pige der er koblet på netværket, men ikke benytter og måske intet aner om MP3 og DIVX, hvad sker der med hende?
”Sagen fra kollegierne i Lyngby er meget klar. Man skulle have et password fra administratoren for at få adgang til filerne, og derefter skulle man downloade dem. Intet var overladt til tilfældighederne, og alle har derfor vidst, at det var ulovligt. Mange der bor på kollegierne har da også takket nej til tilbuddet om de ulovlige filer. Nogle af dem har ligefrem udtalt til pressen, at de synes, det er helt i orden, at piraterne får deres straf,” siger advokat Niels M. Andersen.
I langt de fleste tilfælde bliver der indgået forlig med piraterne. Det gør rettighedshaverne ikke, fordi de er venlige, men fordi de sagsøgte ofte er studerende eller af anden grund simpelthen ikke har råd til at betale erstatningen. En studerende, der får et krav om 400.000 kr., er naturligvis ude af stand til at betale. Om han så bliver dømt til at betale 1 mio. kr., kan man alligevel ikke hive pengene ud af ham. Istedet kan forliget betyde, at der bliver lavet en afdragsordning på et mindre beløb.
”I mange tilfælde må forældrene træde til og betale dele af eller hele bøden,” siger advokat Niels M. Andersen. ”Sådan er det ofte, når unge kommer ud i problemer.”
Mænd er værst
De høje erstatningskrav står i modsætning til den udbredelse, som piratkopiering og distribuering har. Ifølge advokat Niels M. Andersen fra Antipiratgruppen skyldes det en kombination af flere faktorer:
”Vi kan se, at piraterne befinder sig i alle sociale lag. Det er næsten altid mænd i 13-50 års-alderen. Kvinderne kopierer stort set ikke, men de er ligeså slemme til at hæle som mændene. Halvdelen af alle ulovligt brændte cd´ere findes i kvindernes musiksamlinger, men de har ikke lavet dem selv,” siger han. Det er et helt klart mønster at mænd er værst, og at de unge er bedst til det tekniske , mens de ældre typisk er aftagere af ulovligt software og underholdning. Det er også tydeligt for Antipiratgruppen, at der normalt ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor lovlydige folk ellers er, og hvor de kopierer og deler ulovlige filer.
Vrede forældre
Niels M. Andersen husker en reaktion fra en af deltagernes far ved et stort netparty i Esbjerg, Connect#12, der blev afbrudt af Antipiratgruppen og politiet i oktober 2001.
”Han var meget højrøstet og kunne ikke forstå at hans søn skulle være kriminel blot for at have siddet foran computeren. På den anden kunne vi dokumentere, at der var udvekslet filer til en værdi af omkring 10-15 mio. kr. på stedet. Hvis mandens søn var snuppet i at have stjålet 1 mio. kr. fra et supermarked, så havde hans reaktion nok været anderledes.” Antipiratgruppen mistænker netparties for at at være en markedspladser for de nyeste ulovlige filer. Når folk kommer hjem fra et netparty, så begynder kopieringen igen til venner, kolleger og familie. Derfor har netparties længe være i Antipiratgruppens søgelys. Det har ført til at Antipiratgruppen har skrevet en længere vejledning til arrangører af netparties, så de kan undgå besøg af myndighederne. Ved netpartyet i Esbjerg der rejst erstatningskrav mod flere end 300 unge.
Manglende opdragelse
Niels M. Andersen mener, at en af årsagerne til, at vi tager så let på de digitale rettigheder, er, at teknologien er så ny:
”Vi har lært, fra da vi var børn, at vi ikke måtte gå over for rødt lys og stjæle slik nede i butikken, selvom det ligger fremme. –Men vi er aldrig blevet opdraget til, at vi ikke må stjæle af andres rettigheder. Det er et kæmpehul i vores opdragelse, og det får konsekvenser. Det er jo ikke fordi piraterne ikke har råd til at købe en cd eller se en film. I forhold til hvad det koster at sende en overtakseret sms eller købe en buket blomster, så er det jo ikke meget at betale 150 kr. for en cd, som man kan have hele livet igennem,” mener han.
Antipiratgruppen består af flere organisationer, som repræsenterer rettighedshavere til film, musik, spil og programmer. Det er eksempelvis Dansk Musikerforbund, en organisation af pladeselskaber og udgivere af spil og video, KODA samt Dansk Artistforbund. Samlet set dækker medlemmerne halvdelen af udgivelserne på det danske marked. Organisationen har en klar og agressiv profil, fordi det skræmmekampagner faktisk virker på dette felt. På Antipiratgruppens hjemmeside ligger en samling lovtekster samt råd til privatpersoner, virksomheder og arrangører af netparties, så kan undgå de værste faldgruber. På sitet opfordres man også til at anmelde folk, der bryder loven. Se mere på www.antipiratgruppen.dk
Det må du ikke:
• Uploade musik, spil, film og programmer til din egen eller andres hjemmeside.
• Lave kopier af disse ting til venner, familie, naboer og kolleger.
• Dele musik, spil, film og programmer på netværk, netparties eller over Internettet.
• Henvise andre til ulovlige filer, eksempelvis ved at linke til dem fra din egen hjemmeside.