Danske medarbejder siger i stigende grad ja-tak, når deres arbejdsgivere tilbyder dem medarbejdercykler. Det er nemlig et sundt frynsegode, som både nedsætter CO2-udslippet og brander virksomheden ud- og indadtil. Dertil kommer at medarbejdercyklen er en enkel og billig måde at understøtte en virksomheds sundhedspolitik. Firmaet Logotag har specialiseret sig i cykler til erhvervslivets behov og tilbyder blandt andet at stå for alt det praktiske, inklusiv den direkte kontakt til medarbejderne.
TDC og Nokia har gjort det, og mange andre virksomheder er på vej. De tilbyder deres medarbejdere cykler på favorable vilkår – og medarbejderne er vilde med tilbuddet. De kan nemlig lade bilen stå og sparer brændstof, mens de slår et slag for miljøet og deres egen sundhed. Det giver færre sygedage, og samtidig markedsfører virksomhederne sig, fordi cyklerne bærer deres logo gennem trafikken.
Frynsegode med mening
”Der er en række fordele for virksomhederne ved firmacykler. Først og fremmest er det en enkel og billig måde at give medarbejderne et flot skulderklap. Dernæst er cyklerne en reklamesøjle for virksomheden, og vores erfaring er, at medarbejderne er stolte af at køre rundt på en cykel, der har deres virksomheds logo på,” siger Per Frederiksen, der er direktør i virksomheden Logotag. Han har udviklet konceptet på baggrund af tilsvarende projekters succes i udlandet.
”Hos Nokia har omkring hver femte medarbejde sagt ja tak, til en firmacykel, og hos TDC er det tilsvarende mange. Det tyder på en stor interesse, særligt fordi medarbejderne som regel selv skal betale en vis andel af cyklens pris,” fortæller Per Frederiksen. Han oplever, at virksomhedernes primære grund til at indføre medarbejdercykler, er at højne sundheden blandt medarbejderne. Medarbejdercyklen bliver simpelthen en del af virksomhedernes sundhedspolitik.
Medarbejderne vælger selv cykel
Det er helt op til virksomheden hvordan cyklerne skal udstyres, typisk vælger en virksomhed 3-4 modeller at tilbyde medarbejderne. Cyklerne er i høj kvalitet, de samles i Europa, og der er stort set ingen grænser for, hvordan en virksomheds cykelordning kan skrues sammen.
”Når vi har specificeret, hvad ordningen skal indehold, så kan vi oprette et bestillingssted på internettet, hvor medarbejderne kan tilmelde sig og vælge cykel. Det kan ikke være nemmere – og det er også en af grundene til, at dette er blevet en succes,” mener Per Frederiksen.
Cykler har høj reklameværdi
En anden og også voksende gren af Logotags aktiviteter er cykler til reklamebrug. De benyttes af virksomheder, der udlodder cykler i konkurrencer, som firmagaver eller andre promotionfremstød.
”Cykler sender et rigtig godt signal til omverdenen, og den markedsmæssige værdi ved at benytte cyklen som led i marketing er meget høj. Det glæder os, at erhvervslivet har fået øjnene op for det,” siger Per Frederiksen. Se eksempler på cyklerne og læs mere på www.logotag.dk
For yderligere information kontakt venligst:
Per Frederiksen
40 52 70 35
pfr@logotag.dk