Trådløs IP-telefoni over DECT-standarden udvider nu mulighederne for mobil IP-telefoni markant. Sikkerhed, pris samt funktionalitet og stabilitet er i top, når virksomheden vælger DECToverIP, og mobilitet bliver for alvor mulig.
Aastra Telecom har taget konsekvensen af DECT-standardens åbenlyse fordele som bærer af trådløs IP-telefoni. Kombinationen af de nyeste IP-løsninger og den velkendte DECT-standard giver helt nye muligheder for virksomheder, der ønsker trådløse telefoner og arbejder på tværs af forskellige lokationer. Derfor introduceres nu et mobilt IP-system, DECToverIP, som giver bedre dækning for medarbejdere, der bevæger sig rundt – både på selve arbejdspladsen og virksomhedens andre afdelinger.
IP-telefoni uden afbrydelser
”DECT er en stabil og sikker løsning, der giver et billigere og mere fleksibelt setup. For virksomheder er fordelen også, at sikkerheden er helt i top, fordi DECT er bygget til tale og ikke generel datatrafik. Dermed eliminerer man risikoen for utilsigtet adgang til virksomhedens netværk og sikrer samtidig den højeste kvalitet, hvad angår tale og forbindelsessikkerhed,” siger salgsdirektør Carsten Husted fra Aastra Telecom i Danmark.
Stort marked for DECT
Erhvervslivet har taget godt imod DECToverIP-løsningerne fra Aastra. Administrerende direktør i Aastra Telcom Nordic, Claus E. Kotasek, siger:
”Virksomhederne er ved at få øjnene op for mulighederne med DECToverIP, og det afspejles i vores salg. DECToverIP indgår som en ny, spændende mulighed i vores produktportefølje, som vi – alt efter kundens behov – rådgiver om. I mange tilfælde vil DECToverIP være den helt oplagte løsning, mens IP-telefoni over WLAN har sin berettigelse i andre situationer.
Fordelene ved de nye DECToverIP-telefoner:
• Ingen interferens – en DECT-basestation rækker 4 gange længere end et WLAN-accesspoint. Overgangen mellem to DECT-basestationer foregår uden problemer.
• Skalérbart system – op til 512 håndsæt på 256 DECToverIP accesspoints.
• Høj lydkvalitet – ingen risiko for udfald eller problemer med skift mellem basestationer.
• Lav pris – DECT er en gennemprøvet teknologi, som nu smelter sammen med den nyeste IP-telefoni, og det betyder nye muligheder på en stabil platform.
• Åben standard – DECToverIP kan integreres i en lang række eksisterende miljøer.
Aastras DECToverIP får i de kommende uger følgeskab af en SIP-DECT-løsning, som tillader stor, trådløs fleksibilitet i et SIP-miljø. SIP-DECT kan nemt installeres i de fleste åbne IP-miljøer, såsom IP-PBX, Hybrid PBX eller open source PBX. Systemet kræver kun et minimum af håndtering. Det foregår via applikationen OpenMobility Manager, der enten installeres direkte på DECT-basestationer, en PBX eller en Linux-server.
For yderligere information kontakt venligst:
Heidi Wrist-Elkjær
Aastra Telecom Denmark
Roskildevej 342 B, 2.
2630Tåstrup
Telefon +45 43 305 305
www.aastra.dk