Blot demoversionen ville være en klar kandidat til årets spil, men den færdige udgave, som nu ligger klar er intet mindre end et mesterværk. Det er heller ikke uden grund, at spillet i demoudgaven har været det næstmest spillede onlinespil i de seneste uger overhovedet i verden. –Og det kun i demoversionen!
Det er ikke fordi, 3d-shooter elementet er det bedste, vi har set, og heller ikke fordi flyve-delen er enestående. Ej heller de mange tanks, håndvåben, skibe og alt muligt andet er enestående. Det er gameplayet, grafikken og en dejlig logisk håndtering af selv komplicerede operationer på slagmarken.
Singleplayer spillet er ikke noget særligt selvom EA-Games lover det mest kvalificerede modspil fra bots, der indtil videre er se. Men spiller man på netværk med virkelige mennesker, sker der noget. Det er muligt, at være op til 32 levende spillere på hvert af de to hold, og det er rigtig mange at holde styr på. EA GAMES har satset stort, for det er nødvendigt, at der hele tiden er flere hundrede spillere online for at få forskellige spil på flere niveauer.
Autentisk miljø
Spillet gennemgår en række af de vigtigste slag under Anden Verdenskrig. Det er gjort meget autentisk og til tider gribende. Når man kører af sted i en af mandskabsvognene på vej til fronten, kan man se de andre spillere på nært hold. De fleste har vidt åbne øjne, lidt nervøse trækninger og de hyperventilerer af frygt. Lyden af jern-bælterne under køretøjet og ekkoerne af det tunge artilleri i nærheden gør illusionen næsten fuldkommen.
Inden spillet går i gang, vælger man, hvilken side, man vil være på, og hvilken rolle man vil have. Man kan vælge mellem snigskytte med riffel, antitanker med bazooka, ingeniør, der kan fixe tanks, fly og artilleri. Man kan også vælge at være mediciner eller minør. Alle typer har også mulighed for at skyde med pistol, bruge kniv eller kaste håndgranater. Desuden kan alle typer spillere styre de forskellige køretøjer, kanoner, skibe og fly. Det hele går op i en højere enhed når flere soldater bemander eksempelvis et fly og den ene tager sig af flyvning og bombning, mens den anden arbejder med maskingeværet for at plaffe fjendtlige forfølgere ned. Det samme kan man gøre med tanks og skibe.
Stiller krav til spillerne
Et minus kan være at spillet er beregnet på mange spillere. 10 spillere er næsten for lidt for det giver hold på 5 og det er banerne for store til. Er men derimod 15 spillere på hvert hold, så er der slag i bolledejen og hele tiden positioner at forsvare og angribe.
Et andet minus er at spillet stiller store krav til spillernes teamspirit. Lidt for ofte er der nogle kvajpander, der render rundt og ødelægger spillet for andre ved at skyde på sine medspillere eller udelukkende leger ved at lave loops med de dyrebare fly. Spillet er bygget til at alle skal være interesserede i en god spil-oplevelse sammen.
Det store plus er, at efterhånden, som man lever sig ind i spillet, lærer man nogle tricks. Det kan ofte betale sig at blive ved en øde post med en sniper-riffel og bare vente på modstanderne. Man lærer også, hvor de kraftfulde tanks kommer, og med dem er det tit en leg at indtage positioner, som kun er bemandet af fodsoldater.
Avanceret kommunikation
Spillet har en række talte kommandoer, som bliver råbt højt til alle modspillere. Er man amerikaner bliver de sagt på amerikansk, men er man på japansk, russisk eller tysk hold, så bliver der råbt på de sprog, og det kan være lidt forvirrende, hvis man ikke er flydende på alle hovedsprog. –Men lærer man at bruge kommandoerne og spiller man med folk, som rent faktisk lytter til dem og handler ud fra dem, så åbner der sig nye dybder i spillet. Det er naturligvis også muligt at skrive kommandoer direkte til hele holdet eller til enkelte spillere. Det kan i sig selv være underholdene at følge dialogerne mellem 64 trængte og stressede online-soldater.
Spillet byder også på nogle store kraftige kanoner. De er svære at bruge, fordi de kræver en til at skyde og en snigskytte med en kikkert til at udstikke målet. Har man først lært at arbejde sammen på den måde, så har man et utroligt kraftigt og præcist våben til rådighed. Det er igen et eksempel på, at spillet stiller krav til kommunikation og samarbejde.
Computeren skal følge med
Spillet stiller store krav til computeren. Grafikken kan faktisk blive så ligeså god som dit grafikkort kan rende. Jeg måtte udskifte mit ATI 32mb Fury Pro fra 1999 for at kunne køre spillet, fordi det ikke understøtter ”Hardware Transform & Lightning”, HW-T&L. Heldigvis kunne jeg låne et Geforce 1. og det kører fint på 600X800, selv med fuld detaljerigdom og næsten alle effekter slået til. Spillet æder utroligt meget ram. På en XP maskine med 512 mb-ram kan det uden videre snuppe næsten 400 mb-ram, så man skal ikke have alt for mange andre applikationer åbne mens man spiller.
Producenten skriver, at minimum er en 500 MHz CPU og 128 Megabytes RAM, men det lyder alt for optimistisk. 512 Mb ram og en CPU på ikke under 1 GHz må være det acceptable minimum.
Spillet har naturligvis allerede fået sine klaner, mestrer og fansites. Det vil helt sikkert appellere til alle, der kan lide 3-shooter- og multiplayerspil. En klassiker indenfor multiplayer er født.
Se mere på det danske forum: www.battlefield1942.dk
-Eller på det officielle site: www.battlefield1942.ea.com
BILLEDTEKSTER:
Screenshot 1.
En sniperriffel er genial til at pille fjenderne ned på afstand, men som nærkampvåben er riffelen ubrugelig, da man skal lade efter hvert skud. Sniperen har også en vigtig rolle som udpeger af mål for det tunge artilleri. Her har sniperen ramt en fjende, der styrede et maskingevær på en fjendtlig tank.
Screenshot 2 og 3
Makskingevær på toppen af tanks er glimrende til at skyde fly ned med. Desværre når piloten næsten altid at hoppe ud inden flyet smadres.
Screenshot 4
Køretøjerne er bygget meget præcist efter de originale modeller fra Anden Verdenskrig. Her er det en japansk tank bygget i tyskland.