Dansk rummedicin

Forsøg med vægtløse personer skal bidrage til at afklare, hvordan kroppen fungerer. Rigshospitalets forsøg er optakt til eksperimenter, der skal udføres i rummet.

Og igen. Tøm sækken og ud. Og igen. Tøm sækken og ud. Og igen. Tøm sækken og ud. I en fjern afdeling af Rigshospitalet i København på det gamle militærhospital ligger Rummedicinsk Laboratorium. Jyllands-Posten er med til et eksperiment på en forsøgsperson, der netop er blevet sænket ned i en vandtank. Han har et mundstykke i munden og indånder med tunge drag luften fra en sort gummisæk, der er forbundet med en bunke ledninger.
Rundt om på væggene hænger billeder fra rumprojekter. Nogle af dem er signeret af de medvirkende astronauter.
Forsøget i vandtanken er et led i et større forskningsprojekt, som snart skal realiseres i rummet med astronauter som forsøgspersoner. I mangel af vægtløshed benytter de forskeren Dr. med. Peter Norsk DAMEC Research sig af en forsøgsperson, der gentagne gange nedsænkes i en specialbygget vandtank.
“Den mest udbredte misforståelse om rummedicin er, at det udelukkende handler om astronauters sundhed. Det handler om grundforskning. Vi forsøger at finde frem til nogle helt generelle svar på hvordan kroppen fungerer, og det gøres bedst ved at vi undersøger den bredt. Det har vist sig at den vægtløse tilstand kan give mange af de svar,” siger Peter Norsk, mens en computerskærm tegner en graf over gasindholdet af forsøgspersonens udånding.

Eksperimenter i rummet
“Rummedicinen er kort sagt grundforskning i menneskekroppen til brug på jorden,” Rummedicins Laboratorium har eksisteret siden 1988 og er en del af det europæiske rumsamarbejde. Det betyder, at Peter Norsk og hans stab på 10-15 mand har haft adgang til at udføre eksperimenter på astronauter i rummet fra både Europa, Rusland og USA.
Vandet i tanken er konstant 35 grader varmt for at forsøgspersonen hverken skal fryse eller få det for varmt. Han sidder på en stol, som med en fjernbetjening kan hæves og sænkes, og overfor er der stillet et fjernsyn med video op. Her kan forsøgspersonen så vælge at se Løvernes Konge, mens han prøver at få timerne til at gå.
Forsøgene på Rigshospitalet er alle optakter til de eksperimenter, der skal udføres i rummet. DAMEC har fået lov til at udføre seks forsøg med nyrefunktion, blodtryk og blodkar på Den Internationale Rumstation, ISS, der er ved at blive bygget. Disse forsøg er ved at blive tilrettelagt gennem forsøg med simulationer af vægtløshed Rummmedicin tager udgangspunkt i, at menneskekroppen er konstant er påvirket af tyngdekraften. Det kaldes også “tyngdestress”, og beskrives som de menneskelige organers reaktion på det evige tryk, tyngdekraften har på dem.En vægtløs forsøgsperson er ikke udsat for den påvirkning, og organerne kan derfor iagttages på en helt ny måde. Det kan bidrage med nyttig viden inden for mange forskningsfelter. Eksempelvis vil en astronaut i rummet i løbet af kort tid miste meget af sin knoglemasse.

Knoglerne gendannes
“Det forløb ligner det, vi ser hos patienter med knogleskørhed, men astronauten er ikke syg. Vi har altså sorteret sygdommen fra symptomet, og kan derfor betragte det isoleret. Vi kan bruge det både til at sige noget om, hvordan sygdommen udvikler sig, men også pege i retningen af en helbredelse, idet astronauten ved ankomsten til jorden hurtigt gendanner sine knogler,” mener Peter Norsk. Det samme gælder de svækkelser, som astronauter pådrager på lunger, nyrer, muskler og kredsløb.
En anden ting de danske rummedicinere er interesserede i er kroppens salt/væskeudskillelse. Når mennesket ligger ned vil det automatisk udskille mere salt/væske. Det skyldes, at blodtilstrømningen til hjertet forøges og centralnervesystemet betragter det som et overskud af væske i kroppen, der skal udskilles.
På jorden er det vanskeligt at undersøge udskillelsen af salt/væske, fordi mennesket hele tiden ændrer stilling.

Sengeskråleje
Rummedicinere verden over har hidtil ment, at det problem kunne løses ved at anbringe forsøgspersoner i en let hældende seng med hovedet nedad i op til flere døgn. Den metode kaldes sengeskråleje.
Den danske rumforskning har dog vist, at der sker noget helt andet i ægte vægtløs tilstand. En serie forsøg som DAMEC, Rummedicinsk Laboratorium på Rigshospitalet, fik lov til at udføre på tyske astronauter ombord på den amerikanske rumfærge Columbia, viste noget helt andet. Væskeudskillelsen var betydeligt mindre i vægtløs tilstand end ved simulation. Det samme gjaldt blodtilførslen til hjertet, som viste sig at være i direkte modstrid med, hvad undersøgelserne på jorden viste.
Resultaterne viser store mangler ved de eksperimenter med vægtløshed, der udføres på jorden, og opdagelsen kan bruges til at hjælpe patienter med forstyrrelser vand og saltbalancen.