Blaupunkt overrasker med nyt bilstereoprogram

Blaupunkt skifter de tidligere sortimenter ud til fordel for tre nye stærke serier af bilstereo: EntryLine, MidLine og TopLine, der alle kommer på markedet i løbet af foråret 2004. De nye modeller byder på mp3-afspilning, avancerede radiofunktioner og endnu bedre lyd samt muligheder, du aldrig har set før i bilstereo.

Blaupunkts bilstereomodeller byder på avancerede og brugervenlige funktioner for enhver smag og ethvert budget. Uanset om man er til digital radio, mp3-afspilning, tidskompensering, equalizer med 108 bånd eller blot en bilstereo med en velfungerende brugerflade og et afdæmpet design, vil der være noget at kigge på, når de tre serier bliver introduceret. De overordnede målsætninger med serierne har været at tilbyde den bedste brugervenlighed samtidig med, at der tages højde for forbrugernes stigende krav til personlige indstillingsmuligheder.

EntryLine
EntryLine er for de prisbevidste kunder, der vil have et funktionelt og konkurrencedygtigt anlæg til bilen. Flere af modellerne kan afspille mp3-filer fra cd-rom. Sublim og kraftig lyd, flot design til den prisbevidste, simpelthen.
Cd-drevet i EntryLine-modellerne er nyudviklet, og det samme er displayet, der kan vise ni tegn – eksempelvis navnet på din cd eller hvilken radiokanal, der høres.

MidLine
MidLine er for krævende brugere, der vil have lyd i en kvalitet over det sædvanlige, equalizer og nyeste teknologi inden for radiomodtagelse. Der er fokuseret på et design i stål/sort og en sammensætning af features, der kan tilfredsstille selv krævende kendere af bilstereo. Eksempelvis finder vi her modellen Acapulco MP54, der takket være sit VarioColour Display kan vise ikke mindre end 4.096 farver. Den store skærm benyttes til at vise beskeder om radiokanaler, detaljerede oplysninger om mp3-filer og flotte animerede demoer. Som noget nyt er det desuden blevet muligt at afspille en cd-rom med mp3, samtidig med at man browser i listen over sange. Denne funktion har alle MidLine modeller, der kan afspille mp3.

TopLine
TopLine er for de kræsne brugere, der forventer samme, eller bedre, lydkvalitet og funktionalitet i bilen som i stuens Hi-Fi-anlæg. I TopLine-serien finder du mp3 i alle modeller, tidskompensering, så lyden fra højttalerne når lytteren på præcist samme millisekund, avancerede radiofunktioner, der gør FM-modtagelse til en leg – også i områder, hvor der tidligere har været modtageproblemer. Topmodellen fra TopLine-serien, Bremen MP74, kan kobles til computeren. Det giver mulighed for at foretage komplicerede indstillinger af alle features fra computerens brugerflade.
TopLine har et stort display (77 X 28 mm) med utallige muligheder for farve og kontrastindstillinger.

Fælles for de tre nye serier er afdæmpet, stilfuldt design og ergonomisk udformning. De understøtter alle fire højttalere, og flere har udgang til subwoofer og centerhøjttaler. Alle modeller kan i øvrigt betjenes fra rattet via en remote control, der leveres som ekstraudstyr til de fleste modeller.

Uanset dine præferencer og behov vil Blaupunkt i 2004 være det sikre bud på en perfekt bilstereo.

For yderlige oplysninger kontakt venligst:

Daniel Nilsson
Blaupunkt | Trade Marketing Manager – Car Stereos
daniel.nilsson@dk.bosch.com

Blaupunkt
Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
DK – 2750 Ballerup
Tel.: +45 44 89 83 74
Fax: +45 44 89 86 44
Cell: +45 20 33 07 21
www.blaupunkt.dk