Bilstereoen snakker med iPod

Blaupunkts nye Brighton MP35 bilstereo er kompatibel med en vifte af eksterne enheder – heriblandt Apples iPod. Det betyder, at man kan tage mange tusinde musiknumre med sig på farten og nyde dem i bilens anlæg.

Blaupunkts 2005-serie af bilradioer byder på mange nyskabelser, og først og fremmest står design og brugervenlighed i højsædet. Brighton MP35 ligger i i den fornuftige ende af prisskalaen, men der er hverken sparet på tekniske finesser, design eller råstyrke. Designet har fået en opstrammer i forhold til de seneste års modeller, og aftagelig frontklap er nu standard i alle de nye bilradioer i Entryline-serien.

Brighton MP35 er kompatibel med Apples iPod via separat interface, men kan også afspille mp3-filer direkte fra mp3-cd, og med 4 x 45 W som maksimal udgangseffekt vil lydstyrke og kvalitet tilfredsstille selv meget krævende brugere. Vil man benytte Brighton MP35 i forbindelse med en decideret autoforstærker, kan dette lade sig gøre via en indbygget 4-kanals preamp-udgang.

Anlægget har også overtaget GALA-teknologien, som ellers kun kendes fra dyrere anlæg. GALA er automatisk kompensering for kørestøj. Når lydniveauet i kabinen stiger pga. kørsel og vindmodstand, sættes lyden på anlægget automatisk også tilsvarende op.

Mp3-afspilning er blevet gjort endnu nemmere med et stort display, som viser ikke bare de enkelte musikfilers navne, men også navne på mapper med op til 64 tegn. Brighton MP35 understøtter både cd-r og cd-rw med bithastigheder på mellem 32 og 320 kbit/sek. Variable bithastigheder understøttes også. En avanceret antistøds-hukommelse sørger for, at selv de mest ujævne veje ikke påvirker afspilningen af mp3 eller traditionelle cd´ere.

Brighton MP35 er kompatibel med en lang række ekstraudstyr fra Blaupunkt – herunder cd-bokse, ratbetjening, fjernbetjening, telefontilslutning og meget mere.

Features:
• Mp3-drev med anti-stød-hukommelse
• 1 Aux-indgang
• 4-kanals preamp-udgang (2 V)
• 4 x 45 W maks. effekt
• iPod-kompatibel via separat interface
• Blå displayfarve

Brighton MP35 er på markedet i maj 2005.

For yderligere information kontakt venligst: