Ligesom med kogalskaben kan der gå årtier, før endegyldige videnskabelige svar på bekymringerne for gensplejsede fødevarer er fundet. En splejset kartoffel har skabt ny debat om designede fødevarer.
De gale køer rumsterer i baghovedet, når europæerne skændes om de gensplejsede fødevarer. Der er overvældende enighed hos videnskaben om, at gensplejsede fødevarer, som er godkendt til menneskeligt forbrug, er så sikre som andre almindelige fødevareprodukter. Men der var lignende overvældende enighed for ti år siden om, at risikoen for smitte fra kvæg til menneske af den frygtelige kogalskab – BSE blandt kreaturerne, v-CJS blandt mennesker – var så godt som utænkelig. De få videnskabelige rebeller, som fastholdt, at kogalskaben var en trussel mod forbrugerne og folkesundheden, blev beskyldt for at være uansvarlige eller helt ignoreret.
Desværre havde rebellerne ret.
Nu råber nogle få videnskabelige skeptikere igen højt. Og det er næppe tilfældigt, at det er i Storbritannien og det øvrige EU, at de især bliver taget alvorligt denne gang.
Rotteeksperimentet
En internationalt kendt forsker, Arpad Pusztai, erklærer sig som tilhænger af gensplejsningsideen. Men efter at han udviklede en g+ensplejset kartoffel og fodrede rotter med den i et statsfinancieret eksperiment i Skotland, fandt han til sin foruroligelse, at rotternes indre organer blev påvirket. Organernes vækst blev hæmmet, og rotternes immunforsvar svækkedes. Pusztai konkluderer, at tilføjede gener til afgrøderne og de proteiner, de danner, kan være til fare for både forbrugernes helbred og miljøet.
Men forsøgsresultaterne burde ikke være kommet bag på ham, mener talrige andre forskere. Det gen, som Pusztai tilførte sin kartoffelart, gav kartoflerne et indhold af lectin – et giftigt protein. Hans kritikere ser eksperimentet som interessant men betydningsløst af to grunde: Lectinen kunne forventes at have sådanne virkninger, som dem, Pusztai konstaterede hos rotterne, hvadenten lectinen var tilført ved genmanipulation eller på anden måde.
Pusztais gensplejsede kartofler kunne aldrig komme på tale som føde for mennesker eller dyr, ligesom der heller ikke er planer om at producere fødevarer, som indeholder lectin.
Hvad Pusztai har bevist, siger kritikerne, er blot, at giftige kartofler kan forårsage forgiftning.
Korstog
Det prestigefulde Rowett-institut i Aberdeen, hvor forsøgene blev gennemført, har undsagt Pusztais udlægning af forsøgsresultaterne, og han blev sendt på førtidspension sidste efterår. Men for en måned siden trådte 20 forskere fra en række lande offentligt frem og erklærede deres støtte til Pusztais forskning og konklusioner. Og siden da har debatten om de gensplejsede afgrøder taget form af to kolliderende korstog.
Miljøgrupper og forbrugerorganisationer især i Europa agiterer imod den hurtige udbredelse af gensplejsede fødevarer.
Den amerikansk-ledede del af fødevareindustrien, som fører an i gensplejsningsrevolutionen, tromler videre ind i, hvad den ser som den uomgængelige fagre fremtid med løfter om at løse kommende årtiers fødevareproblemer forbundet med befolkningsvækst, klimaforandringer og miljøkrav. Den venter enorme indtægter til aktionærerne undervejs.
Det enegyldige svar
Klemt imellem parterne står videnskaben, som leder efter endegyldige svar, og politikerne, som ligesom under kogalskabskrisen skal veje kommercielle interesser, videnskabelige landvindinger og enorme handelsmæssige konsekvenser op imod usikre formodninger og påstande angående forbrugernes ve og vel. Ligesom med kogalskaben kan der gå årtier, før endegyldige videnskabelige svar på bekymringerne er fundet.
Professor John Durant, som underviser i den offentlige forståelse af videnskab ved Imperial College i London, påpeger, at kogalskaben har gjort europæerne overordentligt følsomme overfor ny teknologi indenfor fødevareforsyningen og skeptiske overfor videnskabens og politikernes forsøg på at berolige dem.
“Måske kogalskabens pris bliver højere udenfor oksekødindustrien, hvis den får de europæiske forbrugere til at modstå de gensplejsede afgrøder,” siger han.
Frankenstein-mad
I Storbritannien er de gensplejsede fødevarer blevet en varm kartoffel for politikerne og et populært kampagneemne for dagbladene.
Sensationsaviserne skriver med vanlig følsomhed om “Frankenstein-mad”, og en af dem afbildede premierminister Tony Blair som det grønne Frankenstein-uhyre, fordi Blair er uvillig til at stoppe gensplejsnings-udviklingen. Kampagneaviser, miljøorganisationer og forbrugersammenslutninger kræver markedsføringen af nye gensplejsede madprodukter indstillet i en årrække, så der kan blive tid til at finde større videnskabelig vished. Den konservative opposition, som i foregående regeringer sagde god for den hidtidige udvikling på området, støtter nu kravet om et moratorium. Den kræver tillige let læselig besked om ingredienser af gensplejsede produkter på alle varedeklarationer.
Den mulige trussel
For modstanderne er de miljømæssige hensyn ligeså vigtige som den umiddelbare mulige trussel imod folkesundheden. Gensplejsning har muliggjort afgrøder, som er resistente imod en bestemt sprøjtegift. Den åbenlyse fordel er, at landmanden derfor vil kunne sprøjte sin mark og udslette ukrudtet uden at påvirke afgrøden. Men deri ser kritikerne fare for, at vilde planter udryddes fra store områder, og at insekter, fugle og vildt, som er afhængige af dem også forsvinder. Eller de nye afgrøders særlige egenskaber kan brede sig med uanede konsekvenser gennem krydsninger med andre planter.
“Der er alvorlige risici her, som vi ikke kan overskue. Måske ulykken aldrig sker, men vi ved det ikke,” siger Joan Ruddock, en skeptiker blandt Blairs egne partifæller i Underhuset. “Vi må have tid til at foretage de nødvendige afprøvninger.” Blair siger, at hans nye Labour-regering vil gå frem med forsigtighed og et årvågent tilsyn. Men han betragter et forbud imod det videre arbejde med gensplejsede afgrøder som “overordentlig tåbeligt”. “Vi må modsætte os et forbud, for det ville ikke være i landets interesse,” tilføjer han.
De kommercielle interesser, som står på spil i gen-revolutionen, er anderledes omfattende end den kogalskabsramte oksekødindustri, og de politiske spørgsmål er langt mere indviklede. Gensplejsede afgrøder er et verdensanliggende.
I Europa dyrkes de foreløbig kun eksperimentelt. I USA, Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Mexico og Kina trænger gensplejsede afgrøder hastigt frem. I 1996 dyrkedes de på 2,8 mio. hektarer. I 1997 på 12,8 mio. hektarer. I fjor på omkring 30 mio. hektarer. De største afgrøder er majs og soya, som har fundet vej ind på store dele af supermarkedshylderne også i Europa som ingredienser.
Europæisk opstandelse
I USA forstår myndigheder og tilsynsførende forskere ikke den europæiske opstandelse. De påpeger, at de gensplejsede produkter, som er godkendt af det krævende amerikanske fødevaretilsyn, FDA, har været gennem grundig videnskabelig vurdering og efterprøvelse også blandt europæiske videnskabelige udvalg. Og amerikanske embedsmænd ser det virkelige problem i Europa som et udslag af manglende tillid til myndighederne snarere end til videnskaben.
De ser også den genetiske revolution som et fremskridt, der ikke lader sig standse. Indenfor de kommende ti år ventes så godt som samtlige amerikanske hovedafgrøder at være gensplejsede varianter. I USA findes ikke samme forbruger-skepsis som blandt europæerne overfor de nye afgrøder.
Hvis udviklingen omkring de nye afgrøder fortsætter i hver sin retning i Europa på den ene side og USA og resten af verden på den anden, venter to mulige kriser forude. Et globalt handelsopgør uden sidestykke. Og et teknologisk tab af terræn overfor resten af verden for det i forvejen pressede europæiske landbrug, mens europæerne venter på svarene på deres mange spørgsmål.