Danskere bag gensplejset græs

De nye græssorter er attraktive, for haveejerne skal ikke slå plæne så ofte, og køerne får dobbelt så meget næring.
Verdens største frøeksportør, danske DLF-Trifolium A/S, indgår samarbejde med Forskningscenter Risø om udvikling af nye g+ensplejsede græssorter. Projektet skal løbe over de næste fire år med en fast forskergruppe på 15 personer. Budgettet er på 40 mio. kr.
Finn T. Okkels, der er forædlingsdirektør i DLF-Trifolium kalder de nye græssorter for en ny generation inden for g+ensplejsning: Ingen spredning af g+ener
“Vi har lavet et system, så spredning af gener bliver praktisk talt umulig, idet planterne hverken sætter frø eller spreder pollen,” forklarer han.
Græsarter ligger genetisk meget tæt op ad mange vilde planter, derfor kan der været mere usikkerhed om g+enspredning her end inden for andre plantearter.
Udvikling
blokeres “Vi regner med, at godkendelsesproceduren for de nye sorter bliver mere simpel. De nye planter får ikke egenskaber, der ikke allerede findes i græsplanten. Fidusen er nemlig, at planten vedbliver at være i sit ungdomsstadium, hvor den ikke blomstrer. De nye egenskaber fremkommer ved, at den videre udvikling blokeres,” siger Finn T.
Okkels.
De nye græssorter er attraktive, fordi de ikke sætter stængler og dermed heller ikke frø. Det meste af planten vil altså være grønne blade til gavn for haveejere og køer. Haveejerene skal ikke slå deres plæne så ofte, og den vil være tættere og grønnere. Køerne får meget mere næring af hver mundfuld, fordi der ikke er ufordøjelige plantedele i græsset.
Slut med
sprøjtemidler Det betyder, at græsafgrøder vil blive brugt mere i forhold til andre afgrøder, der kræver sprøjtemidler, når det reelle udbytte fra græsmarken bliver meget større.
“I debatten om sprøjtemidler står det her projekt meget godt. Græs er nok den afgrøde, der kræver færrest kemikalier, og når græs landes med kløver kan afgrøden dyrkes uden tilførsel af kvælstofgødning,” lyder det fra Finn T. Okkels.
Hjælp til allergikere
Desuden, oplyser DLF-Trifolium, vil de nye græssorter være en stor lettelse for de mange græspollen-allergikere, da planterne ikke producerer pollen.
Rettighederne til de nye sorter vil tilhøre DLF-Trifolium, som årligt omsætter for 900 mio. kr og beskæftiger 340 personer.