Den danske del af Tomra System A/S, som håndterer returvarer for dagligvarekæder, har fået et intelligent telefonsystem. Systemet der baserer sig på Aastras Ascotel 300 sørger både for, at der altid er adgang til montagefolk og at opkald automatisk viderestilles til rette medarbejder.
Sidste år valgte Tomra System A/S at gå over til IP-telefoni baseret på Aastras Ascotel 300. Virksomheden havde en række krav og ønsker til deres kommende telefonisystem, og de er alle blevet indfriet takket være fleksibiliteten i Ascotel 300 og de tilhørende applikationer.
”Vi ønskede at have et større overblik over vores medarbejdere både i vores afdelinger og ude i landet. Vores gamle IP-telefonsystem fungerede ikke optimalt, blandt andet kunne vi ikke omstille fleksibelt nok, og ventende opkald kunne ikke sættes på ventefunktion. Det kan vi nu, og i det hele taget fungerer systemet efter hensigten med vores egne tilpasninger,” siger Henrik Lous, der er support manager hos Tomra System A/S. Udover Ascotel 300 har Tomra installeret et statistikmodul, Telestat, der gør det muligt at danne rapporter om effektiviteten af virksomhedens telefoni, samt et GSM-modul, der giver billige mobilopkald til virksomhedens mobile medarbejdere.
Ascotel 300 giver kunderne tryghed
Tomra har haft Ascotel 300 siden midten af 2007 og de 25 stationære og 35 mobile brugere er tilfredse med løsningen, som har skabt større sikkerhed i kommunikationen. Dette har særligt været en fordel i forbindelse med Tomras vagtordninger. Virksomheden lover sine kunder en responstid på maksimalt otte timer, og det stiller krav til medarbejdernes tilstedeværelse. Med Ascotel 300 kan medarbejderne selv ringe ind til systemet og melde sig ind eller ud af vagtordningen. Systemets administrator er dermed løbende orienteret om hvorvidt, der er kapacitet til at håndtere kundernes behov.
Automatisk sortering af opkald
Et andet vigtigt element for Tomra System A/S har været muligheden for at kunne modtage sorterede opkald. Via det installerede call-center på Ascotel 300 vil opkald blive sendt til den rette medarbejder. Eksempelvis vil opkald fra kendte varehuskunder bliver genkendt ud fra deres nummer og helt automatisk stillet om til den ledige medarbejder, som er bedst egnet til at håndtere netop den kunde.
Tomra System A/S’ system er leveret af Neuco A/S, der har specialiseret sig i salg og opsætning af Aastra-produkter.
Tomra Systems løsning består af:
1 stk. Ascotel 300 pakke
1 stk. ISDN x 4
1 stk. SM-DSP2
1 stk. Rack Mount Kit
13 stk. Strømforsyning
13 stk. Office 70 IP
13 stk. Licens til 70IP
8 stk. VoIP kanaler
1 stk. Basic CTI (OIP)
1 stk. OIP Call Center
4 stk. Std.licenser OIP
4 stk. Prof. Licenser OIP
1 stk. Komp. VM
1 stk. DECT pakke 3
Om Tomra System A/S
Tomra er verdensledende inden for returvarehåndtering. I Danmark har Tomra eksisteret siden 1973 gg virksomheden har gennem 90′ erne fået en stor opbakning fra dagligvarehandlen, fordi Tomra tager sig af butikkernes komplette returvare-håndtering nemlig flaskeautomat, bagrumsudstyr, affaldsunit, håndvaskeunit, flytning af flaskerum til butiksindgangen osv. I dag tæller Tomras organisation i Danmark mere end 30 medarbejdere samt et korps af freelance-montagefolk til at klare spidsbelastninger. Tomras produktspecialister kan derudover skræddersy løsninger til alle individuelle behov, som findes i de enkelte butikker.