Bedre sikkerhed ved udlån mellem private på fairrates.dk

På Fairrates.dk er det blevet mere sikkert og billigt at låne og udlåne penge mellem private. Et omfattende ratingsystem gør det nemt at se risikoprofil på lånerne og derved sikre de bedste renter – for både lånere og udlånere.

Fairrates.dk, der er en online-platform for lån mellem private, er nu blevet mere sikker at bruge. Et ratingsystem viser lånernes risikoprofil fordelt på fem grupper – A, B, C, D og R. Man kan eksempelvis se, om en låneansøger er registreret hos RKI, hvor stor indkomst vedkommende har, boligforhold og meget andet. For at en låntager kan komme i A-, B-, C- eller D-gruppen, skal oplysningerne være bekræftet over for Fairrates.dk gennem bankoplysninger eller andre sikre kilder, som dokumenterer oplysningernes rigtighed. En låntager, der ikke har dokumenteret sine økonomiske forhold eller er registreret som dårlig betaler, vil derimod have kreditraten ”R”.

Fair rente og risiko
”Vi har ønsket at hjælpe dem, som er i bankernes traditionelle risikogruppe. Det kan være folk, som lige er blevet skilt, har brug for penge til et indskud eller ønsker at rydde op i klatgæld. Vores långivere på fairrates.dk kan nu se, nøjagtigt hvilken risikogruppe disse lånere er i, og dermed kan man finde en mere fair rente, som meget præcist tager højde for risikoen,” siger Robert Bialek, der er direktør i Fairrates.dk.
Han mener, at systemet gør det mere interessant for låntagere at dokumentere deres økonomi – alternativet er at skulle betale for høje renter.

Bedre overblik over lånernes profil
Det nye ratingsystem er allerede taget i anvendelse, og brugerne har budt det velkomment. Ingen brugere er endnu i klasse ”A”, men Fairrates.dk er netop nu travlt optaget af at godkende dokumentation fra låntagere, som med stor sandsynlighed vil få den bedste rating.
Det betyder blandt andet, at fairrates.dk står inde for, at låntageren i klase ”A” ikke står i RKI, har egen bolig og desuden har en månedlig indkomst – eller kassekredit – på over 30.000 kroner. Disse oplysninger og flere andre kan ses via det nye ratingsystem på Fairrates.dk.

Spred risikoen på flere grupper
”Ratingsystemet gør det muligt for private udlånere at specialisere sig inden for de forskellige kategorier. Ønsker man mulighed for et højt afkast, må man tage en risiko – vil man hellere det sikre, så vælger man lånere fra kategori A og B,” fortæller Robert Bialek. I øjeblikket arbejdes der på et nyt system, som gør det muligt for udlånere at tildele en vis procentdel af deres midler til de forskellige risikokategorier. Dette system præsenteres senere i efteråret 2007.

Om Fairrates.dk
Fairrates.dk har eksisteret siden begyndelsen af 2007 og har allerede formidlet lån mellem private for over en halv million kroner. Privatlån er for mange den eneste mulighed for at låne penge – og for mange andre er det et nemt og hurtigt alternativ til banker og andre låneinstitutioner. Fairrates.dk har nu flere end 500 brugere landet over og tre ansatte. Se mere på www.fairrates.dk

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Direktør Robert Bialek
direkte: +45 8896 8822
mobil: +45 2326 4768
rb@fairrates.dk

FairRates K/S
Rådhuspladsen 16,
1550 København V

www.fairrates.dk