Efter et tab på 40 mio. kr. bliver chefen og idémanden bag Audionord og butikskædene Cykelklubben, Peter Lyngdorf, skiftet ud. Hans afløser er ansat, men ledelsen ønsker endnu ikke offentliggøre hans identitet.
Cykelklubben blev etableret af Peter Lyngdorf, der også er stifter af Audionord-koncernen. Netop cykelbutikkerne har været den direkte årsag til, at Audionord-koncernen har kørt med underskud i de seneste tre år.
Ledende stilling
Peter Lyngdorf flytter fra koncernens daglige ledelse til en ledende stilling i et andet af koncernens selskaber, Tact Audio, der producerer og udvikler højttalerenheder. Blandt andet verdens første digitale højttaler.
Også Audionords administrerende direktør Poul J. Lund forlader sin stilling som direktør og bliver chef for det største selskab i koncernen, Hi-fi klubben, der har 55 butikker. Han bliver dog i koncernens direktion. Han siger: Store overraskelser
“Omsætningen gik meget godt i cykelklubben, men indtjenningsmæssigt har der været betydelige overraskelser. Vi er jo en audio-koncern, og der er stor forskel på at sælge audio og cykler.” Cykelklubben blev i februar solgt til en konkurrerende cykelforhandler i Århus.
“Vi satsede på amerikanske mountainbikes, men for et par år siden vendte markedet sig imod citybikes, og da led vi betydelige tab,” siger Poul J. Lund
Aktionærerne i Audionord satser på, at koncernen bliver børsnoteret. Denne plan er blevet flere udskudt flere gange, men koncernen satser på at komme på børsen i august år 2000.