Dansk Mercedes-specialist har udviklet fremtidens system til at søge og købe reservedele på. Udlandets interesse for systemet er så stor, at softwaren nu går hen og bliver en eksportsucces. Potentialet er meget stort, og det danske system benyttes allerede i Polen, Norge og så fjernt som i Caribien.
Mercedes-specialisten Gørløse Autoimport har udviklet et onlineværktøj, der kan guide mekanikere og bilejere frem til den rette reservedel. Databasen er online og åben for alle, og det som gør den speciel er, at det er muligt at lokalisere og købe både originale og uoriginale reservedele via stelnummer. Samtidig er alle dele specificeret ned til mindste detalje, og for at gøre søgning nemmere er alle dele præsenteret med foto.
Bred anvendelighed af reservelsdatabase
Den grundige opbygning af systemet, som appellerer både til private og til værksteder, blev sidste år præsenteret på en den internationale messe Automechanika i Frankfurt. Her var interessen fra markedet store spillere overvældende. Databasen kan nemlig nemt oversættes og benyttes på andre markeder, og det betyder, at softwaren bag nu er ved at blive en eksportsucces for Gørløse Autoimport.
”Der er ingen grund til at vores system kun skal være til gavn for Mercedes-ejere i Danmark, når det ligeså godt kan benyttes i resten af verden,” siger Flemming Thingmand Henriksen. Han har drevet Mercedes import siden 1985.
Systemet har taget to år at udvikle af virksomhedens egne IT-folk med reservedelschef og projektleder Thomas Erner i spidsen. På www.autoimport.dk, hvor der sælges reservedele til Mercedes, er der nu 12.000 besøgende om måneden fra hele verden. Nu er systemet på vej til udlandet via et franchisekoncept, som sikrer Gørløse Autoimport en fast procentdel af omsætningen. Det tegner allerede nu til at resultere i en millionomsætning i 2009.
Ny løsning på gammelt problem med reservedele til Mercedes
”Databaser med autoreservedele har traditionelt været ret utilgængelige. Det har hidtil været forbeholdt autoriserede værksteder at søge i producentens database, og det har krævet speciel adgang og kendskab til reservedelenes koder. Med vores system kan der søges i stelnummer, billeder, fritekst eller man kan søge efter bilmodel og årgang. På den måde får man har garanti for, at man finder den rette reservedel lynhurtigt. Samtidig er vores database åben for alle internetbrugere, der kan købes online og man er ikke bundet af bilproducentens priser og vilkår fordi alternative reservedele også præsenteres. Det her er den nemmeste og billigste måde at købe reservedele på nogensinde,” siger Flemming Thingmand Henriksen.
Det betyder, at der kan spares betydeligt – op til 50 procent – på reservedele, i forhold til hvis de bliver bestilt hjem fra et autoriseret værksted. Se systemet på www.autoimport.dk
For yderligere oplysninger kontakt venligst
Reservedelschef og projektleder Thomas Erner
Gørløse Autoimport ApS
3330 Gørløse
Tlf.: 48 21 78 78