Det grønlandske hjemme-styre vil have øget støtte og mere indflydelse. De nuværende aftaler med Danmark er forældede, hedder det i et grønlandsk forhandlingsoplæg.
Grønland stiller nu krav om øget selvstyre, større tilskud, genforhandling af råstofaftalen og en uvildig undersøgelse af Danmarks sikkerhedspolitiske gevinst i Grønland. Det sker samtidig med, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) søger at afslutte forhandlingerne om færøsk løsrivelse fra rigsfællesskabet.
Det grønlandske udspil vil blive forelagt den danske regering til oktober under genforhandlingerne af det grønlandske bloktilskud, oplyser landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, Siumut (S) og vicelandsstyreformand Josef Motzfeldt fra koalitionspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) til Jyllands-Posten.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen ønsker ikke at udtale sig detaljeret om kravene, men siger omkring eftersyn af hjemmestyreaftalen:
“Først når den grønlandske selvstyrekommission har afsluttet sit arbejde i 2001 er regeringen rede til at forhandle de grønlandske ønsker.”
Tunge områder
Udspillet, der består af fem punkter, er det hidtil mest omfattende siden forhandlingerne i 1978 om hjemmestyreaftalen:
Større bloktilskud for de samfundsområder som hjemmestyret varetager i dag.
Øget selvstyre og overtagelse af områder som udenrigspolitik.
Genforhandling af hjemmestyreaftalen og opnåelse af status som partner i rigsfællesskabet.
Ny råstofaftale med større grønlandsk andel.
Uvildig undersøgelse af Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitiske gevinst med henblik på at få andel i de danske indtægter.
Landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt understreger, at Grønland ikke lægger op til løsrivelse.
“Jeg håber ikke, at Nyrup smider os ud af rigsfællesskabet, fordi vi har et øget behov for penge fra Danmark,” siger Jonathan Motzfeldt, som endnu ikke vil sætte tal på kravene.
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Martin Paldam mener, at kravene kun er en bekræftelse af, at Grønland fortsat satser på en tilskuds-økonomi.
“På den en side bliver Grønland stadig mere politisk uafhængig og stadig mere grønlandiseret. På den anden side bliver Grønland stadig mere økonomisk afhængigt. Kan det ende andet end galt?” Selv om der i Landstinget er bred politisk enighed om de fleste krav, rejser oppositionspartiet Atassut (A) skarp kritik af større danske bidrag.
“Det er den helt forkerte vej for vores økonomi,” siger medlem af landstingets finansudvalg Anders Nilsson (A).